Psykologi i hverdagen

I mit forrige podcastafsnit, der var første del om temaet om vaner, fortalte jeg om, hvordan du kan skabe varig forandring gennem gode vaner på en let, simpel og holdbar måde ved at starte småt. Ved at starte småt, kan du nemlig hurtigt få en ny vane, der vokser naturligt, du kan starte med det samme og behøver ikke have en tårnhøj viljestyrke og motivation, der er uholdbar for de fleste i længden...

De fleste mennesker ønsker at lave en eller anden form for forandring gennem gode vaner: fx spise sundere, tabe sig, motioner mere, mindske stress eller få bedre søvn. Vi vil være bedre forældre, være mere produktive og kreative osv. Men den store stigning af både psykiske og livsstilsmæssige sygdomme tyder på, at der er en kløft mellem, hvad folk ønsker, og hvad de rent faktisk gør. Når vores res...

I mit forrige podcastafsnit, der var første del af temaet omkring følelser, fortalte jeg, hvordan forskning viser, at følelser er noget, som man selv skaber fremfor at være medfødte, automatiske og universelle. Din hjerne  konstruerer dine opfattelser, minder, tanker, følelser og andre mentale tilstande, hvilket derfor betyder, at man rent faktisk har kontrol over sine følelser og adfærd. Gennem d...

Den klassiske og gængse opfattelse af følelser har længe været, at følelser er universelle og ens for alle, fx med samme ansigtsudtryk og fysiologiske forandringer, at de er medfødte, og at de opstår automatisk, fx ved at en irriterende kollega igangsætter din følelse af vrede, eller at en skræmmende situation igangsætter din følelse af frygt. Men på trods af det klassiske syn på følelser, er der...

Sorg er kærlighedens pris og er noget, som vi alle kender til og har oplevet i større eller mindre grader. Sorg kan fx opstå, når vi mister en person, som vi elsker, fordi personen fx går bort eller et parforhold eller venskab slutter. Sorg er en naturlig reaktion, som kan strække sig over en længere periode, og for mange måske altid vil være der i en vis udtrækning. En naturlig sorgreaktion tager...

Hvorfor har mennesker gode handlinger overfor andre mennesker, og hvorfor og hvordan kan gode mennesker blive onde eller gøre ondskabsfulde handlinger mod andre? Det går jeg i dybden med i dette podcastafsnit. Både godhed og ondskab er noget, som vi alle støder på i vores hverdag både i tætte relationer, men også i et mere samfundsmæssigt perspektiv. Jeg fortæller først om psykologiske forklaringe...

I mit forrige podcastafsnit fortalte jeg om, hvad sund og usund skam helt præcis indebærer, og hvordan man udvikler disse former for skam. Derudover fortalte jeg om forskellige forsvarsmekanismer, som man gør brug af for at håndtere den usunde skam og dermed skabe et falsk selv. Hvis ikke du allerede har hørt mit forrige podcastafsnit – første del om temaet om skam – vil jeg anbefale dig at lytte...

Skam er en normal menneskelig følelse, som vi alle oplever, og det er ikke nødvendigvis negativt at føle skam. Skam er den følelse, der giver os tilladelse til at være hele mennesker, fordi skam fortæller os om vores begrænsninger, og at vi kan og vil begå fejl. En sund grad af skam er desuden det psykologiske grundlag for ydmyghed. Skam kan dog blive usundt, hvis det kommer til at fylde for meget...

Dette afsnit er anden del af temaet om at være særligt sensitiv. I mit forrige podcastafsnit fortalte jeg om, hvilke karakteristika, der er ved at være særligt sensitiv, fordelene og ulemperne ved det og hvorfor/hvordan man er blevet særligt sensitiv. I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvordan det formentlig kommer til udtryk i forskellige områder af dit liv fx i din opvækst, i dine relatione...

Ca. 15-20 procent af befolkningen har et ekstra følsomt nervesystem, som man kan betegne som at være særligt sensitiv. Det betyder, at man er opmærksom på finesser og detaljer i sine omgivelser, hvilket er en stor fordel i mange situationer. Men det betyder også, at man lettere bliver overvældet og overstimuleret, når man har været ude i meget stimulerende omgivelser i længere tid, hvor man er ble...

Gennem mine to forrige podcastafsnit har du fået et indblik i, hvad det vil sige at være opvokset med en narcissistisk forælder, og hvilken negativ påvirkning det kan have haft på dig og dit liv. Nu hvor du formentlig har fået en større forståelse af dette, fortæller jeg i dette podcastafsnit om og guide dig i, hvordan kan du begynde at hele dig selv og de negative konsekvenser samt få et sundere...

I mit forrige podcastafsnit (første del om temaet om narcissisme) fortalte jeg om, hvordan det kan se ud at være opvokset med en narcissistisk forælder, herunder hvad der karakteriserer narcissisme og forskellige former for narcissisme. Så hvis ikke du har hørt det afsnit endnu, vil jeg anbefale dig at høre det først.  I dette podcastafsnit fortæller jeg om, hvordan det kan have påvirket dig som p...

Har du gennem din opvækst oplevet en følelse af et tomrum og en mangel på empati, interesse og at føle dig elsket af en af dine forældre? Måske oplever du stadig dette tomrum og disse mangler i relationen til en af dine forældre i dag? Hvis ja, så kan det være, at du muligvis er opvokset med en narcissistisk forælder. Jeg vil gennem tre podcastafsnit fortælle omkring narcissisme i forbindelse med...

