Psykologen

Metakognition er kort sagt: tænkning om tænkning. Dyr tænker ikke over sig selv. Det gør mennesker. Vi bliver selvbevidste og vender blikket indad. I nogle tilfælde bliver dette blik kritisk, og vi kan bekymre os og tænke om vi er gode nok. Men bør vi da rationaliserer os ud af bekymringerne eller ignorerer dem?

I denne uge taler vi om venskaber. Hvad skal der til for at skabe gode relationer til andre mennesker, hvorfor er venskaber vigtige for os, og hvilke psykologiske teorier findes der om, hvorfor og hvordan venskaber opstår? Disse spørgsmål kommer under luppen, når vi sammen undersøger hvad venskaber betyder for os mennesker.

Vi talte i afsnittet om perception om halo-effekten og kort om Rozenthal-effekten, der handler om hvordan vores forventninger til hinanden kan influere måden, vi behandler hinanden på. I dag dykker vi dybere ned i, hvordan skolelærere gennem særlige forventninger til elever, kan favoriserer og måske endda forskelsbehandle disse.

Bekymringer, der fører til overtænkning eller grublerier kan i nogle tilfælde virke skadelige for vores psykiske helbred. Dette betyder dog ikke, at vi aldrig bør bekymre os, men hvordan finder man en god balance mellem at tænke over tingene og at overtænke tingene. Vi introducerer kort kognitiv adfærdsterapi som metode til at berolige og rationaliserer sig ud af overdreven bekymringstendens.

I dag skal vi tale om teori, der deler vores hjernearbejde op i to overordnede kategorier: System 1, som er hurtig, automatisk og ubevidst, og system 2, som er langsom, rationel og bevidst. Vi diskuterer hvorvidt denne opdeling overhovedet giver mening, eller om den faktisk stemmer godt overens med det, vi ved om hjernes måde at fungere på.

Obsessive Compulsive Disorder er en angstlidelse, der er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Det vi andre kender som små overtroiske ritualer og bekymringer bliver hos den OCD-lidende forstørret i en grad, der indvirker i dagligdagen på en sådan måde, at denne kan blive besværliggjort i forskellige grader.

Vi mennesker tænker meget. Mange af os foretrækker at bruge hovedet, fordi det er vores bedste kort på hånden. Vi snakkede i sidste uge om problemløsning, og hvor komplekst det kan være. Følelserne kan for mange være mere vanskelige at tage fat i. Men måske vi er for gode til at intellektualisere alting?

Hvilke kognitive strategier anvender vi mennesker typisk, når vi ræssonerer os frem til løsninger, og hvordan fungerer de? Hjælper vores mentale problemløsningsstrategier os, eller spænder de ben for os ift. At finde den ideelle løsning? I dette afsnit taler vi om 4 overordnede måder at problemløse.

Hvad former vores adfærd på de sociale medier? Er vi mere kyniske og aggresive online end vi er, når vi mødes ansigt til ansigt. I denne uge fortæller vi i vores nye koncept “Kort sagt” om the online disinhibition effect. Vi diskuterer, hvorvidt man burde lave et kørekort til internettet.

Forestil dig, at du kan huske en større mængde faglig information fra undervisningen, din lektielæsning eller til eksamen uden at skulle bruge mere tid på disse ting, end du i forvejen gør. Hvis du er bevidst om, hvordan din hukommelse fungerer, kan du faktisk med nogle enkle teknikker opnå dette. Ja, det kan endda blive en leg at udfordre sig selv og imponere sine undervisere. Og det er bokstavel...

I denne uges episode dykker Psykologen ned i sportspsykologi. På trods af sportspsykologiens brede felt, er det stadig en ung disciplin indenfor psykologien. Vi taler omkring psykologiske faktorer indenfor sporten, og hvilke teknikker som sportspsykologer ofte bruger til at træne elitesportsudøvere. Hvordan kan et hold med professionelle atleter, der dagligt spiller på eliteniveau, lige pludselig...

Denne gang skal vi fokuserer på konsekvenserne af mobning på arbejdspladsen. Ikke mindst blandt ofrene, der kan opleve langvarige psykiske, men også andre typer mén efter at have været udsat for mobning. Vi taler om forskellige typer af mobning og forskellige hensigtsmæssige måder at håndterer mobning på.

I denne uge taler vi om den “optimale oplevelse” kaldet flow-tilstanden, som Mihaly Csikszentmihalyi konceptualiserer som værende en tilstand af “zen” eller at være “i zonen”. Flow kan opstå, når vi fordyber os i en aktivitet i en grad, som gør at vi mister fornemmelse for tid og sted. Hvad er de optimale betingelser for at komme i flow, og hvad er konsekvenserne af at opleve denne tilstand?

