Videnskab og filosofi

Vækkelsesbevægelserne i det 19 århundredes Danmark 3: Ugens gæst er kirkehistoriker Kurt E. Larsen, der vil give et indblik i både Grundtvigianismen og Indre Mission som bevægelser, herunder hvordan og hvorhen de to har udviklet sig for tiden omkring 1800 tallet og frem. Historiker John Jepsen har tilrettelagt.

Vikingernes tilstedeværelse i det kontinentale Europa fra slutningen af 800 tallet og nogle århundreder frem som babariske udplyndrere, men også som handelsmænd og dygtige søfarere, er meget mindre belyst end deres tilstedeværelse på De Britiske øer og det nordatlantiske område. Det råder en bog ” Vikings on the West European Continent”   bod på med bidrag fra en række europæiske...

Der kom to studerende forbi den2radio, de havde en historie om deres forskning i TALEGENKENDELSE. Den historie fik vi. Til gengæld havde den2radio noget de gerne ville have. I videnskabens navn og med gode hensigter udveksler vi knaldhårde data med de unge specialestuderende og forskere Emil Joensen og Anders Stendevad fra IT-Universitet i København.  

Der er netop udkommet en grundbog i praksis fænomenologi af Ann Charlotte Thorsted og Finn Thorbjørn Hansen. Bogens titel er: At tænke med hjertet. Mikael Jensen taler med Finn Thorbjørn Hansen om fænomenologi som begreb, og hvad det kan bruges til i praksis. 

Findes der en magtelite, hvem består den af, og hvordan bekæmper vi den, hvis det overhovedet er det, vi vil? Vi taler med sociolog Christoph Ellersgaard om den danske magtelite i en samtale, hvor vi også kommer omkring tænkere som Bourdieu og Michels. Gæst: sociolog og lektor Christoph Ellersgaard. Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg.

  Hvad sker der, hvis man forskyder fokus fra stedsbundne nationer med varige institutioner og sociale formationer til alt det, som foregår mellem disse, som er i bevægelse og under stadig forandring? Samfundsord taler om mobilitet og teoretikere som Bauman, Simmel og Urry. Gæst: Sociolog og professor Ole B. Jensen Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg.

Sundhed har stået centralt på den politiske dagsorden i mange år, og under coronapandemien blev det for alvor tydeligt, at enkelte individers individuelle sundhed ikke kun er noget, som vedrører dem selv men også resten af samfundet. Gennem sociologer som Durkheim og Foucault diskuterer vi, hvordan sundhed, sygdom og samfund hænger sammen, og hvordan det egentlig står til med folkesundheden i Danm...

"Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt", lød det fra Grundtvig. I de seneste år har stigende ulighed herhjemme og særligt de omfattende og populære analyser af den franske stjerneøkonom Thomas Piketty pustet til ilden. Men hvor galt står det egentlig til med uligheden herhjemme, hvorfor er den steget over den seneste årrække, og bør vi egentlig gøre noget ved.....

Det er den 6. og sidste podcast ’En verden af bystater’ og her skal I møde Helene Blinkenberg Hastrup, der er mag.art og ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mikkel Skovgaard

Betegnelsen ’de gamle grækere’ fungerer som en reference med vældig tyngde og troværdighed. Imidlertid tilhørte de gamle grækere, som man i dag henviser til, en elite i befolkningen. Denne elite udgjorde omkring en femtedel af befolkningen, og det var kun denne befolkningsgruppe, der fik gavn af de bystatsgivne borgerrettigheder. Men hvem var de andre indbyggere, og hvordan så den oldgræske samfun...

Den oldgræske verden havde et rigt kulturelt liv, som blev understøttet af de forskellige bystater. Offentlige institutioner som teatret, templerne og gymnasion spillede væsentlige roller i den enkelte grækers liv, og var med til at skabe den kulturelle lim, der gav en fælles græsk identitet på tværs af bystaternes omkransende mure. Mikkel Skovgaard har tilrettelagt.

Det højtbesungne demokrati har gået sin sejrsgang i den vestlige verden. Man har ofte fået at vide, at demokratiet har sit udspring i oldtidens Grækenland. Men er det korrekt at betegne det antikke Grækenland som stamfader til den demokratiske styreform, og hvordan fungerede deres styreform sammenlignet med vores? I skal møde lektor på Saxo-Instituttet Adam Schwartz, der er klassisk filolog og har...

”Som frøer omkring en dam.” Således beskrev den oldgræske filosof Platon placeringen af den antikke civilisation. I modsætning til i dag, hvor havet udgør en forhindring man skal finde en vej udenom, udgjorde havet oldtidens infrastruktur. Vandvejene havde en essentiel betydning for bystaternes handel, krigsførelse og pirateri. Det er professor i antikkens historie Vincent Gabrielsen, der fortælle...

