Ye Ol Chemistry Lab

Dragegift! Hold da op det bliver et vildt afsnit!.. Okay, måske ikke så vildt, men stadig farligt for de uheldige. Vi skal nemlig lærer om fjæsingens gift - dracotoxin. Okay, måske ikke lærer så meget, for vi ved skræmmende lidt om giften fra et dyr, der bliver mere og mere sandsynligt at have et uheldigt møde med i vores egne farvande, fordi havets temperatur stiger. Så en opfordring herfra til a...

Det er overraskende nok ikke så tit at medicin faktisk kurere sygdomme, men for omkring hundrede år siden opdagede Ian… undskyld Alexander Fleming et al., et vidundermiddel der kunne helbrede næsten alt fra øjenbetændelse til miltbrand. Dette vidundermiddel var penicillin. Vi dykker ned i verdenshistoriens vigtigste rod, og møder fem nobelprismodtagere på vejen. Men alt godt har en ende… i hvert f...

Hvordan får man fat i noget af det mest nyttige, og som er allestedsnærværende, men stadig utilgængeligt? Man bruger Haber-Bosch processen. Sådan får du ammoniak til kunstgødning ud af kvælstoffet i luften. Og det er grunden til at halvdelen af os findes her på Jorden. Så i dette afsnit vender vi historien bag processen (hvem var Haber og hvem var Bosch?), gennemgår processen og hvorfor den er så...

Capsaicin er stoffet fra chili, der giver den brændende fornemmelse i munden. Det er lidt forskelligt, hvor godt man kan klare det, og der er Magnus og Morten i kategorien der siger nej tak, og lader Chili Klaus beholde sin franchise for sig selv. Men hvorfor kan nogle mennesker spise rå mængder af chili, mens andre slet ikke kan klare det? Og hvorfor giver det en brændende smerte - det er jo ikke...

Vi går virkelig Ye Ol i dette afsnit om hvalolien spermaceti. For hvad fik hvalfangere til at sejle ud i små joller med harpuner for at nedlægge en bus af et dyr? Vi putter også bio foran kemien, og lærer om kaskelothvalen for at forstå, hvad denne voksagtige substans bruges til i dyret. Og tænk bare engang var olieindustrien godt for havmiljøet. Så lad os dykke ned i emnet! Send os en besked her...

Den herlige årlige tradition med at fortælle, hvad Nobelprisen i Kemi er givet for, er tilbage! I år blev den givet til Susumu Kitagawa, Richard Robson og Omar M. Yaghi. De fik den ikke for at tænke ud af boksen, men snarere for at tænke på boksen, og hvad der kan være i den. Nobelprisen er nemlig givet for udviklingen af metal-organiske gitterstrukturer (Metal-organic frameworks (MOFs)) som er en...

Hvordan er det nu lige med cement og beton? Det finder vi ud af i dette afsnit om cement. Rygterne går på, at det er det materiale menneskeheden bruger anden mest af (dvs. efter vand), så det er ekstremt vigtigt i byggebranchen. Men når man bruger så meget af noget, kan det også have negative konsekvenser - i dette tilfælde i form af CO2 udledning. Vi dykker ned i kemien og finder ud af, hvor CO2’...

I dette grundkoncept afsnit gennemgår vi de mest gængse typer af reaktioner i organisk kemi. Det vil sige, hvordan carbonholdige molekyler ændrer sig ved at reagere på seks forskellige specifikke måder. De seks vi gennemgår er oxidation, kondensation, hydrolyse, substitution, addition og elimination. Er disse reaktionstyper så vigtige? Lyt med og find ud hvilken placering vi giver dem og hvorfor....

Vores polymer-år fortsætter med polychloropren, som er bedre kendt under navnet neopren. Et herligt syntetisk gummimateriale som er elsket af vandsports-folket inklusiv os selv. Men polychloroprenen giver ikke neopren alle sine egenskaber, så vi kommer også ind på andre kemiske stoffer og hvad open og closed cell betyder. Lidt materialelære er altid godt. Derudover lærer vi at Magnus har mange hob...

Koen giver dig ost, men giver Tyramin dig mareridt? Vi dykker ned i vandrehistorien der bliver brugt i alt fra Charles Dickens til Futurama, om at god gammel ost giver mareridt. Dette er blevet koblet til stoffet tyramin, som ophobes i mad som mikroorganismer hygger sig i f.eks. fermenteret mad og øl. Så lad os finde ud af om vi skal holde os fra osten og andet godt lige før sengetid. Floridas lov...

Magnus starter med at tage os igennem destillationens historie sådan kogt helt ned, og så hører vi om forskellige destillationsteknikker og rigtig meget om vand også. Man må ikke destillere alkohol som privatperson i Danmark, men må man godt destillere andre ting? Måske har de alternative behandlere styr på det? Og er Novo Nordisk faktisk de rigtige Danske Spritfabrikker? Tag din yndlings parfume...

