Oder om alting

Jeg tænkte, om mine lejlighedsvise nedture og problemer med at finde mig til rette i livet handlede om min manglende opfyldelse af menneskets mest grundlæggende drift ... ja, vel nærmest pligt: Forplantningen. Men da jeg satte mig for at skrive oden, endte jeg et helt andet sted ... og det sted gav meget mening. Så må det andet emne vente til en anden gang. Læs oden eller klik på pilen herunder fo...

Jeg havde aldrig besøgt en healer. Jeg er skeptisk overfor den slags. Jo, jeg tror, at nogle mennesker kan heale ... gøre andre raske på måder, som ikke er anerkendt og forstået i dag. Men jeg tror også, at der er mange, som tror de kan - som slet ikke kan. Men jeg besluttede at prøve det ... fordi jeg kender en healer, som jeg stoler på, og fordi en god ven rådede mig til det. Nu fejler jeg ikke...

Marcel er på banen igen med nye og provokerende tanker ... denne gang om det at tro. ’Indrøm det’ sagde han til mig. ’Du er ikke altid sikker på, at der er nogen i den anden ende, når du beder til Gud’. På vej hjem efter mødet med ham kom jeg til at tænke på, om det mon overhovedet gør en forskel ... altså om der er en Gud eller ej. Vel hjemme igen, satte jeg mig ved computeren og skrev denne ode...

Nogle mennesker føler, at retten til selv at bestemme over deres liv trues i disse år ... de kræver deres frihed tilbage. Men det forekommer mig, at de tror, frihed er gratis ... at de ikke er opmærksomme på, at der altid følger ansvar og konsekvens med frihed. Hvad nu, hvis deres frihed begrænser andres frihed? Og hvis der følger nogle konsekvenser med fastholdelsen af deres frihed ... er de para...

Mange mener, at vi alle er en del af guddommen … eller skaberen … eller altet. Kald det, hvad du vil … det er det samme, vi taler om. Hvis det er tilfældet, så er vi jo altvidende, altfavnende, altmagtfulde … men sådan er det jo ikke. Hvordan er det så? Er det sådan, at jo mere vi udvikler os … jo mere, vi åbner os for alting … jo flere små glimt får vi af den store viden, der ligger i os? Jeg tæn...

Jeg mærker arrogancen i mit indre ... jeg ved, at den springer frem, hvis jeg ikke tøjler den med min ydmyghed. Jeg blev påtvunget ydmygheden, og jeg må leve med den, men som tiden er gået, og jeg har lært den bedre at kende, har jeg opdaget ... ... at ydmygheden er en langt bedre ven ... en meget stærkere allieret end arrogancen. Og sådan er der så meget ... det er godt at blive ældre ... og klog...

Jeg følte mig trist. Selvom meget var godt i livet, så kunne jeg ikke nyde det. Glæden indfandt sig sjældent, og selv når den prøvede at muntre mig op, vendte jeg mig fra den … havde ikke lyst … ikke lyst til noget overhovedet. Men da jeg satte mig ned og skrev denne ode, viste der sig alligevel en mening med galskaben … en måde at håndtere tristheden på. Læs oden eller klik på pilen herunder for...

Jeg har ikke høje tanker om den måde, som jeg har håndteret mit liv på ... faktisk synes jeg, at jeg har spildt det godt og grundigt. Hele tiden vendt ryggen til det, jeg gerne ville have ... enten fordi jeg var genert, eller fordi der var noget, som var vigtigere. I mine sidste år arbejdede jeg hårdt for at kompensere for dette sløseri ... for at skabe en følelse af sand værdi. Det var i den proc...

Marcel dukkede op, da jeg skrev min første ode, og over årene kom han tæt på mig ... blev mit alter ego. Jeg kunne ikke forestille mig at leve uden ham ... og det kom jeg heldigvis heller ikke til. Læs oden her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hjælper det at bede til Gud? Er der overhovedet nogen, der lytter? Hvordan ved man, om man får hjælp, eller om det er livets tilfældigheder, der pludselig arter sig vel? Jeg må indrømme, at jeg altid har ment, at jeg nok skulle klare livet selv. Jeg så ingen grund til at bede til en, som jeg ikke havde noget forhold til, og som jeg ikke interesserede mig for ... én som kirken med dens dogmer, ritu...

Jeg bryster mig af, at jeg tør kigge kritisk på mig selv. Jeg plejer at sige, at hvis du vil lære dig selv at kende, må du ikke frygte … du skal turde se dine dårlige såvel som gode sider i øjnene … du skal turde kigge bag hver en dør. Det prøver jeg i vid udstrækning at holde fast i omkring mig selv … men er der døre, som jeg ikke kan få op … er der døre, som min frygt ligefrem forhindrer mig i a...

Jeg hader at sælge mig selv. Jeg har brugt mere end et halvt liv på det. Jeg dur ikke til det, og jeg vil ikke give salget en plads i mit nye liv. Men hvordan skal jeg så komme ud med mine oder … det er en stor tilfredsstillelse at skrive dem, men lige efter kommer glæden ved at dele dem med andre … få lidt feedback. Jeg erkendte, at jeg blev nødt til at stole på livet … jeg blev simpelthen nødt t...

Vi kastes ud i livet … uden den ringeste erfaring eller idé om, hvad vi skal gøre for at slippe bedst muligt igennem det. Og vi gør vores bedste hele vejen igennem … men er det nok? Er det nok til at føle, at vi var her af en grund … med et formål? Og er det derfor mange af os har det lidt svært med tanken om, at vi skal herfra … og tænker: Jeg kan jo ikke forlade dette liv uden en vis fornemmelse...

