Lyden af Videnskab

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Århus Universitetimi neqit, uumasunit issittormiuneersut assigiinngitsut misissugassanngorlugit qeritinneqarsimapput. Immikkoortumi kingullermi neqit taakku sammineqarput. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatiga...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi uani nunap naqqata parngukkaluttuinnarnerata issittumi sunniutai sammineqassapput. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarput. Aage V. Jensenimillu aningaasalerneqarlutik. Kalaalli...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi uani Qeqertarsuarmi ukiukkut immap sikusarnerata allanngoriartornerata inuiaqatigiinnut sunniutai sammineqarput. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarput. Aage V. Jensenimillu an...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi uani Qeqertarsuup tunuani arferit nipaat tunngavigalugu, avatangiisaasa allanngortarneri sammineqarpoq. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarput. Aage V. Jensenimillu aningaasale...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi uani immap kumai, illeqqat, issittumi immami uumassusillit uumasoqatigiinneranni qanoq pingaaruteqartigineri sammineqarpoq. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarput. Aage V. Jens...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi uani quajaatit silaannaap kissatsikkiartornerinik sunnerneqartarnerat sammineqarpoq, Qeqertarsuup imartaani quajaatit immikkut sammillugit. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarp...

Aallakaatitat nangeqattaartut issittumi silaannaap kissatsikkiartornerisa kingunerisaannik uumassusillit sunnerneqarnerannut tunngapput. Immikkoortumi siullermi, issittumi silaannaap sooq taama annertutigisumik allanngorsimatiginera, uumassusilinnullu kingunerisai paasiniarneqarput. Aallakaatitat Sofie Hjortimit, Professor Torkel Gissel Nielseni DTU Aqua-meersoq suleqatigalugu suliarineqarput. Aag...

I sidste afsnit vil jeg rejse rundt i Brasilien  og hjem til Danmark for at finde løsninger på hvordan det er muligt både at beskytte naturen i Brasilien og imødekomme de forskellige ønsker om udvikling.  Jeg vil bl.a. besøge en fantastisk botanisk have i Manaus, der er et stykke regnskov midt i en millionby og et gigantisk genplantingsprojekt af Atlantisk Regnskov nær Sao Paulo for til sidst at m...

I dette afsnit vil jeg tage jer med i mødet med et folk, der har viet deres liv til at beskytte deres del af Amazonas, nemlig Ka'apor-folket. Vi skal på opdagelse i skoven sammen med et ældre Ka'apor-par, der åbner skoven som et skatkammer af mad og medicin og få et indblik i hvordan det lever med skoven og hvad de gør for at beskytte den. For selvom skoven officielt tilhøre Ka'apor-folket er den...

Amazonas rummer en biodiversitet større end nogle andre steder på Jorden, lagrer enorme mængder kulstof og er med til at regulere klimaet i hele verden. I dette afsnit vil jeg tage jer med på opdagelse dybt inde i Amazonas. Jeg vil forsøge at forstå de mekanismer, der ødelægger regnskoven og hvad der skal til for at beskytte den. Vi skal rejse langt ud i skoven og møde et af skoven folk, der og i...

Langs Brasiliens nordkyst findes en af verdens mest specialiserede naturtyper Nemlig mangroven, der vokser i tidevandszonen mellem land og hav, hvor saltvand og ferskvand mødes. Træerne står med rødderne dybt nede i iltfattigt mudder, og når tidevandet trækker sig tilbage, rejser et virvar af støtterødder og små ånderødder sig fra den grå bund. I tredje afsnit af podcastserien Brasiliens Storslåed...

Mellem Amazonas og Cerradoen findes en helt særlig overgangszone med sit eget unikke økosystem som kaldes Babassuskoven. Her vokser babassupalmen, et palmetræ med nødder, der gennem generationer har været livsgrundlaget for flere hundrede tusinder af efterkommere af slavegjorte i Brasilien. Nødderne kan bruges til alt fra mad og olie til sæbe og brændstof, og træet er blevet et symbol på den tætte...

Når vi taler om Brasiliens natur, tænker de fleste på Amazonas, men Brasiliens natur er langt mere mangfoldig og rummer nogle af verdens mest unikke økosystemer. I en serie på seks afsnit vil jeg tage dig med på en rejse ind i nogle af Brasiliens mest biodiverse økosystemer – fra den savannelignende Cerrado i det centrale Brasilien gennem babassu-skoven i overgangszonen mellem Cerradoen og Amazona...

Det her afsnit foregår langt væk fra Arktisk nemlig i Risø ved Roskilde, på en del af Aarhus Universitet nede i kælderen i en fryser, hvor der findes et arkiv af kød fra alle mulige forskellige dyr fra Arktis. Kødet ligger i kasser fra gulv til loft og det fortæller en historie om industriens udledninger af miljøskadelige stoffer, der ophobes i fødekæder og derfor findes i meget høje koncentration...