I mit forrige podcastafsnit, der var første del om temaet om perfektionisme, fortalte jeg om, hvad der kendetegner og driver uhensigtsmæssig perfektionisme, konsekvenserne ved denne adfærd, og hvorfor man fortsætter med at have denne uhensigtsmæssige perfektionistiske adfærd, selvom det giver en problemer. I dette podcastafsnit, som er anden del om temaet om perfektionisme, fortæller jeg om, hvord...

Perfektionisme kan både være hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig. Hvis din perfektionisme hjælper dig med at opnå mål, imens du nyder processen dertil, er der formentlig tale om hensigtsmæssig perfektionisme. Men det kan fx omvendt være, at du har problemer med at føre planer ud i livet, fordi du bekymrer dig om at begå fejl, udskyder ting til sidste øjeblik eller hænger fast i detaljer på måder, de...

I dette podcastafsnit fortæller jeg først om, hvordan du ændrer din hjerne til det bedre gennem 4 enkle trin, som du kan bruge i din hverdag. Herefter fortæller jeg om nogle konkrete eksempler på, hvordan du kan ændre din hjerne og dermed din bevidsthed til i højere grad at være præget af noget positivt, når du fx oplever negative følelser eller oplevelser af angst, skuffelse og ensomhed. Når man...

Din hjerne er et af de vigtigste organer i din krop, og det der sker i den bestemmer, hvad du tænker, føler, siger og gør. Mange undersøgelser viser, at oplevelser i din hverdag hele tiden ændrer din hjerne på den ene eller anden måde, hvilket betegnes som neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig. Dette podcastafsnit og mit næste afsnit omhandler at blive god til at ændre din hjerne til d...

2023 er ved at være ved vejs ende, og det er derfor et oplagt tidspunkt at få reflekteret over året der gik samt over det år, som vi går i møde. Dette podcastafsnit er lidt anderledes, end mine andre podcastafsnit. I dag vil jeg nemlig ikke fortælle så meget om et bestemt emne, men i stedet guide dig til at få reflekteret over 2023 og samtidig over, hvordan du drømmer om, at 2024 kommer til at se...

Dette podcastafsnit er tredje og sidste afsnit under emnet om dating of parforhold i denne omgang. Mange par oplever, at det kan være svært at opretholde gnisten og kærligheden i forholdet jo længere tid, man har været sammen. Fx oplever flere, at det kan blive svært, efter man er blevet gift eller har fået børn. Omkring ca. 40 % af alle gifte par ender med en skilsmisse, selvom kærligheden ellers...

Dette podcastafsnit er anden del af temaet om tilknytningsstile under emnet om dating og parforhold. I mit forrige podcastafsnit (afsnit 13), som var første del af temaet om tilknytningsstile, fortalte jeg om de tre forskellige tilknytningsstile, som man kan have, hvor der særligt var fokus på tilknytningsstilene i et dating perspektiv ift., hvad du måske særligt skal være opmærksom på eller selv...

Dette podcastafsnit er første afsnit under et emne omkring dating og parforhold, som både dette og de efterfølgende par afsnit også vil omhandle. I dette afsnit er der fokus på, hvordan ens tilknytningsstil kan have en stor betydning for, hvordan og hvem man dater. Måske oplever du, at du altid forelsker dig i den ’forkerte’ og har svært ved at finde det rette match for dig? Netop forklaringer og...

I mit forrige podcastafsnit, der var 1. del af temaet om overtænkning, fortalte  jeg bl.a. om, hvad overtænkning helt præcist er og kom ind på negative konsekvenser ved overtænkning, og hvorfor så mange (særligt kvinder) alligevel har en tendens til at overtænke, selvom det er så negativt for vores velvære. I dette podcastafsnit, som er 2. del af temaet om overtænkning, fortæller jeg om forskellig...

I løbet af de seneste årtier har vi i den vestlige verden i stigende grad fået mere og mere  uafhængighed og flere og flere muligheder. Vi er friere til at vælge, hvilke slags forhold vi skal have, om og hvornår vi skal have børn, hvilken karriere vi skal forfølge, og hvilken livsstil vi vil have – valg som tidligere generationer ikke i samme grad havde tænkt var mulige. Fremskridt inden for lægev...

Dette afsnit er 2. del af temaet om grænsesætning, der omhandler, hvordan man sætter sunde grænser i sine relationer. I mit forrige afsnit, som var 1. del af temaet om grænsesætning, fortalte jeg om, hvilke tegn der kan være på, at man har svært ved at sætte sunde grænser, hvad det vil sige at sætte sunde grænser, og hvorfor det er vigtigt at sætte grænser, men også hvorfor det kan være svært. I d...

Det er ikke let at sætte grænser, især ikke overfor de mennesker, som vi elsker. Det kan virke så ubehageligt at risikere at gøre nogen sur eller ked af det, hvilket gør, at vi måske ikke får sat en grænse, der hvor vi faktisk selv har brug for det. Men paradoksalt nok kan man ende med at ødelægge relationer, hvis ikke man får sat nogle grænser. Mange der har svært ved at sætte sunde grænser kan f...