Martinus fortæller, at vores skæbne ligger fast i de store linjer. Det støder min sunde fornuft, som jeg til tider har svært ved at tøjle. Jeg mener ... hvis alle levende væsners skæbne er fastlagt og dermed styret ... altså ... hvordan kan man det? Eksisterer der en stor guddommelig logistik afdeling? Jeg hælder mere til den darwinistiske tankegang ... tingene sker, fordi det er det mest hensigts...

Idéen til denne ode blev til under en samtale med pigen i skoven … vi fik denne enestående, lille tanke om, at livet begynder, når det lille fosters hjerte slår sit første slag. Det er bare så sødt, og det griber mig og rører mig at skrive og læse oden … og ved du hvad: Så behøver jeg ikke mere. Men det er også den trøstende tanke om, at vi er her for en grund … fordi vi gennem det at være noget f...

Tanken om bare at være her … altså tanken om, at der er ikke nogen speciel grund til, at jeg blev placeret på denne planet på netop dette tidspunkt … var mig uudholdelig. Og selvom analysen og beviserne som fremlagt i ”#66. Ode til Marcel III” ikke efterlod plads til tvivl, var der alligevel et stykke vej fra at erkende med hjernen til at føle med hjertet. Men jeg tror, det skeptiske hjerte har ov...

Martinus fortæller om de seks riger, som vi besøger igennem tusindvis af inkarnationer. I hvert rige opsamler vi erfaringer og udvikler vores humanisme og vores jeg, så vi til sidst er i stand til at understøtte alt liv i kosmos. Når vi er færdige i det 6. rige, starter kredsløbet igen … i al evighed. Det begyndte aldrig, og det slutter aldrig … det har altid været og vil altid være. Jeg kunne ikk...

Hædersmænd kommer i mange udgaver. Jeg mødte en ganske særlig en af slagsen, da jeg var nabo til Jørgen i 11 år på Garretvejen langt inde i Corselitze Hovedskov. Vi kom fra to forskellige planeter ... vores liv var forløbet vidt forskelligt. Men vi kom godt overens i de 11 år, vi var naboer ... som om vores fælles holdning til hæderlighed og omsorg for andre var den platform, hvor vi mødtes og tal...

Fire år efter min pension og godt to år efter mit nye liv begyndte, følte jeg, at det måtte være tid til at høste frugterne af min indsats. Jeg tænkte ... nu viser livet snart sin gavmildhed ... nu må glæden da snart indfinde sig. I stedet blev frustrationen en stadig hyppigere gæst, og glæden så jeg aldrig. Indtil en dag, hvor jeg i et glimt så den rette sammenhæng og med ét forstod, at jeg var p...

Jeg mødte pigen, som jeg ønskede at dele resten af livet med … men pludselig var hun væk, og jeg stod uden telefonnummer, uden e-mail adresse … havde intet andet end et fornavn, en by og masser af frustration. Hvordan kunne det ske? Læs her  eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg har oplevet noget ganske enestående. Nogle vil måske synes, det er trivielt og hverdagsagtigt. Naivt og ligegyldigt … men det synes jeg ikke. Jeg har lagt min vrede fra mig … og ved du hvad? Jeg har ikke mistet noget! Jeg troede ikke, at jeg ville finde en mening med livet uden at skælde ud på idioterne og forsøge at ændre verden til det bedre. Men det går faktisk meget godt … og jeg er meget...

Man skal ikke have læst ret mange af mine oder for at vide, at jeg ikke er noget lykkeligt menneske. Jeg vil dog ikke kalde mig selv “ulykkelig” … men den der grundlæggende fornemmelse af lykke, som jeg tror eksisterer … er det ikke lykkedes mig at finde … … indtil nu … i hvert fald? Lykken har stået som et mysterium for mig … hvad er lykke? Hvor er den? Hvordan lokker man den frem? Og så kom den...

Da jeg først én gang havde rejst i kosmos, fik jeg smag for mere. Og selvom træer er langt mere tålmodige end mennesker, kunne jeg mærke, at mit rejsetræ på kanten af Østersøen glædede sig over at se mig og hunden Snar, da vi nærmede os fra syd. Jeg tror, det kedede sig lidt. Der sker ikke vildt meget på kanten af Østersøen, selvom klimaforandringerne har gjort vejrliget lidt voldsommere. Det kort...

Det har nok ikke undgået din opmærksomhed, at jeg indimellem har det svært med den ydre verden – mine medmennesker. Ikke med de mennesker, jeg møder, men med den store flok, som jeg ikke kender og ikke møder. Derfor har jeg med jævnlige mellemrum tanker om … … tanker om bare at trække stikket. Melde mig helt ud af samfundet. Finde et ensomt lille sted langt oppe i de svenske skove, hvor jeg kan få...

Jeg er en rastløs natur … jeg vil næsten altid hellere være et andet sted end der, hvor jeg er. Når jeg er i gang med det ene eller det andet, er jeg i tankerne allerede i gang med dagens næste opgave. Så jeg tænker … jeg er den rejsende … jeg kan lide at være på vej … jeg kan lide at udforske og opdage nye muligheder. Og jeg har fået fantasiens gave … der hvor jeg ikke kan rejse i virkeligheden,...