Nanas Nekrologer

Oliver havde ingen far i sin opvækst, til at binde slipseknuden for ham til sin konfirmation. Til gengæld er han opfostret af flere stærke kvinder, der har haft stor indflydelse på hans forhold til maskulinitet og femininitet. Hør Oliver genkalde sig sit livs store og vigtigste træk, og hvordan de har lavet streger i sandet ind i det liv, han også lever i dag.

I dag skriver vi Frederiks mindeord. Det detaljerer alle de vigtigste øjeblikke i hans liv: da han i 6. Klasse blev genfødt, som den version af sig selv, han altid havde drømt om at være. Da han stod op for sin storebror, der var anderledes end alle andre, og da han valgte at tro på det bedste i mennesker, på trods af alt den grusomhed, de havde vist ham.

I dag skriver vi mindeordet for Hugos liv. Det genfortæller historien om øjeblikke af ydmyghed, da Hugo som lille måtte undskylde til en dreng, han havde drillet. Historien om øjeblikke af lykke og frihed, da han kravlede på Københavns tage, og om mælkebøtter, der voksede op af betonen. Men Hugo kan ikke se sig selv i de ord - hvad skal der til, før han er tilfreds med sit eftermæle?

Allerede fra barnsben overgår der Ellen en definerende hospitalsindlæggelse, der minder hende om sin egen dødelighed. Senere, i et sorg-limbo, bliver hun mindet om sin mors. I dag reflekterer vi over denne dødelighed, men også livet, og alt hun har nået i det indtil videre.

Alle gav op på Olivia, da hun havde det værst: hendes studievejleder, hendes pårørende, hendes psykolog. Alligevel rejste hun sig fra askerne, og beviste overfor alle andre, og sig selv, at hun godt kunne - selvom alle havde fortalt hende, at det var løgn. Det er Olivias stolteste øjeblik. Lyt med, for at høre om dét og de andre store øjeblikke i hendes liv.

Caroline er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske - et studie, som betyder meget for hende. Hun husker patienter hun har haft, gemmer på minderne med dem og finder dem frem på regnsvejrsdage. Men vejen til den rette hylde i sygeplejen var lang og broget. I dag genkalder Caroline sig denne, og andre vigtige øjeblikke i sit liv.

Sian mistede sin efterskole-roomie som bare 20-årig. Sorgen over tabet var så enorm, at den blev startskuddet på Sians rap-karriere - for uden musikken, og muligheden for at udtrykke sig i den, ved Sian ikke, hvor han var endt i dag. Men tragedien har også gjort ham mere taknemmelig og i stand til at være stolt af sig selv - også uden andres anerkendelse.

Kira genlever de vigtigste øjeblikke i sit liv: at “springe ud” til hendes mor, selvom Kira slet ikke tror på konceptet om at skulle springe ud, at donere sine æg til en fremmed men taknemmelig familie og at møde sine nye bryster igen, som på en første date med stearinlys og romantisk musik! Glædelig Pride-uge!

TW: episoden indenholder detaljerede beskrivelser af spiseforstyrrelse. Flora er den klassisk 12-talspige, og der er fuld fart fremad med modelarbejde, medicinstudiet, sport og lejlighedsrenovation - men det kan kun gå for langsomt. Og konsekvenserne af det konstante præstationspres har også været alvorlige. Så er spørgsmålet jo, om Flora i sine sidste øjeblikke ville ønske, at hun havde været bed...

Luna er aldrig alene - hun er vokset op med en følgesvend, sin tvillingesøster, og nu bor hun med sin kæreste og deres mange kæledyr. I sin fritid søger hun også fællesskaberne på spejderlejre og i Cosplay-miljøet, for det fælles udgør hendes lykkeligste øjeblikke. Luna fortæller også om vigtigheden i at føle sig som en del af noget større, smerten i ikke at kunne opmuntre dem man elsker og om at...

Det er virkelig vigtigt for Luca, at alle folk elsker ham. Han elsker at blive elsket, og intet siger tilvalg, som de to udstrakte arme fra han lillesøster, der vågnede, bange efter et mareridt. Hør Luca mindes dette og andre øjeblikke af sød sommervarme og at endnu engang gå på kompromis med sine grænser, fordi han er bange for at gøre andre kede af det.

Faust har altid været usikker over deres øjenbryn, så de barberede dem af. Faust har altid synes kønsopdeling var mærkelig, så de skiftede pronominer til non-binær. Faust har altid stillet spørgsmålstegn ved samfundets kasser, men det har ikke altid været nemt at falde uden for normen. Og nu reflekterer de over, hvornår udtrykket stopper og den rigtige Faust begynder.

