Nanas Nekrologer

I dag skriver vi mindeordet for Emilys liv. Det giver os et glimt ind i en bodybuilder-verden, der for første gang i hendes liv tilbød hende et fællesskab og en ro i sin egen krop. Det har duftet af riskiks og kemisk spraytan, smagt af tre stykker bland-selv-slik og føltes som en indhentelse af alt den forsømte opmærksomhed, hun ikke fik som barn.

I dag skriver vi Josephines mindeord. Hun er ikke troende, men tæller sine velsignelser, som en mælkesnitte til morgenmad og en lun søvn i højsengen på kollegiet. Josephine fortæller om de måder, hvorpå hun har kunne flygte fra sine usikkerheder på - ved at tabe sig selv til fællesskabet i en fodboldkamp, eller ved at bruge alle sine ferielommepenge på mad til gadekattene.

I dag skriver vi mindeordet for Davids liv, der har været som en rutsjebanetur, der på sit laveste bød på at blive smidt ud hjemmefra, en ustabil morfigur og en diagnose, der kom for sent, og på sit højeste bød på musical-kys, meningsfulde øjeblikke om et bål til spejder og et par hænder, der griber.

I dag skriver vi Stefans mindeord. Stefan genfortæller det skæbnesvangre valg, han blev kaldt ned på kontoret i 7. Klasse for at tage: valget om at bo hos sin far eller komme på børnehjem. Valget han tager er definerende, og bløder ud i alle de andre store øjeblikke i hans liv; en ensom juleaften, at altid være der for andre fordi ingen var der for ham, og den mening han har fundet med livet.

I dag skriver vi mindeordet for Emils liv. Emil fortæller om den gang i folkeskolen, fællesskabet ikke greb ham, og senere på højskolen i et varmt telt, til en falskt bryllup, da det gjorde. Han fortæller om at føle sig misforstået i glæden og motiveret i vreden, om privilegiet i en tilgængelig solnedgang og en sorgfuld situation så bizar, at det kunne være en scene fra Fight Club.

I dag skriver vi Lucas’ mindeord med udgangspunkt i de øjeblikke, der har haft størst betydning i hans liv: at kunne takke for gedeost og butterdej på georgisk, at bruge sidste side i hans dagbog på at tegne i stedet for at fortælle og at miste sine bedsteforældre, men at kunne besøge dem i teatret eller på kunstmuseerne, hvor de altid var sammen. Lucas’ dagbogstegning: https://imgur.com/a/ST1E7iL

I dag skriver vi Leas mindeord. Hun genkalder sig et liv med øjeblikke i varme køkkener, der dufter af hendes bedstemor, succes der smager af jordbærtærte, og at være naiv nok til at spørge universet om alt det, hun ønsker sig, og at være heldig nok til at få det.

I dag skriver vi Lines mindeord. Det er fortællingen om sorgfulde øjeblikke af kaos, familiesplittelse og alkoholisme, men også fortællingen om det øjeblik, Line endelig vælger at være glad, på trods af alt smerten.

I dag skriver vi Freyas mindeord, der genfortæller historien om det ultimative familiemenneske, hvis familie går i opbrud i en skilsmisse. Men det er også historien om at tage ejerskab over sit indre barn, og lade det lege ubekymret igen, som før splittelsen.

I dag skriver vi Julianes mindeord og genbesøger de største øjeblikke i hendes liv: en barnedrøm der gik i opfyldelse, da hun trådte ind i rampelyset på scenen til børne-MGP. Da hun gjorde en forskel i lokalmiljøet, hvor hun reddede den kirke hun gik til kor i, og da hun endelig kom ud på den anden side af sin p-pille-depression. Julianes MGP-optræden: https://www.youtube.com/watch?v=PkfACdF4VyM

I dag skriver vi mindeordet for Petruska, der passende er født samme dag som andre store personligheder som hende selv. Petruska har nemlig levet stort og med åbne arme, og genkalder sig et liv, hvor hendes familieforestilling har måtte dø, for at en ny kunne komme til, og hvor hun har budt alle slags oplevelser velkommen - de gode såvel som de dårlige.

I dag genlever vi Frejas liv, for at kunne skrive nekrologen over det. De vigtigste øjeblikke indebærer en sorg-seng og en svigt-dagbog, der står i centrum for Frejas forliste forhold med sin mor, indebærer stoltheden i at se sig selv på forsiden af et modemagasin og en meget speciel gave, givet til hende af en hjemløs.

I dag skriver vi Madelines mindeord. Det sætter fokus på de konkrete øjeblikke, der har betydet mest for hendes liv: at sidde på en kantsten på Strøget og endelig finde sig en at spejle sig i, som ikke bare var en mand i kjole. Og momentet, hvor Madeline henter sin første hormonpille på apoteket.

