Nanas Nekrologer

Malte er vokset op i den hvide del Hvidovre, med sin kernefamilie og hvidt stakit. Det er da han starter på gymnasiet i den anden ende af byen, at han får øjnene op for en verden af racisme, der tidligere har været usynlig for ham. Sådan bliver Maltes politiske jeg født. Hør fortællingen om hans liv, der har været præget af frivillighed og politisk arbejde og af at løfte i flok. der ikke ligner si...

I 2020 fik Søren en mindre synskorrigerende laseroperation, fordi han ikke brød sig om, hvordan han så ud med briller. Nu, efter indgrebet, må han dryppe sine øjne 26 gange om dagen, han oplever øjensmerter og natteblindhed. Hør Søren samt Marek, Kristian og Magnus fortælle om de lærestreger, der har været dyrest at erfare sig.

Ernst har en gammel Nokia-telefon der kan spille SNAKE, han studerer Marxisme og lytter til musik om friværdi. Og så gider han virkelig ikke blive husket, når han ikke er her mere. Han vil bare gerne få lov til at være i fred. Hør Ernst fortælle om de store øjeblikke i sit liv, med svampe-trip, ræve-fodring og fester i en cirkus-landsby.

Det er ikke fordi Marie som sådan har lyst til at dø. Hun gider egentlig bare ikke leve. Hele hendes liv har været ét langt maraton, en udmattende kamp med svigt og sorg, som hun først tror hun vil få ro fra, når hun ikke skal være her længere. Er der noget håb at finde, i en historie som hendes?

Emil er barn af to alkoholikere. I dag genkalder han sig den opvækst og ungdom, han stadig straffer sig selv for. Det han fortryder mest i sit liv er hans første tår af alkohol, der ledte til hans eget misbrug af rusmidler. Men nu har hans kæreste givet ham et wake up call: han skal blive clean, hvis han ikke også skal miste hende.

Teodor vil ikke huskes for sin kønsidentitet eller seksualitet. Han vil huskes for sit væsen; et væsen som skriver digte, går med mange smykker, elsker sol-kunst af Edvard Munch og skråler med på ABBA-numre på snuskede bodegaer. Teodor vil huskes for at have været et menneske - ikke en kvote eller et politisk statement.

Hvad er et råd du ville give til dit tidligere jeg? Marek ville fortælle gymnasium-versionen af sig selv, at han ikke behøvede at ændre sin stemme, for at passe ind. Hør også hvad Søren, Kristian og Magnus ville fortælle dem selv, hvis de fik muligheden.

Hvert evigt eneste minut af hverdagen, tænker Harald på døden. Han tager valg efter, hvordan han helst vil huskes, når hans tid kommer. Det skal være stort, ekstraordinært og helt specielt. Men vil Harald nogensinde kunne blive tilfreds, med sit liv og sin nekrolog? Det taler vi om i dag, som jeg skriver hans mindeord.

Stefan lever af og lever sågar også for comedy. Komiken er hele hans liv, men det har også krævet ofre og gidsler, at udleve sin drøm. Hør Stefan gøre status over sit og sin karriere, og det svære ved at følge en utraditionel vej i livet.

Der findes mange forskellige versioner af Sebastian. Den version der bare gerne vil tjene penge, og måler succes i materielle ting. Den version der er veganer, socialist og spirituel. Den version der rapper og har et hashmisbrug, og den version der er kommet ovenpå igen. I dag kortlægger vi Sebastians liv, alle versionerne af ham og taler om, hvilken han vil huskes for at være.

Olivia, Ellen, Frederik & Oliver beskriver sidste gang, de husker at have grint, til de fik mavekramper. Du ved, “pøbelgrinet”, som Oliver døber det - dét grin, der ikke lyder fint og fornemt, men som lyder grimt og utæmmet. Sådan griner Frederik til gyserfilm og sådan grinte Ellen så stort i kalkgraven, at hun simpelthen tissede i bukserne.

TW: selvmordstanker & selvskade. Ditte har allerede skrevet mange nekrologer for sig selv, i form af afskedsbreve. De har alle sammen været meget selvbebrejdende. Det er den, jeg skriver for hende i dag, ikke. Hør Ditte gøre status over sit liv, om vejen til bedring og om at adskille sig selv fra sine 10+ diagnoser.