Populært kendt som den lidelse, hvor personligheden er spaltet. Dissociativ identitetsforstyrrelse er en relativ sjældent psykisk lidelse, som til gengæld har store implikationer for de, der lider af sygdommen. Diagnosticeringen er ligeledes vanskelig, da skelnen mellem psykotiske dissosiative tilstande kan være svære at udrede. NYT: Hjælp os til at forbedre vores lyd ved at støtte med er valgfrit...

Posttraumatisk belastningsreaktion er en traumelidelse, der kan indtræffe på bagkant af, at man har været direkte udsat for eller vidne til en voldsomt hendelse, som man udvikler psykiske problemer med som eksempelvis genoplevelsessymptomer (flashbacks, mareridt osv.), forøget frygtsomhed og undgåelsesadfærd, hvilket gør dagligdagen svær at gennemfører på en funktionel måde. Vi diskuterer PTSD, kr...

Vi skal tale om fænomenologi som filosofi, videnskabsteori og ikke mindst som måde at undersøge andres subjektive oplevelser af verden i psykologien. Vi introducere kort fænomenologiens udvikling gennem Hegel, Husserl og Heidegger, og dernæst diskuterer vi hvordan subjektivitet og objektivitet kan balanceres, når vi bruger fænomenologien som undersøgelsesværktøj.

Albert Bandura er udvikleren af social læringsteori (SLT) eller kognitiv læringsteori (CLT), og i denne uge diskuterer vi i Psykologen, hvad denne teori betyder for vores forståelse af måden børn lærer på? Hvordan regulerer vi vores adfærd socialt gennem modellering fra vores forbilleder. Og så den hede diskussion: Bliver vi voldelige af at spille voldelige computerspil

Denne gang tager vi hul på emnet “ledelse” og nogle af de aspekter, som hører herunder. Første gang vi diskuterer ledelse, kommer det til at handle om emnerne “modstand” og “belønning”. Mange taler om medarbejdertilfredshed og god ledelse, men hvordan opnås dette, og hvordan opnås det ikke? Vi diskuterer teorien med udgangspunkt i studier på området.

Vi angriber begrebet “angst” fra en klinisk psykologisk, men også en filosofisk vinkel idét vi sammenligner Søren Kierkegaards tanker om angst med nutidens forståelse af afgrænsning af angstdiagnoserne. Vi diskuterer hvorfor angst eksisterer, og hvordan vi kan leve med angsten.

Hvordan udvikles vores moralske kompas? Vi sætter Lawrence Kohlbergs teori under en lup, og diskuterer hvilke ræssonomenter, der kan ligge bag når vi træffer beslutninger i moralske dilemmaer. Udvikles vores morale gennem stadier, findes dermed den moralske guldstandart, og hvem besidder i så fald den?

Hvad er mobning, hvorfor eksisterer det, og hvad skal vi gøre ved det? Vi diskuterer et fænomen, som findes blandt børn i skolegården og voksne på arbejdspladsen. Vi skal blandt andet tale om bystander-effekten, og hvorfor det kan være svært at bryde ind mod eller sige fra overfor mobning.

Mennesker har benyttet sig af psykedeliske stoffer i årtusinde i forskellige kulturelle traditioner. Selv i moderne tid har brugen af psykedeliske stoffer været populær i nogle kulturer, omend det har været et meget omstridt emne. Men kan disse psykedeliske stoffer da ingen gavn gøre? Vi kigger nærmere på fænomenet “psykedelisk terapi”, som har vist lovende resultater i forskningen.

Hvad er humor og hvorfor er det underholdende for os mennesker at grine? Vi forsøger her midt i travlheden i køkkenet eller med at pakke de sidste gaver ind her på juleaftensdag at løsne stemningen lidt op og grine lidt sammen. Du kan sende et ønske om et fremtidigt emne, vi kunne tage op i Psykologen -ledsaget af din yndlingsvittighed ind til os. Vi vælger den bedste vittighed og læser den op i p...

Positiv psykologi flytter fokus fra udelukkende at behandle problemer, til i stedet for at forebygge dem ved at fremme de positive aspekter af livet. Psykologen diskuterer om dette udgangspunkt er hjælpsomt for klienter, patienter og mennesker, og om man med fordel kan gå til psykolog uden egentlig at have psykiske udfordringer, som normalt kvalificerer til at opsøge professionel hjælp.

Om det er et reklameskilt vi kører forbi på motorvejen eller ser på internettet, et sjovt computerspil, som man er blevet afhængig af eller en telefon, der siger ”pling”, så er det kampen om vores opmærksomhed, der udspiller sig. Psykologen undersøger i denne uge vores opmærksomhed fra et psykologisk perspektiv, og vi spørger blandt andet hvor vigtig opmærksomheden er for vores øvrige kognitive fu...