Asterisk - DPU's digitale magasin

Sidder pædagogiske ledere med stækkede vinger i et bur af regulering og forsøger at få driften til at hænge sammen? Eller flyver de som frie, vilde fugle rundt og orkestrerer pædagogisk udvikling? Sammen med to forskere tager vi temperaturen på friheden for de tusindvis af ledere, som hver dag passer deres job i vuggestuer, børnehaver og skoler. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 114, juni...

Fri leg er en vigtig brik i børns udvikling, men i dag har børn svært ved selv at få gang i legen. Også voksne har svært ved at lege, selvom læreplanen for dagtilbud anbefaler, at de deltager i børnenes leg. Fri leg er en færdighed, der skal læres, men hvordan gør man det – og kan børns leg overhovedet være fri, når de voksne leger med? Af Helle Falborg Artikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026 Læs...

Vi vil slippe friheden løs i skolen, lød det fra flere partier op til folketingsvalget. Men hvad vil det egentlig sige? Asterisk går tæt på friheden som dannelsesideal – og dykker ned i lærernes frihed, der er tæt forbundet med faglighed, forberedelsestid og elevernes forudsætninger. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Når fonde tilbyder partnerskaber eller færdigpakkede undervisningsforløb, og når tech-firmaer rykker ind med digitale platforme, skaber det nye muligheder for en presset folkeskole. Men prisen risikerer at være den pædagogiske frihed. Vi har åbnet døren for det private marked, nu skal vi finde ud af, hvordan vi samtidig værner om pædagogikken, lyder det fra to forskere. Af Eva Frydensberg Holm Art...

Vi har vænnet os til, at uddannelse styres ud fra økonomiske pejlemærker, for sådan har det været igennem mange årtier. Men i mange lande begynder nye pejlemærker gradvist at få indflydelse, og det rejser vigtige politiske og måske endda filosofiske spørgsmål til alle os, der som forskere, praktikere eller politikere interesserer os for uddannelse. Af Miriam Madsen Artikel fra Asterisk nr. 114, ju...

Akademisk frihed angår os alle, fordi friheden til at skabe og udveksle viden er en grundsøjle i vores demokrati. Men skal vi forsvare friheden bedst muligt, må vi skelne mellem legitime og illegitime begrænsninger af den. Og vi må åbent diskutere de dilemmaer, som det geopolitiske opbrud stiller universiteterne i, lyder det fra DPU-professor Katja Brøgger. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asteris...

Folkeskolen var engang den vigtigste instans til at frigøre unge fra tung social arv. Den rolle udfylder den ikke længere. I nogle kommuner forlader op mod hver tredje elev folkeskolen uden den eksamen, der giver adgang til videre uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet. Men hvis ikke folkeskolen kan løfte børn ud af det sociale hængedynd, er det svært at se, hvem der ellers kan. Af Claus Ho...

Farvel til skolens mange individuelle kompetencemål, goddag til kollektiv oprustning. Nu skal skolen og humaniora styrke fællesskab og fædrelandsfølelse. Det er et paradigmeskift, siger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, mens lektor Helle Rørbech kalder det for en ny dannelsesdagsorden. Af Camilla Mehlsen Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Skolens opgave er at stille spørgsmål, give eleverne et realitetstjek og vende dem mod verden, lyder det fra den toneangivende uddannelsestænker Gert Biesta, der hellere vil tale om ’opløftelse’ frem for ’oprustning’. Af Camilla Mehlsen Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Når regeringen taler om åndelig oprustning og demokratisk robusthed, bør religionsfaget indtage en central position. Alligevel placeres faget ofte uden for de uddannelsespolitiske prioriteringer. Det er paradoksalt, for religionsfaget rummer et betydeligt potentiale for at bidrage til at holde demokratiet sammen i en tid præget af polarisering, vurderer professor på Aarhus Universitet Lene Kühle....

Militære kanoner og litteraturkanoner har ikke meget til fælles. Og det at læse Tove Ditlevsen og H.C. Andersen har ikke noget med geopolitik og oprustning at gøre … eller jo faktisk. For åndelig oprustning handler i høj grad om det, børn og unge læser – og ikke mindst måden, de møder litteraturen på. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au...

I artiklen slår professor i idéhistorie Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet et slag for demokratisk oprustning. Hvis vi vil undgå at blive demokratisk tyndslidte, må skolen mobilisere klassiske dyder som opmærksomhed, tålmodighed og gensidig tolerance på ny. Desuden skal stemmeret være stemmepligt fra 16-års-alderen, så flere borgere kan deltage i demokratiet. Af Carsten Henriksen Artikel fra Ast...

Den handler om, hvordan fælles historisk viden kan blive vores vigtigste værn i en tid, hvor kunstig intelligens og magtfulde techplatforme truer vores fælles vidensgrundlag og folkestyre. I artiklen opfordrer historielektor Johnny Laursen til, at vi lærer af historien og opkvalificerer historiefaget. Af Eva Frydensberg Holm Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på...