Så er vi tilbage og som lovet tager vi en polymer. Og ikke bare hvilken som helst, nemlig det fantastiske materiale silikone. For hvis det ikke var fantastisk, hvorfor brugte vi det så i alt fra bagegrej til brændstof i rumraketter? Og rent kemisk er det også ret fantastisk, for det er ikke som din gængse carbon polymer. Nej det er for en gangs skyld silicium, som har hovedrollen, og den gør det h...

Så er det jul igen, og vi har valgt at fortælle om limonen. Det er en terpen som findes i visse af julens organiske fornødenheder som appelsin og juletræer. Men hvad dufter limonen af, især nu når den også har isomerer? Vi er faktisk også lidt i tvivl i afsnittet, så vi får hjælp af en artikel fra Journal of Chemical Education (se link nederst i teksten). Ja, vi er åbenbart ikke bedre end Clayden....

Flussyre er omgærdet af mystik (i hvert fald for Morten) med tilhørende myter. Flussyre er hydrogenfluorid opløst i vand, og er måske bedst kendt for at være farlig. Så det må være en virkelig stærk syre!?... Nej, overraskende nok er det defineret som en svag syre. Men bare rolig den har en masse andre særheder, som gør at den skal behandles med respekt. Vi får os også et nyt cowboy kemiker idol i...

Vi blander os endnu engang i de kemiske grundkoncepter. Denne gang er turen kommet til principperne bag blandbarhed. Vi finder sjældent grundstoffer eller kemiske forbindelser helt isoleret fra alt andet. De blander sig med hinanden. Men hvorfor kan nogle ting blande sig fuldstændig sammen som de forskellige gasarter i luften, mens andet ikke kan som olie og vand? Vi finder også ud af hvorfor lige...

Dette er del 2 af carbon. Hvis man ikke har lyttet til del 1 endnu, vil vi foreslå, at man gør det. I dette afsnit skal vi høre om de mere beskidte dele af carbon som tørv og kul, og hvorfor det ikke bare er ren carbon man futter af, når man brænder kul. Vi kommer også ind på hvordan carbon bevæger sig gennem tid og rum, alle faser, og liv og død her på planeten i det store carbon kredsløb. Vi mød...

Magnus har været i kontakt med den lokale heks og Morten synger et radiohit fra 2000. Uha, det bliver et uhyggeligt Halloween afsnit. Fokuset for afsnittet er mineralet vivianit, også kendt som dødens krystal. For denne krystal gror på noget der engang var levende, altså dødt organisk materiale, for eksempel lig. Det er ret vildt og det stopper ikke her: Den skifter farve! Nogle vil mene at det er...

Årets Nobelpris i Kemi er blevet uddelt og modtagerne er henholdsvis David Baker for computer protein design, og Demis Hassabis og John M. Jumper for proteinstruktur forudsigelser. Proteiner er livets værktøjer, så forståelsen for disse, og hvordan man kan lave nye slags, er det prisen er blevet givet for. Proteinkemi er Mortens felt, så det er jo altid fedt når det bliver værdsat med en Nobelpris...

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det a...

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamante...

Denne gang skal vi hører om noget af det hvideste der findes: titaniumdioxid. Hvad kan man så bruge noget der er så hvidt til? Overraskende mange ting, men det er måske ikke alt man skal bruge det til. Det mener EU i hvert fald ikke. Er det kræftfremkaldende? Måske, måske ikke, hvem ved. Find også ud af om man får titaniumdioxid ud af jorden ved at ae Moder Jord blidt, eller om det at ved at lave...

Så er vi tilbage efter en dejlig lang sommerferie. Vi starter let ud med en gruppe, familie, klasse, eller hvad man nu kalder det, når der er flere tusinde stoffer som minder om hinanden, nemlig flavonoiderne. Flavonoiderne er antioxidanter og det har vi jo hørt skulle være så sundt, men er det nu også det altid? Derudover skal vi snakke om blomsterne og bierne, og selvfølgelig også overgangsalder...

Vi kender det alle, vi er kommet til at ødelægge noget, og vil gerne reparere det igen. Det kunne være en køleskabsmagnet eller en nissemand. Så er det bare at bruge den bedste cyano akrylat, også bedre kendt som sekundlim. Men hvorfor stoppe der, når man også kan bruge sekundlim til sår, tarme og hjerner? Forhåbentlig med bedre succes end med køleskabsmagneten. Følg også med i Magnus’ lim magi. V...

I dag rangere vi Gudernes spise og kæledyrsejernes skræk. Xanthin alkaloiden, Theobromin, som findes i chokolade og i andre gode sager. Vi gennemgår dens struktur og funktioner, og kommer ind på andet gult snask (andre xanthin alkaloider), som minder meget om Theobromin, og som måske faktisk også er mere interessante. Vi kan jo næsten ikke tage et afsnit uden at nævne vores allesammens yndlings ty...

I dette afsnit finder vi ud af, hvorfor vi er vilde med at stikke fødderne i vand, som køer ikke vil drikke. Vi skal høre om saltet magnesium sulfat også kendt som Epsom salt. Derigennem får vi også genopfrisket den kemiske navngivning af salte. Det er sikkert tiltrængt for de fleste, for efter vores mening er den logiske navngivning altså lidt ulogisk og svær at huske. Magnesium sulfat kan både v...