Nikoline genlever det øjeblik, hun mister sin far som 18-årig. Men Nikoline mister ikke kun sin far den aften i Albertslund - hun mister ham hver gang det er hans fødselsdag, hver gang hun skal sætte en hylde op derhjemme og når ingen andre gider læse hendes bachelor-opgave igennem. Denne ene oplevelse flyder over i og gennemsyrer de andre af hendes livs øjeblikke.

I dag genlever Patrick sit eget liv, hvor en tyrkisk parfume dufter af minder med medmenneskelighed, hvor lykken er at gå tur med sin fritte og hvor han næsten måtte kappe båndet til sin far og skrev en sang om det, som ingen nogensinde har hørt (indtil nu).

Rasmus føler sig meget heldig over at leve det privilegerede liv han lever, som startede med et tidligt minde fra da han var bare 4 måneder gammel, og han for første gang kom til Danmark, hentet af sin adoptivfamilie. Lige siden da har han levet et liv med tømmermænds-fodbold med gutterne, førstepladsen i tegnekonkurrencer som barn, men også hvor han har pålagt sig selv den tunge byrde af at ville...

Da Chili var bare 3 år gammel kom de til Hjørring, som flygtninge fra Congo. Alligevel var det først da de kom til det inkluderende og alsidige København, at de følte sig hjemme. Chili genkalder sig ensomheden ved at se ud som ingen andre i sin barndomsby, sine forældres voldelig skilsmisse og at ryste røv på Nevermind.

Det lyder som en røverhistorie. Men den er sand, og det er historien om Phanuels liv. I hans 23 år har de fleste autoritetsfigurer svigtet ham, misforstået ham og samfundet har straffet ham for at være anderledes. Alligevel har han lært, at være stolt af at falde uden for normen, i en kjole af 200 meters organza. Phanuel i Askepot-kjolen: https://imgur.com/a/kAEJUEb

Josefine ser tilbage på sit liv igennem prismen af, at hun kunne dø i morgen. Her ser hun øjeblikke af lykke til et surprise party, af racisme i et Royal Copenhagen-udstillingsvindue, af fortrydelse i folkeskolen og varmen i at føle sig hjemme i “den kommunistiske ynglerede”.

Da Liv gik på højskole skulle hun skrive sin egen nekrolog. I dag skriver jeg også en over hendes liv, og så sammenligner vi de to, og mindes at være et blomsterbarn i barndoms-køkkener, at droppe ud af gymnasiet for at blive forfatter og at skrive sig ud af sorgen, over sin mors kræftdiagnose.

I dag skriver vi mindeordet for Rosas liv. Rosa husker tilbage på at være en lille pige i en stor by, en skolepraktik i 8. Klasse der har defineret hende lige siden, livets sommer og derefter, hendes livs vinter.

Hvordan ender historien, der starter med Mikkel som en ung teenager, der løber fra politiet, koster statskassen flere millioner og maler ulovlig graffiti? Man forventer nok ikke at det bliver med villa, Volvo og vovse, men sådan går historien altså. I dag skriver vi minderodet for Mikkels liv, som bliver den ultimative fortælling om at gå fra at være urolig knægt til etableret voksen.

Anne voksede op med drømme om den store hvide verden, men lærte som hun blev ældre, at skamløst elske sit simple og trygge liv uden for Aalborg. Her bor hun blot en halvanden kilometer fra sit barndomshjem og genkalder sig en opvækst uden kæledyr, som hun senere har taget revanche for, og husker tilbage på en stjålen Tinder-date, der ledte hende til sin store kærlighed.

I dag skriver vi Kammas mindeord og overvejer nøje, hvor meget et traume fra et udvekslingsophold til USA, skal have lov til at fylde i fortællingen om Kammas liv. Hun vil hellere gøre plads til et stolt og lykkeligt telefonopkald, lejrbålsstemning på et krydstogsskib og at være familiens og vennegruppens bindingspunkt.

Andrea sad engang på en toiletkumme på sit kollegieværelse og skulle vælge mellem livet eller døden. I dag fortæller Andrea om det liv, hun valgte til, og om de andre store, definerende øjeblikke i det: da hun for første gang vågnede med et angstanfald, om at lære at stå op for sig selv, på sin egen måde, og om da hun for første gang følte sig repræsenteret i sin seksualitet, i en filmscene fra Se...

Mens Otto ryger en joint ud af vinduet i sin seng, skriver jeg hans mindeord. Han kan komme i tanke om mange slagsmål han fortryder, men har sværere ved at tænke på et øjeblik han er stolt af. Som en rebelsk Peter Pan-figur hader Otto, at han skal være voksen, men glæder sig over episke fester med sine venner og en familie-picnic på søen.