I det her afsnit skal vi grave os helt ned i jordbunden og sammen med et hold jordbunds forskere fra Karlsruhe undersøge, hvad der sker, når jorden tør tidligere og dybere. Det har nemlig en stor betydning  for udledningen af drivhusgasser og for den helt særlige tundravegetation, der findes her.  Det er en af klimaforandringernes sneboldeffekter, at jo varmere det bliver, jo dybere bliver den  fr...

Temperaturen i Arktis stiger hurtigere end nogen andre steder på jorden, og det skyldes blandt andet, at når isen smelter blotlægges mørkt hav, som absorberer meget mere varme fra solen.  Dét at havisen forsvinder har ikke bare betydning for alle led i de arktiske fødekæder, det ændrer den måde folk har levet på i generationer. Havisen i diskobugten er nemlig fundamentet for livet i Qeqertarsuaq,...

I det her afsnit skal vi lytte til hvalernes sang i Diskobugten. Arktiske hvaler bruger nemlig lyde til at orientere sig i forhold til deres omgivelser, til at gå på jagt, i deres sociale liv og i forhold til at navigere i det isfyldte hav.  Når den globale temperatur stiger, forsvinder havisen, som ellers fungerer som et tæppe, der dæmper lyden af bølger og vind samtidig bliver havet mere og mere...

Vandlopper spiller en helt central rolle i de arktiske økosystemer, hvor de er bindeleddet mellem algerne og alt andet liv. De arktiske økosystemers fremtid afhænger derfor af vandloppernes evner til at tilpasse sig de menneskeskabte klimaforandringer som temperaturstigninger, miljøgifte og smeltning af landis påvirker vandlopperne og dermed hele den arktiske verden. Hvis algerne blomstrer op læng...

Det her afsnit vil zoome helt ind på mikroskopiske alger, der danner grundlag for livet i havet, for at forstå hvad der sker, når isen smelter tidligere og solens stråler varmer havet og får algerne til at formere sig massevis og blomstre op meget tidligere, end de plejer.  Algeforsker og professor ved Københavns Universitet Nina Lundholm vil tage os med ind i livets store skønhed, skjult i mikros...

Gennemsnitstemperaturen i Arktis stiger mere end andre steder på jorden, og det ændrer livet for alle levende væsner, planter, dyr og mennesker.   Denne sæson af Lyden Af Videnskab er nok noget af det nærmeste podcastserien har været på netop lyden af videnskab, når det udføres. Du vil tages med på forskning i det arktiske hav og på land og det der er lige imellem, nemlig isen.  For at forstå hvor...

Det her afsnit handler om ulovlige trawlere, der skraber de sidste fisk op af Guineabugten. -Hvordan kan det lade sig gøre at det foregår uden indgriben fra myndighederne? -Hvad det gør ved de marine økosystemer? Og hvordan det bidrager til den totale kollaps af fiskebestanden? Det er dét, dette afsnit undersøger. Medvirkende: Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Aqua Denis Aheto, Professor og...

Langs Ghanas kyster bliver der fisket med Dynamit, DDT, lys og meget mere. I dette 4. afsnit skal vi undersøge de ulovlige og farlige metoder for både mennesker og fiskebestandens fremtid, som nogle fiskere tager i brug i et desperat forsøg på at fange de sidste fisk i havet. Medvirkende: Denis Aheto, Professor og leder af Center for Coastal Management, University of Cape Coast. Justice Amiin Yebo...

Vi sejler op af floden gennem fiskerbyen Elmina og under os spredes en dødelig cocktail af giftstoffer, iltsvind og vand, der bliver varmere og varmere, så alt liv under os må enten flygte eller dø. Medvirkende: Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Aqua Justice Amiin Yeboah, Project Support Officer ved Centre for Coastal Management - University of Cape Coast   Dr. Nobel Kwame Asare, Senior Lec...

I Ghana bliver der udvundet guld som aldrig før, og meget af det på ulovlig vis, ved hjælp af store mængder kviksølv, der forurener natur, drikkevand og mennesker og ophobes igennem fødekæder.  I dette afsnit følger vi sporene af kviksølv hele vejen fra det dybeste af den tropiske regnskov, langs vandløb og floder, og op i atmosfæren for til sidst at ende i havet, hvor det forurener de fisk, der e...

I Ghana lever over 3 millioner af fiskeri, men fiskene er ved at forsvinde og dermed millioner af menneskers livsgrundlag. Det skyldes en dødelig cocktail af forurening, klimaforandringer og overfiskeri.  Sammen med Torkel Gissel Nielsen professor ved DTU Aqua, Danida projektet Hotspot og University of Cape Coast, Center of Coastal Management, undersøger denne podcast i 5 afsnit, hvordan de forske...