Oder om alting

Et velkendt dogme siger, at vi må elske os selv, før vi kan elske andre … men er det rigtigt? Jeg møder indimellem mennesker, som virker meget afklarede og i fred med sig selv … måske i så meget fred med sig selv, at det kan forveksles med selvtilstrækkelighed. Kunne det være mennesker, der lærte at elske sig og så glemte at komme videre? Jeg tænkte … måske bør vi vende dogmet om? Måske er det ved...

Denne ode er en slags resumé over mine seneste syv års spirituelle rejse. Læs her  eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er i september måned 2023. Jeg er på min anden retræte nogensinde ... denne gang på Løgumkloster Refugium. Vi er syv plus Sofie ... vores lærer. Vi er syv, der føler, at skriveriet kan hjælpe os videre i livet ... hjælpe os med at forstå mere ... skabe mere orden i tanker og følelser. Vi blev bedt om at fortælle, hvad Gud er for os ... vores egen helt private oplevelse af Gud. Tove sagde: ”Gud...

Jeg havde planlagt denne ode længe, men kunne ikke ’fås has’ på den. Jeg ville fortælle om min voksende trang til at anerkende andre mennesker … fortælle dem, at jeg lagde mærke til dem og indimellem, at jeg elskede dem … altså elske som i ’omsorg’ … ikke som i ’kæreste’. I starten af september drog jeg til Løgumkloster Refugium på en skrive retræte. Efter et par dage, der var lidt forvirrende for...

Pludselig en dag opdagede jeg, at mit liv havde ændret sig. Og da jeg fik tænkt lidt over det og mærket efter, måtte jeg konkludere, at jeg var nået frem … jeg havde nået den tilstand, som jeg havde søgt efter i syv år. Det var ikke, som jeg havde forventet .. ikke det, jeg havde troet … nej, det var bedre. Og da jeg havde været lidt i det … vænnet mig til det … og begyndt at forstå noget mere … m...

Det er ikke nemt at håndtere store forandringer i livet … de kommer ofte pludseligt og uventet, og de er hyppigt afløser for tilstande, som vi har levet med igennem masser af år. Uanset om det er indre eller ydre forandringer, så sætter de spor i vores måde at se og nærme os verden på … vi skal til at lære at være her på en helt ny måde. Midt i alle de udfordringer minder jeg mig selv om, at foran...

Døden er forbundet med frygt og sorg … også selvom alle nærdødsoplevelser beskrives som smukke og dejlige oplevelser, ja ofte øjeblikke, som skaber ønsker om at få lov til at blive. Jeg fik lyst til at forsøge at beskrive øjeblikket … dødsøjeblikket … dødsoplevelsen … for at se, om … … om der måske i virkeligheden er noget at glæde sig til … noget at se frem til. Måske handler det slet ikke om ’fa...

Jeg mærkede en indre følelse af glad forventning … følte, noget godt var på vej. Jeg studsede … den slags sker ikke hver dag … og slet ikke for mig, der altid har så travlt med at komme videre og med at forstå alt det, som måske slet ikke skal forstås. Jeg mærkede også, at jeg ikke skulle gøre noget for at få det … måske allerhøjest geare lidt ned … tage den lidt med ro … hvile i mig selv … være o...

Jeg så en film ... ”The Awakening Mind”. Og efter alle de år. Efter alle de tanker, samtaler og oder tænkte jeg: ”Dette er sandheden. Denne forklaring holder vand”. Og selvom det ærgrede mig lidt, at jeg ikke selv havde nået den sandhed igennem alle mine ekspeditioner og tankeeksperimenter, så så jeg, at jeg havde været tæt på ... endda meget tæt på at nå frem. Men selvom dette står som sandheden...

Jeg indså pludselig, at min fem år lange kamp for flere erkendelser og mere forståelse var en håbløs kamp. Der manglede både hjernekapacitet og tid til at komme bare marginalt videre ad den vej. Til gengæld viste min intuition mig en ny vej … … en vej, som det måske ikke krævede alverden at bevæge sig ud af, men måske en vej, som jeg kan tvivle på, at mennesket med dets behov for fakta vil lade si...

Jeg har en forholdsvis tydelig fornemmelse af, hvordan og hvor i livet jeg gerne vil være … og jeg kæmper hver eneste dag for at nå frem. Men gamle vaner bliver ved med at dukke op og gør min færd vanskelig. Hvordan skræller jeg alt det gamle væk, så jeg kan følge den vej, hvor jeg fornemmer meningen findes? Læs her  eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for...

Er vores civilisation fortabt? Selv når jeg bruger min fantasi på den mest positive måde, kan jeg ikke se en udvikling, som ender godt … som ender med, at jorden bliver det sted, vi gerne vil have, at den bliver. Civilisationer bukker under, når de gror fast i deres egne dårlige vaner. Min skytsengel, Marcel, har oplevet det før … Atlantis, det gamle Kina, Ægypten og Romerriget, og hans forudsigel...

