Oder om alting

Jeg mødte to svenske kvinder på nettet … dyreelskere og flittige skribenter som jeg. De havde aldrig fået udgivet deres skriverier og var ikke i en økonomisk situation, hvor de kunne gøre det. Så jeg besluttede at lave en bog med dem … med os alle tre. Den kom til at hedde ”Sjæle rejser om natten (Nordisk version)”, fordi jeg forestillede mig, det var sådan, vi mødtes … en nat over det mellemste S...

Jeg har det svært med Gud. Der er for meget, der ikke giver mening. Jeg kan ikke forstå, at troende menesker ikke stiller flere spørgsmål … er mere kritiske. Men jeg har også tænkt, at jeg måske nærmer mig Gud på den forkerte måde … med for meget fornuft og for få følelser? Men så stillede en veninde mig et spørgsmål, der pludselig forklarede alt … ikke med fakta, men med følelser. Læs her eller k...

Jeg havde droppet Gud … dømt ham uinteressant, ikke-eksisterende … ude! Alle mine analyser pegede på, at Gud ikke eksisterede, og jeg skrev to oder ( #117 og #118 ), der i mine øjne var fuldgyldige beviser for min påstand. Og nu forberedte jeg mig så på at leve resten af livet uden den støtte, som jeg trods alt havde mærket, at troen gav. Det var ikke rart, men jeg har aldrig været typen, der lod...

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, var det uomtvisteligt, at jeg en dag ville komme forbi Gud. Og selvom jeg var skeptisk og ikke mente, jeg havde brug for troen, tog jeg den til mig … ikke fuldt og helhjertet – det forbød min sunde fornuft mig – men dog i tilstrækkelig grad til at mærke den glæde og tryghed, der var i troen. Men jeg følte mig svigtet … følte ikke, at Gud gav mig det, som jeg...

Mine oder fortalte mig mange sandheder om mig selv, og jeg mener, det lykkedes mig at blive et lidt bedre menneske … men jeg oplever også, at der er adfærd, som jeg forsøger at ændre igen og igen … med begrænset eller helt manglende succes. Hvad er det, der sker? Hvad gør jeg forkert? tænkte jeg. Hvorfor bliver jeg ustandseligt sendt tilbage til start, når det gælder disse grundlæggende egenskaber...

Jeg har - som du vil vide, hvis du har læst bare ganske få af mine oder - et lidt anstrengt forhold til det ’bare at være’. Jeg synes, livet er for vigtigt til ’bare at være her’ ... der må da være noget, vi skal ... en mission eller en livsopgave. Efter at have tænkt over dette lige så længe, som jeg har skrevet oder, meldte spørgsmålet sig ... ’Jamen, er du sikker på, at du ved, hvordan det er b...

Lige siden mine teenageår har jeg forceret livet ... været på forkant med alting ... forberedt mig på alting. Hver eneste ledige stund op igennem livet, der kunne være brugt på at skabe relationer og blive lykkeligere, blev brugt på at sikre succes og indtægt. Selv da jeg fik muligheden for at begynde forfra på livet, forcerede jeg ... lige indtil jeg opdagede, at forceringen havde en alvorlig bag...

Hvad er religion? For mig er religion den organiserede udbredelse af troen ... altså kirken i alle dens afskygninger. Men hvorfor opstod religionen ... hvorfor tog forskellige organisationer troen til sig for at udbrede den? Eksisterede der i kirken et oprigtigt ønske om at hjælpe mennesker trygge gennem livet? Eller var det ren og skær kynisme, fordi de så, at troen ville give dem mulighed for at...

Jeg var ved at male mig selv op i et hjørne. Jeg følte, jeg havde ledt efter meningen med livet og alting ... overalt. Men svaret lod vente på sig. ’Måske er der ingen, der kender det’, tænkte jeg ... ’eller også stiller jeg spørgsmålet de forkerte steder’. Så jeg udvidede søgeområdet ... jeg søgte i ’stilheden’ og i ’kaos’ ... og jeg fandt godt nyt, men alligevel ikke helt nyt. Og da jeg var tæt...

Kender du følelsen af at være slået tilbage til start? Sådan havde jeg det, da jeg havde skrevet ode #109. Møde i kaos. Jo ... jeg var tilfreds med oden ... den indeholdt væsentlige erkendelser, som jeg kunne bruge som basis for at komme videre ... MEN ... Men var den for kryptisk? Var jeg kommet for langt ud af en tangent? Efterlod jeg læseren bagude, mens jeg fløjtede afsted på fantasiens vinger...

Hvor skal jeg finde svarene? Hvor skal jeg stille spørgsmålene? Det virker som om, jeg har stillet dem overalt ... i den ydre verden og i den indre. Jeg ved, at jeg ikke har undersøgt min nyopdagede stilhed særligt grundigt ... måske er det der, jeg skal begynde? Men ... hvad skal jeg lede efter? Min intuition siger mig, at jeg skal kigge de mest usandsynlige steder ... dér, hvor ingen ville finde...

Jeg var i Himmerige … og jeg var ikke død … nærmere på en kort, fransk visit. Og jeg så årsagen til, at jeg så tit bliver rørt … ofte helt uden synlig grund. Jeg erkendte, at denne årsag har en langt større rolle i livet og i alting, end jeg havde tildelt den. Og jeg glædede mig over, at universet havde gjort mig en lille smule klogere. Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. Se...