Skolen kan spille en vigtig rolle i forhold til at modarbejde polarisering i samfundet. Asterisk har talt med to amerikanske forskere, der sætter identitet i centrum for pædagogikken, for at opnå bedre inklusion.  Af Mathilde Weirsøe Artikel fra Asterisk nr. 112, oktober 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

I en tid, hvor elevernes hverdag fyldes med algoritmer og doom scrolling, er det fristende at lukke skærmene ude af skolen. Men kun ved at møde teknologien med kritisk sans kan eleverne lære at beherske den fornuftigt: Det moderne digitaliserede samfund kræver modvægt fra en konservativ skole. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 112, oktober 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asteris...

Forskning har til alle tider været filtret ind i geopolitisk magt, og krisetider gør spændinger tydeligere og trykprøver demokratiet. Også pædagogisk er universiteterne under pres, men der er stadig handlerum og beslutningskraft til at udfordre krisefortællingerne. Sådan lyder analyserne fra to DPU-forskere, som Asterisk har bedt vurdere den akademiske friheds tilstand anno 2025. Af Anne Anthon An...

De er blevet kaldt farlige for elevernes udvikling og trivsel. Men retter vi blikket mod den viden, der faktisk findes om de teknologibaserede skærme i undervisningen, så ser det ud til, at det er helt fint at invitere dem ind i klasseværelset – især hvis de har et didaktisk formål og både lærere og elever reflekterer over, hvordan de bruger dem. Af Eva Frydensberg Holm Artikel fra Asterisk nr. 11...

Færre og færre vil være lærere. Og at alt for mange uddannede lærere forlader professionen. Det er et gedigent samfundsproblem, som vi kun kan løse ved at lytte til de lærere, der trives i jobbet. Vi skal hente gejst og håb i deres rige professionshistorie, lyder det fra to forskere, der har nye vinkler på læremanglen. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 112, oktober 2025 Læs denne og andre...

Hvis du er i tvivl om hvorvidt den danske folkeskole har en fremtid som hele folkets skole, ja så er du ikke den eneste. Skal man tro politikere, medier og skolefolk står truslerne mod folkeskolen nemlig i kø. Men hvis vi vil forstå skolens krise og finde holdbare løsninger må vi være tålmodige og have blik for helheden - og opdatere trusselsbilledet med internationalt udsyn og historisk perspekti...

Den frie samtale kan være mere tyrannisk, end vi tror. Når vi lufter vores politiske meninger, er vi mere styret af følelser end af fornuftens stemme. Og vores samtaler savner fælles fixpunkter i en tid, hvor misinformation påvirker debatten og selv viden og kendsgerninger er til diskussion. Men trods alle dens begrænsninger kan vi ikke undvære den demokratiske samtale. Af Carsten Henriksen Artike...

Hvis vi skal lykkes med at skabe en undervisning, hvor vi inddrager eleverne og flytter dem et nyt sted hen, kræver det, at vi ændrer samtalen i klasseværelset og gør op med vores traditionelle forståelse af lærerautoritet. I stedet skal vi tale om den myndige lærer, der sætter eleverne i centrum og viser dem vej ud i verden. Af Eva Frydensberg Holm Artikel fra Asterisk nr. 111, juni 2025 Læs denn...

Sanktioner og bortvisning af elever kan ende med at kortslutte den pædagogiske samtale, hvor den burde begynde. Udadreagerende børn kan udfordre undervisningen og fællesskabet, men de kan også være vigtige whistleblowere. Vi skal forstå deres adfærd som en invitation til samtale, som kræver andre svar og redskaber end magtens, lyder det fra to DPU-forskere. Af Anne Anthon Andersen Artikel fra Aste...

Begrebet karakterdannelse er kommet på den politiske dagsorden, efter at Trivselskommissionen fremlagde sine anbefalinger i det tidlige forår 2025. Men det er ikke nyt, at vi diskuterer karakterdannelse - det gjorde vi for eksempel også i 40’erne, fortæller historiker Ning de Coninck-Smith i denne kommentar, hvor hun analyserer skoleliv, demokrati og dannelse under besættelsen 1940-1945. Af Ning d...

Der er så meget, vi ikke taler om. Men hvorfor? Og hvad står i vejen for de intime samtaler? Vi skal først og fremmest blive bedre til at lytte til hinanden, lyder det fra DPU-lektor Kirsten Hyldgaard, som med hjælp fra psykoanalysen guider os igennem de svære samtaler. Det handler blandt andet om kønsforskel og seksualitet – samtaler der også skal tages i klasselokalet. Af Mathilde Weirsøe Artike...

Debatten om, hvad eleverne må og ikke må diskutere til Skolevalget 2026 viser, at vi er mere forskellige, end vores demokratiske samtaleidealer kan bære. Det er tid til at vinke farvel til konsensuskulturen – også i skolen, lyder det fra to DPU-forskere. I stedet skal lærerne skabe ’uenighedsfællesskaber’ blandt eleverne, når kontroversielle emner er til diskussion. Af Mathilde Weirsøe Artikel fra...