Psykologen

Vi kigger nærmere på Carol Dwecks teori om “fixed” og “growth” mindset og hvad det kan betyde for vores udvikling og kognition, hvilken indstilling eller tankegang vi har, når vi står over for udfordringer, som skal løses. Vi relaterer teorien til øvrige psykologiske teorier om, hvad det betyder for motivation at tro på egne evner og kvaliteter.

Hvad er det ved søskendeforhold der gør, at man kan have et fantastisk bånd hinanden imellem og samtidig fare i totterne på hinanden fra tid til anden? Psykologen tager i denne uge bibelen i den ene hånd og forskningen på området i den anden og går i krig med at undersøge søskendeforholds særlige betydninger.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse, og hvordan mon det er, at leve med den personlighedsforstyrrelse, der er af typen borderline? Vi forsøger at relaterer symptomerne til noget, som vi selv kender og diskuterer, om det overhovedet er muligt at forstå og opleve det, som andre mennesker oplever.

Hvordan kommunikerer vi mennesker, når vi ikke gøre det direkte sprogligt. Hvad udtrykker vi igennem gestik, mimik og kropssprog, og hvor vigtigt en del af vores samlede kommunikation udgør den nonverbale? Det komplicerer forståelsen af hvad andre mener, når vi skal læse intentioner ind i deres kropssprog, men det nuancerer samtidig vores evne til at udtrykke os og til at forstå hinanden ud over d...

Psykologen undersøger Jean Piagets teori om børns udvikling. Vi undersøger hvilke faser vi skal igennem for at lære at forstå, og agerer i, verden. Vi diskuterer, hvordan vi kan forstå og understøtte børns udvikling, og hvordan man kunne tilrettelægge undervisning- og skolesystemet ud fra Piagets forståelse af børns udvikling.

Hvilken vægt kan vi tillægge videnskabelige teorier, undersøgelser og resultater? I psykologen taler vi i denne uge om evidens som begreb. Hvad betyder ordet “evidens” og hvad betyder det ikke? Vi taler ligeledes om den såkaldte “replikationskrise”, hvor videnskaben ikke formår at genskabe resultater, som man ellers anså som værende bevist.

Hvad er rigtigt, og hvad er forkert at gøre, når vi står i et etisk dilemma? I denne uge undersøger Psykologen, hvilke uskrevne regler vi lever efter og ikke mindst hvorfor. Vi taler om nytte-, pligt- og dydsetikken, og undersøger hvordan man kan bruge forskellige ræsonnementer, når man står i et etisk dilemma og overvejer sine muligheder.

Kan man undersøge drømme psykologisk, og hvad er drømmenes funktion i det hele taget? I denne uge taler vi om drømmenes mystiske verden, og hvordan mennesker har forsøgt at forstå og fortolke drømme. Er der altid én sand måde at tyde drømme på, eller er drømmene ren nonsens, som vi ikke skal tænke mere over.

Psykologen undersøger i denne uge, hvad der motiverer os mennesker. Vi redegør for hvad motivation egentlig kan være udtryk for, og vi undersøger og diskuterer, hvordan vi motiverer os selv og hinanden. Motivation fungerer forskelligt fra person til person, men med udgangspunkt i forskellige teorier taler vi om, hvilke overordnede faktorer, der generelt virker motiverende for mennesker.

I denne uge sætter Psykologen Gestaltpsykologien under lup. Gestaltpsykologi beskæftiger sig med menneskets perception som holistisk. Dvs. vi opfatter verden omkring os i helheder, som er større end summen af delelemterne. Men hvad betyder det for terapeutisk praksis og hænger teorien overhovedet sammen, eller har Gestaltpsykologien svagheder og uklarheder i sine forklaringer af menneskets psykolo...

Hvad tænker du egentlig om gademusikanter og hjemløse, og betyder dine fordomme noget for, hvordan du ville behandle forskellige typer af mennesker? I denne uge diskuterer Psykologen mennesker tendens til at være fordomsfulde. Vi stiller også spørgsmålene; er børn mindre fordomsfulde end voksne? Og kan man være fuldstændig fordomsfri, eller kan fordomme somme tider være konstruktive for os at have...

Spørgsmålet om vi mennesker har en fri vilje eller er determineret er godt nok filosofisk, meeen; Konsekvensen af, om vi mennesker tænker, at vi har vores egen fri vilje kan blive interessant rent psykologisk. Det kan forme vores opfattelse af vores handlemuligheder (hvad kan vi stille op, hvordan kan vi agerer, hvad har vi ansvar for) og dermed også vores samvittighed og morale. Følg med, når psy...

I denne uge dykker Psykologen ned i de klassiske udviklingspsykologiske teorier. Vi taler kort om de forskellige teoretikkere og deres forståelse af den menneskelige udvikling. Vi diskuterer teoriernes forskellige fokus på den kropslige, sociale og kognitive udvikling hos børn, og om der én “rigtig” måde at udvikle sig på, og hvornår man skal være opmærksom, hvis et barns udvikling virker afvigend...

