Stjerneklart

Denne gang taler vi om Den Internationale Rumstation. Hvad er rumstationens historie og hvilken videnskab har den bidraget med (det er meget!). (Det lyder lidt som om Louise sad på ISS da vi optog episode. Det gjorde hun desværre ikke. Det er bare noget ærgerligt ekko som kom med på optagelsen og ikke rigtigt lader sig fjerne). Shownotes: Spot the station https://www.nasa.gov/spot-the-station/ Ove...

Episode 47 - Supernovaer

Det er sjældent, der er anledning til at vi tænder for den gule "BREAKING"-bjælke, men når de fleste medier fortæller at det godt kunne være nu vi har fundet liv i Rummet, må vi også hellere give vores besyv med. Louise er dog ikke helt så sikker... Illustrationen til dagens afsnit er det det hele handler om: indikationer af DMS og DMDS. Hele studiet kan læses her https://arxiv.org/pdf/2504.12267

I denne episode bliver det STORT! Vi taler om de største astronauter, teleskoper, rumstationer, kometer, planeter, stjerner, galakser og galakshobe. Det bliver KÆMPE!

I midten af oktober 2024 er det muligt at se kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS). Det glæder vi os meget til, så derfor har vi lavet endnu en mini-episode, hvor vi bl.a. snakket om hvad kometer er, hvor de kommer fra og hvad vi kan lære fra dem. Naturligvis kommer episoden også med en STOR opfordring til at gå ud og se om du kan få øje på C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) (hvis vejret tillader det o...

Denne gang taler vi om hvad der karakteriserer Jord 2.0 og om hvordan vi kan lede - og måske endda finde - jordlignende planeter eller Jordens tvilling. En af de missioner som er sat i verden for at hjælpe os med det er ESAs PLATO-mission, som er planlagt til opsendelse i 2026. Link til exoplanet-oversigt: https://www.michaelperryman.co.uk/exoplanets

Fornyligt tikkede der en nyhed ind, om at Jorden fra den 29. september 2024 og et par måneder frem vil have en ekstra måne med det mundrette navn 2024 PT5. Sådan en nyhed kan vi selvfølgelig ikke lad gå forbi, så vi måtte lave en mini-episode om asteroiden. I episoden taler vi blandt andet om, om hvad en ekstra måne er, hvorfor at de bliver annonceret så kort tid før de er her og om vi skal være n...

I denne episode fortæller vi Inge Lehmanns historie - kvinden som opdagede Jordens indre kerne - og en af dansk videnskabs allerstørste. Vi taler om hvilke relevans en seismolog har i en podcast om astronomi, om hendes banebrydende forskning, hendes liv og levned og manglende anerkendelse i Danmark i hendes samtid. Historien bygger bl.a. på Hanne Stragers biografi Skyggezone.

Troels og Louise er tilbage efter en lang pause - og det er jo logisk at give en kort update på menneskehedens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der nu har opereret i 2 år. JWST var mange år undervejs, men hvad har vi egentlig lært siden opsendelsen? Louise giver sit bud på de største overraskelser indenfor JWSTs fire domæner: exoplaneter (selvfølgelig), stjernes liv og død, galakse...

I denne episode er det tid til at se på - og bedømme - alternativer til den klassiske raketopsendelse. Vi taler om rockoons - raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.

I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan...

Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem? En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kende...

Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider. Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende. Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space. Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen fo...

Hvad bringer årtiet som vi netop er gået ind i?

I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden. De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er: - Registrering af tyngdebølger - Exoplanter er blevet mainstream - Rosetta-missionens landing på en komet

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter. På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem. Show notes Nyheder Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de...

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt...

I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.

Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten. Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011...

Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center. -- Show notes: Nyheder Israelske Baresheet styr...

Vi er i det grønne hjørne. Emnet i denne episode er nemlig planter i rummet. Til at gøre os klogere på det har vi talt med astrofysiker Christina Toldbo, som har været en del af projektet SpaceMoss, der drejer sig om at udvikle mos, som kan klare sig på Mars.   Og så har vi nyheder med – mange nyheder. Louise har fået udgivet artiklen “A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397...

Denne gang går vi din kære, gamle studievejleder i bedene. Vi taler nemlig om jobbet som astronom og om uddannelser og jobmuligheder inden for astronomi og rumfart. (Selvom du ikke lige står overfor at skulle vælge uddannelse, så lyt med alligevel, og få et indblik i hverdagen som astronom.) Shownotes: Nyheder AU har fået kontakt til Delphini-1 http://scitech.au.dk/om-science-and-technology/aktuel...

Denne gang ser vi tilbage på 2018 og taler om op- og nedture inden for astronomi og rumfart i året som er gået. Og så er det også tid til endeligt at få svarene på 2018-tipskuponen fra episode 12. Vi har også nyheder med om kinesiske Change’e 4, der den 3. Januar landede på den fjerne side af Månen (der er IKKE nogen mørk side), om New Horizons, der den 1. Januar passerede Ultima Thule i Kuiperbæl...