Mange sætter spørgsmålstegn ved, om dyr og planter har følelser? Fornemmer de angst eller glæde? Mange vil sige ’nej’ … men ikke jeg. Jeg tror, denne verden har en åndelig side i tillæg til vores fysiske virkelighed. Og jeg tror, vi mærker denne åndelighed hele tiden, men vi lægger låg på, fordi vi ikke forstår den – ikke kan forklare, hvad der sker. Men intet forsvandt nogensinde, blot fordi der...

Denne ode er en hyldest til kroppen, der årti efter årti kæmper for at levere den vare, som vi mennesker forventer … velbefindende, mobilitet, helbred, udseende med mere, og den er en hyldest til de tegn på forfald, som vi kan glædes over, hvis ikke forfængeligheden driver gæk med os. Oden er også hyldest til den mentale habitus, der indfinder sig med alderen … en habitus, som de fleste af os ønsk...

Hvorfra får vi inspirationen til at komme videre? Hvad er det, der ’føder’ os … giver os brændstof til at fortsætte rejsen … erfare ting og udvikle os … jo, det er den inspiration, vi får i mødet med andre. Når vi sidder i vores studerekammer og tænker store tanker, så er brændstoffet den inspiration, som vi fik i mødet med andre mennesker. Tanker kan tænkes og visioner kan skabes i enrum … men in...

Jeg kan ikke forestille mig, at andre mennesker er kommet ud i lige så mange pinlige situationer, som jeg … for så ville sindsygehospitalerne være overfyldte. Disse utallige pinlige situationer rider mig som en mare, men heldigvis er mit selvværd så højt, at jeg holder mig ude af de psykiatriske afdelinger. Og så pludselig en dag kom jeg til at se disse situationer på en helt ny måde … se bare her...

Livet er ikke for tøsedrenge, tænker jeg indimellem. Og hvis du læser mine oder, vil du vide, at jeg gør meget for at forstå denne verden og lære at føle mig tilpas i den. Derfor frustrerer det mig, at det ikke lykkes … frustration og tristesse er hyppige gæster i mit liv, og selvom … Og selvom jeg ved, at jeg skal lære at være i disse sindstilstande, så finder jeg det svært ikke at forsøge at kæm...

Min tredje ode på Ådalens Retræte – #130. Jeg smiler, mens jeg går – skrev jeg om formiddagen på afrejsedagen. Mine tanker kredsede meget om mit guds forhold … jeg kunne ikke tænke på ham, som min herre … men hvordan tænkte jeg så på ham? Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det k...

Min anden ode på Ådalens Retræte – #129. Der kom en gud forbi – beskriver en spirituel oplevelse, som jeg havde min første nat på stedet. En meget smuk oplevelse, som jeg nu forsøger at finde meningen med. Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det kristelige sagde mig ikke noget, m...

Min første ode på Ådalens Retræte – #128. Ode til mit liv i limbo – beskriver den mentale tilstand, som det var lykkedes mig at opbygge i ugerne før retræten … en indre stilhed … en helt ren tavle … og stor modtagelighed for nye impulser. Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det k...

Jeg kom forbi en Michelin restaurant. Jeg så dem sidde i de elegante lokaler og nyde det manglende mådehold. Og jeg tænkte: Om 25 år vil vi se med samme vantro på dette, som når vi i dag ser en gammel film, hvor gæsterne sidder og ryger ved bordet til et middagsselskab. Om 25 år vil vi spørge os selv, hvordan mennesker kunne finde på at købe et måltid for et beløb, som kunne holde en hel familie i...

Alle, der har et kæledyr, frygter den dag, hvor man må skille sig af med sin elskede ven … frygter man ikke den dag, skulle man aldrig have haft dyr. I mit tilfælde var det tiden op til adskillelsen, der var slem … bagefter fik jeg en nådegave. Snar 25. februar 2009 – 10. marts 2023. Læs her  eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mine tanker kredser igen og igen om roen … helt inde i det inderste af mit indre ligger ønsket om roen. Og jeg ved, at jeg skal ændre mine gamle vaner for at nå derhen … for at finde og mærke roen. Væk med ambitioner … slut med at forcere alting, når jeg ser den mindste mulighed. Jeg er sikker på, at du kender det … det der problem med at skippe gamle vaner. Men vid, at det er en rejse … det er ik...

Jeg var i Himmerige … og jeg var ikke død … nærmere på en kort, fransk visit. Og jeg så årsagen til, at jeg så tit bliver rørt … ofte helt uden synlig grund. Jeg erkendte, at denne årsag har en langt større rolle i livet og i alting, end jeg havde tildelt den. Og jeg glædede mig over, at universet havde gjort mig en lille smule klogere. Læs her  eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Aca...

Jeg mødte en 1000-års sjæl. Jeg var længe om at opdage det ... vidste ikke den slags eksisterede ... og slet ikke, at man kunne møde dem. Men da først erkendelsen kom, var det så lige til ... så enkelt og klart, at jeg må smile af min egen langsommelighed og svage opfattelsesevne. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.