Kurt Gödel, den højagtede matematiker og logiker fra Østrig, blev berømt for sine to Ufuldstændighedssætninger, men Gödels arbejde rækker ud over hans opdagelser indenfor matematiske systemers fuldstændighed. I dag skal vi besigtige Kurt Gödels formelle gudsbevis, trin for trin, for at se om det virker, og for at se om vi bliver klogere og mere kristne undervejs. Ivan Sæverud fortæller om Kurt Göd...

Det antikke Grækenland er ikke et land i nutidig forstand. Det oldgræske landområde bestod af en lang række bystater, der havde egen forfatning og territorialgrænse. Der var så at sige mange stater i det samme land. Bystaten var selvstyrende men ikke nødvendigvis uafhængig. Og hvordan man skal forstå denne bystatskonstruktion bliver vi klogere på i dette første afsnit af ’En verden af bystater’. M...

Ufuldstændighedssætninger beskrives som huller i matematiske systemer. I 1930’erne beviste den unge Kurt Gödel, at ethvert matematisk system vil have et eller flere huller. Vi sender den anden udsendelse om Kurt Gödels banebrydende teorier om huller i matematiske systemer. Er matematik et kunstigt spil uden forhold til virkeligheden eller findes de matematiske koncepter et sted derude? Ivan Sæveru...

A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort. Sådan, og på lignende måder, har man defineret magt fra Max Weber til Robert Dahl. Men i den antropocæne tidsalder kommer Dahl, Foucault og andre sociocentriske magttænkere til kort. Magten må gentænkes i en nymaterialistisk retning, som inkluderer både menneskelige og ikke-menneskelige agenter: I hvert fald hv...

Ufuldstændighedssætninger beskrives som huller i matematiske systemer. I 1930’erne beviste den unge Kurt Gödel, at ethvert matematisk system vil have et eller flere huller. Vi sender den første udsendelse om Kurt Gödels banebrydende teorier om huller i matematiske systemer. Er matematik et kunstigt spil uden forhold til virkeligheden eller findes de matematiske koncepter et sted derude? Ivan Sæver...

Hvad mener vi med bæredygtighed? Og hvordan skal vi som sociologisk informerede mennesker og samfund forholde os til den potentielt altødelæggende trussel, som klimakrisen udgør? Samfundsvidenskaben giver svar. I dette afsnit taler Janus med lektor ved Københavns Universitet, Anders Blok, som sammen med Rasmus Willig har skrevet bogen, Den Bæredygtige Stat. Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Laurit...

I denne uge taler Magnus Schou Rothberg med Marie Bruvik Heinskou, som hjælper os med at blive klogere på køn, kvindekamp og queer-teori med myndig assistance fra tænkere som Beauvoir, Butler og Haraway, og vi spørger, hvor feminismen står i dag. Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg Musik: Janus Elmstrøm Lauritsen

 Kunsttimen er en ny programserie, hvor Mikael Jensen i samtale kommer lidt dybere i kunstrelaterede emner.  I dag har vi valgt at se på naturens kunst i form af sten og de stenfacader, der er i København. Lektor Bjørn Buchardt fra KU har i et helt liv interesseret sig for sten, og han har adskillige gange været leder af små vandringer i København.

I dette afsnit taler Janus Elmstrøm Lauritsen med adjungeret professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun. Han hjælper os med at forstå den tyske sociolog Max Webers begreb om staten, det legitime herredømme og bureaukratiet samt ikke mindst hvordan der er blevet rykket ved grænserne mellem embedsværk og politikere under håndteringen af covid-19. Tilrettelæggelse...

Humaniora er betegnelsen for en hel gruppe af fag, der beskæftiger sig med mennesket som kulturvæsen og de udtryk, det får derigennem. Forfatteren, professor i filosofi ved Københavns Universitet Finn Collin leverer et forsvar for det menneskesyn, som humaniora indebærer, og som for tiden er under stærkt pres som følge af den økonomiske tænknings hegemoni. Karsten Pharao interviewer Finn Collin om...

I det andet program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om forholdet mellem intentionalitet og tidslighed og om Husserls forståelse af, hvad det vil sige at være selvbevidst.  

Hvordan får man oplysninger om, hvilke materialer malerne havde til rådighed i begyndelsen af 1600-tallet i Danmark, og hvordan blev de brugt? De spørgsmål har malerikonservatoren Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst forsøgt at besvare ved at bruge regnskabsoplysninger fra Farvekammeret.