I dag skriver vi mindeordet over Emmas farverige og festlige liv. Hun genlever de øjeblikke, hun har følt sig mest i live - når hun har været lidt på tværs, sneget sig ind på barer, hun var for ung til at være på og da hun fik en røvfuld af sine forældre. Men alle øjeblikke, hvor hun alligevel ikke har fortrudt noget af det, fordi det blev til en god historie.

I dag skriver vi Kirstines mindeord. Hun lever et liv med prisvindende chinchillaer som kæledyr og hun spiste engang sin matematikopgave, fordi hun ikke gad lave den. Men Kirstine har også de seneste par år skulle kæmpe på at finde sig til rette i den nye familieforøgelse, hun først måtte lære om gennem et Facebook-opslag.

I dag skriver vi mindeordet for August. Det tegner et billede af hans liv, han ikke helt vil have - han vil ikke huskes for at være en såret kunstner-type. Vil ikke huske al sin sygdom og den isolation, den har bragt ham. Han vil huske en stående applaus i en teatersal, at dykke efter blåmuslinger i det kolde vand og være stolt af en kristen-rock CD, han vandt i en dansekonkurrence.

I dag skriver vi mindeordet for Amaan, som ønsker en nekrolog med glimmer, afhuggede babyhoveder og kaffepletter. Amaan genlever de største øjeblikke i sit liv gennem sin kunst og ser tilbage på et liv med kaos i følelsernes vold, en skræmmende forelskelse, der gjorde blind og et heartbreak der var god for kunsten, men hård for hjertet. Et af Amaans videoværker: https://vimeo.com/710328889?fbclid=...

I dag skriver vi Mies mindeord, der har budt på så mange alvorlige meldinger fra hospitalet, at hun til sidst ønskede det var en kønssygdom. Men det var det ikke. Først var det kræft, så et farligt gen og senere en graviditet. Vi gør status på Mies liv og taler om, hvordan det i modsætning til alle de fordomme hun møder som ung forælder, ikke er ligesom i De Unge Mødre.

I dag skriver vi Sarahs mindeord. Det genkalder hendes livs største, mindste og vigtigste øjeblikke: en Bob Dylan koncert i sommersolen, en stoledans på Christiansborgs Slotsplads som vejen ind i ungdomspolitik og den sidste flytning efter hele 10 af slagsen - da hun altså endelig ikke var som en rolling stone længere.

I dag skriver vi Elises mindeord. Hun genkalder øjeblikket hvor hun bliver anholdt, som hun gerne vil huskes for, og øjeblikket på en kold stentrappe, hvor hun føler sig svigtet af alle voksne i verden. Vi taler om det ambivalente i, at klimakrisen er forfærdelig, men at hun også er glad for den, fordi den på en måde har givet hende en mening med livet - noget, at kæmpe for. Elise til demonstratio...

I dag skriver vi Agnetes mindeord. Det fortæller historien om hendes liv og de øjeblikke, der har fyldt mest. Som et karakterblad i et skråvægget klasselokale, der definerede hendes karrierevalg, eller et slag mus med pebernødder i starten af en juleferie, der pludselig var smertefuld. Det er fortællingen om et liv, der ligesom Vårvisen, handler om sol og syrener.

I dag skriver vi Samuels mindeord. Han vil gerne huskes for en børneleg på en trampolin, hvor han opfandt en fantasiverden, han inviterede sine yngre søskende med ind i. Samuel genkalder blandt andet også sit livs lykke, der ligeså var som et eventyr, da han som nyforelsket brød ind på en nedlagt sukkerfabrik.

I dag skriver vi mindeordet for Johannes liv, der ikke ligefrem har været rosenrødt. Hun husker tilbage på sin barndom med børnelege, der ikke var ufarlige og husker tilbage på et ungdomsliv med psykisk sygdom. Men hun fortæller også om at rejse sig igen, efter sine fald og om da hun, ret paradoksalt, var høflig nok til at spørge om lov inden hun gav en lussing.

I dag skriver vi mindeordet for Siri-Annas liv, der har været defineret af et møde med hendes helt egen klatre-tøs, hendes bedsteveninde, hun mødte til udtagelsen af klatrelandsholdet. Siri mindes også opvæksten i en Christianiacykel og sorgen i, at have kæmpet unødvendige kampe. Siri-Annas kunstprojekt: https://siri-anna.dk/?page_id=158

I dag skrive vi Amandas mindeord. Amanda har levet et spirituelt liv og genlever de øjeblikke af det, som har været mest påvirket af skæbnen: ved bordet hos hendes farmor, hvor hun starter sin egen virksomhed, da hun bliver yogalærer i bjergerne og da hun møder den store kærlighed, på et svedigt dansegulv til en gymnasiefest.