Det er en næsten 1:1 High School Musical-fortælling. Luka er den yngste søn i sin familie på Vestegnen. Hans far vil have, at han skal spille fodbold. Luka vil danse. Efter en 22-årig lang kamp er han endelig blevet professionel og har fået sin fars anerkendelse. Men vejen dertil var ikke en dans på roser…

Juno har altid levet i ekstremerne. Og når man elsker meget, må man også føle meget sorg. Hør Juno fortælle om sit liv, vejen til at turde klippe sig skaldet og identificere sig som non-binær og om at vokse op med forældre, men alligevel føle, de ikke har haft nogen rigtig mor eller far.

Sandra er ligeglad med, hvordan andre husker hende. Det er ikke hendes problem. Troede hun. Hør Sandra genleve sine første 26 år, både øjeblikkene hun husker i farver og de hårde, i sort/hvid, og indse, at hendes eftermæle faktisk betyder noget alligevel.

Olivia, Ellen, Frederik & Oliver beskriver sidste gang, de husker at have grædt. Det er både på grund af en genfunden dagbog, af en afdød mor, men også over noget så fjollet som en katte-begravelse i New Girl.

Marco har haft angst lige siden han kunne huske. Han hader sin angst, men den har også lært ham dybere empati og stolthed, når han har turde trodse den. I dag genlever Marco de vigtigste øjeblikke af sit liv, med og uden angsten, og kommer frem til at han er 60% tilfreds og 40% utilfreds.

Sarah er skolebogseksemplet på "det gode menneske" - hun er flittig, har lavet frivilligt arbejde i Kenya og byder sine gæster på hjemmebagt kage. Alligevel har Sarahs liv været en lang udfordring i, at være lige så god mod sig selv, som hun har været mod andre. Hør Sarah reflektere over sin tid på jorden og genkalde sig det øjeblik, hun for første gang begyndte at leve for sig selv.

Astrid er vokset op som borgmesterens datter i en tryg og konservativ kommune. Alligevel falder hun ude for den forventede norm, med sine piercinger og sit farvede hår. Astrid anerkender, at hun på mange måder har haft det nemt i sit liv, men vil ikke have, at det er det hun huskes for. Et udpluk af Astrids afgangsprojekt: https://imgur.com/a/NvGZdBV

Anne har aldrig glemt sorgen i at blive holdt udenfor, da hun gik i folkeskole. I dag ser hun tilbage på sit levede liv, på godt og ondt, hvordan det har påvirket hende og husker, hvordan hænderne, der greb hende i ensomheden, også kunne være digitale.

I dag skriver vi Kristians mindeord. Kristian både kræver meget og lidt af livet, på samme tid. Han har skiftet uddannelse flere gange end de fleste, fordi han tror på, at han har ret til at studere noget, der er betydningsfuldt for ham. På den anden side, skal der ikke særlig meget til at gøre ham glad. Et uplanlagt spørgsmål om at være kærester, eller en 4. plads til Danmarksmesterskabet for Byg...

Engang i folkeskolen tog Magnus en FCK-bluse på, da alle hans klassekammerater var Brøndby-fans. Det påbegyndte flere års mobning, der til sidst blev så slemt, at han overvejede, om hans liv overhovedet var værd at leve. I dag udformer vi Magnus’ eftermæle, der bliver opfordringen til at altid rejse sig igen, når man falder.

Alle mændende i Tais' familie er tilbageholdende med, hvad de i virkeligheden føler. Derfor er det vigtigt for Tais, at være ærlig og sårbar i sin kunst. Kunsten har fyldt meget i Tais' liv, og den fylder derfor også meget i hans nekrolog, som vi skriver i dag. Den handler også om at føle sorg midt i et madmarked, at søge svar på klimakrisen i filosofien og om at kramme træer i Catalonien.

I flere perioder af sit liv har Søren følt sig ensom og alene. Først som barn på børnepsykiatrisk afdeling, senere da han boede i Kina. I dag genkalder vi Sørens liv på godt og ondt, og om der er en rigtig og forkert måde at være alene med sig selv på.

Marek vil gerne huskes for at altid sige ja. Men når man er sådan én, der altid siger ja, kan det også være forfærdeligt svært at sige nej. Hør historien om Mareks liv, hvordan han lærte at sætte grænser og om stadig at blive nervøs for at tale til et publikum, selv efter at have gjort det tusinde gange.