Jeg mødte to kvinder, der på hver deres vis hjalp mig med at komme videre ... komme forbi en hurdle i livet. Mange, der oplever dette, lægger ikke andet i det end, at de føler sig glade over, at heldet var med dem. Er man spirituel, udlægger man det nok mere, som om universet sendte den hjælp, som det så, vi manglede. Forskellen er måske ikke den store ... men jeg tænker, livet bliver lidt rigere,...

Og så fandt jeg stilheden ... den stilhed, som jeg håbede kunne give mig de svar, jeg tørster efter. Jeg bliver budt op af en usynlig dansepartner, der hjælper mig med at formulere stilhedens natur ... det er så enkelt, at det nødvendigvis må være sandheden. Men stilheden har en ekstra bonus til mig ... for her møder jeg én, som jeg kun har mødt få gange tidligere ... én, som jeg håber kan give mi...

Min hjerne havde beordret mig på en ekspedition efter nye udfordringer og nye erkendelser ... havde foreslået mig at søge i ’stilheden’. Jeg mærkede, den opfattede stilheden som et sted - ikke bare fraværet af lyd. Jeg er nogenlunde bekendt med den ydre verden - tror jeg da, så jeg tænkte, at mulighederne for at finde stilheden ville være størst i min indre verden. Så en formiddag kort efter at bø...

Trilogien ’Danser med stilheden’ handler om den rejse, min krøllede hjerne sendte mig af sted på, da det gik op for den, at der ikke var nogen mission, der kunne give mit liv mening. ’Stilheden’? spurgte jeg, da min hjerne foreslog mig at søge nye udfordringer og nye erkendelser i stilheden. Men der kom ikke flere forklaringer, så jeg besluttede at begynde at lede efter stilheden ... hvad skulle j...

Efter næsten fire års kamp og skriverier. Og efter mere end 100 oder ser jeg nu, at den vigtigste evne er åbenhed ... evnen til at åbne sig mod livet. Vi skal finde modet til at træde væk fra rorpinden og lade livet vise os vejen ... vove at møde alle livets tilskikkelser med visiret oppe og stål i øjnene. For det er, når vi risikerer det ene øje og fortæller livet, at vi vil det, at det viser os...

Det er vigtigt for mig, at du forstår, hvorfor jeg skriver mine oder. Jeg gør det af nødvendighed. Jeg gør det, fordi jeg ikke har lyst til at forlade denne jord uden at forstå, hvorfor jeg blev placeret her for over 70 år siden. Hvad skulle jeg her? Hvad SKAL jeg her? Hvordan får jeg disse mange år til at synes bare en lille smule meningsfulde? Og ... ikke mindst: Hvad skal jeg nu? LIGE NU !? Læs...

Når man begynder at interessere sig for det spirituelle, kommer man på et tidspunkt forbi Gud. Det gjorde jeg også, og jeg blev et par år. Nu er jeg imidlertid på vej væk igen … tro skal ikke bare være rart og trygt … det skal også være sandsynligt, logisk og fornuftigt, og sådan ser jeg ikke troen lige nu. Måske kommer jeg tilbage igen – måske ikke … jeg skal lige ud og se, hvad der ellers kan fr...

Så nåede jeg det magiske tal ... ethundrede oder. Ikke at det er et mål i sig selv, men en milepæl ... jo, det er det. Hver eneste ode er skabt af en tanke .... måske endda en lille bitte tanke ... en smule undren ... lidt frustration ... eller måske vrede. Så denne ode nummer ethundrede er en milepæl ... ganske kort samler den op på mit udbytte af tre et halvt års skriverier ... og så åbner den f...

Én ting er sikkert ... der sker ikke noget nyt, hvis du bliver ved med at gøre det, du altid har gjort. Jeg styrede og kontrollerede mit liv, fordi jeg var overbevist om, at det var den eneste måde at komme derhen, hvor jeg gerne ville. Da jeg nåede pensionsalderen, måtte jeg erkende, at jeg IKKE var nået dertil. Men så trådte livet til og viste mig, at der er andre måder at leve det på ... og eft...

Jeg oplever en stor følelse af tab forbundet med fortiden. En fornemmelse af, at alt, der var, er væk. Men jeg nægter at acceptere det, for et eller andet sted inden i mig selv fornemmer jeg, at det er her stadig. Eller også er det bare indbildning, fordi jeg ikke kan bære, at det er væk. Nu er jeg heldigvis forsynet med en god fantasi, så det, der er umuligt for andre, er måske muligt for mig ......

Spørgsmålet om at kende mig selv er helt centralt for den proces, jeg befinder mig i. Jeg ønsker at forstå livet ... universet ... det guddommelige ... jeg vil forstå alting ... og jeg ved ... det hele begynder med mig selv. Forståelsen af mig selv er ganske enkelt broen til mere viden. Så jeg må kigge indad ... for jeg er selv det hele ... alting findes i mig. Der er kun én hindring ... kun ét sp...

Jeg har svært ved at slippe min interesse for samfund og politik, selvom denne interesse primært bidrager til at øge min frustration. Vores politikere er på ingen måde deres opgave voksen … ja det virker faktisk, som om de slet ikke har den egentlige opgave for øje … det handler kun om magt. Man siger, at magt korrumperer … det synes jeg, vi ser beviserne på overalt i det politiske liv. Men måske...

Når man følger dialogen i samfundet … på TV, sociale medier og i aviser … så er det slående så lidt følelsen af et medansvar for klodens velbefindende og menneskets mulighed for overlevelse fylder. Det virker nærmest, som om alle er fast overbevist om, at en messias vil indfinde sig og løse alle problemerne. Og hvis det ikke ligefrem bliver en messias, så efter al sandsynlighed teknologiske fremsk...