Hvordan står det til med religionsdyrkelsen i vores tid, og hvad betyder tro for den menneskelige psyke? Hvornår i livet rammes vi af eksistentiel fortvivlelse, og kan det at finde mening i troen hjælpe os til at forstå og acceptere livets hårde sider. Filosofien og teologien kan give os nogle svar, som videnskaben og psykologien måske ikke kan, og derfor kan troen på noget større være en støtte o...

Biaser er ofte udtryk for en fejlfortolkning af virkeligheden baseret på mønstre og sammenhænge som vi i forvejen kender til, og som vi lægger overdreven vægt på. Psykologen diskuterer i denne uge med udgangspunkt i Aaron Beck teori om bias i depression, hvordan personer, der lever med depression forstår og fortolker virkeligheden og hvilken psykologisk betydning det har for deres mentale tilstand...

I denne uge taler vi om narcissisme som personlighedstræk og som personlighedsforstyrrelse. Er narcissisme kun dårligt eller kan det også være godt, og hvordan hænger narcissisme og selvtillid egentlig sammen? Vi diskuterer også tendenser og normer for selvoptagethed på tværs af generationer i Danmark og i resten af verden.

For at veje op for sommerens lys og glæde, fortsætter vi i det mørke spor. I dag taler vi i Psykologen om manipulation. Vi diskuterer hvad manipulation egentlig er, og hvor vi kan møde det i hverdagen. Det er ikke ubetinget nemt at afgrænse begrebet, men vi forsøger at gøre os selv og jer lidt klogere på, hvordan vi kan forstå og begå os blandt manipulation.

I psykologien findes der sjældent én sandhed, og der kan opstå misforståelser eller deciderede usandheder, som kan være vanskelige at navigere i. Pseudo kommer fra græsk og betyder “falsk”, og i dag undersøger vi i Psykologen, hvornår noget der udgiver sig for at være psykologi, i virkeligheden er misledende.

Psykologen dykker ned i jalousien og undersøger, hvad det er for en følelse og hvordan jalousi adskiller sig fra misundelse. Vi diskuterer hvordan og hvorfor vi kan føle jalousi, og hvilke konsekvenser følelsen kan have i romantiske forhold, arbejdslivet og mellem søskende.

Hvad er hjernevask, hvordan udføres det og hvem udsættes for hjernevask? Vi diskuterer hjernevask som koncept og undersøger mystiske fænomener som manipulation og stockholmsyndromet. Vi diskuterer også i hvilken grad, vi kan blive hjernevasket af f.eks. medierne og hvornår der egentlig er tale om hjernevask med onde intentioner.

Hvornår opfylder man kriterierne for at få en diagnose inden for autismespektret, og hvad vil det sige, at der er tale om et spektrum? Hvordan oplever mennesker med autisme verden, og hvilke udfordringer kan mennesker med autisme opleve? I dag taler vi i Psykologen om sociale færdigheder, mentalisering og empati. Som altid er psykologien bag mere nuanceret og kompleks, men vi forsøger at blive lid...

Hvordan kan man definere ondskab, findes ondskab i os mennesker og er det et personlighedstræk at være ond? I denne uges episode dykker Psykologen ned i de mørke afkroge af menneskets sind og forsøger at forstå onde handlinger og de bagved liggende intentioner. Vi diskuterer forskellige teorier og holdninger til ondskab for at forsøge at lære at forstå ondskabens væsen.

Hvad kan evolutionen og psykologien producere af viden om mennesker, og kan vi lære at forstå nogle af de ulogiske eller uhensigtsmæssige tendenser, som vi mennesker har, hvis vi ser på vores evolutionære udvikling? I dag taler vi om hvilke egenskaber og personlighedstræk, vi har udviklet gennem evolutionen, og hvad det betyder for os som mennesker i dag.

I dag betragter vi psykoterapi fra et overordnet udgangspunkt. Vi undersøger hvilken effekt psykoterapi har, hvorfor det virker, hvad der virker ved terapi og hvordan man måler effekten. Særligt undersøger vi 3 påstande: 1. Psykoterapi er ikke blevet bedre/mere effektiv siden 1980´erne. 2. Alle psykoterapeutiske retninger/modeller er lige gode/lige dårlige. Der er ikke forskel på terapi overordnet...

Hvordan arbejder man med at omsætte teori til praksis, når man eksempelvis skal op i eksamen og får udleveret en case? Psykologen eksamineres, og pensum skal findes i de teorier, som vi hidtil har diskuteret i de øvrige afsnit. Vi når også at tale lidt om eksamen i gymnasiet og på universitetet, og giver nogle gode råd til at være i psykisk balance før og under eksamen.