Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Den britiske regerings planer om både skattelettelser og omfattende inflationshjælp udløste store kursfald på landets obligationer, som spredte sig til andre steder og udløste fornyet uro på valutamarkedet. I Danmark ser vi nu 30-årige realkreditlån med seks procents rente.

Centralbanker i hele verden satte renten op i denne uge, med USA’s i spidsen. Inflationen skal bekæmpes, koste hvad det vil. Men Japan holder som det eneste land fast i negative renter. Det har udløst en voldsom svækkelse af valutaen, og en magtkamp er i gang om, om de lave renter kan fastholdes. Udfaldet af den kamp kan få betydning for obligationsmarkeder verden over, også dansk realkredit.

Inflationen var højere end ventet i USA i august, og det har givet store markedsudsving forud for centralbankmødet i USA i næste uge. Banken skal vise handlekraft, men hvornår er det nok? Herhjemme er kronen stærk inden for sit bånd over for euro, blandt andet fordi betalingsbalanceoverskuddet er blevet endnu større.

Den Europæiske Centralbank (og den danske) har sat renten kraftigt op med trekvart procentpoint og signalerer, at mere er på vej. Dilemmaet er, at inflationen på den ene side er alt for høj, men på den anden side er økonomien på vej ned. Centralbanken har valgt den stramme linje, måske også i lyset af, at Europas politikere trækker lidt den anden vej.

Omstilling af produktionen, eksplosion i gaspriser og sort uheld har fået elpriserne til at svinge meget voldsomt omkring nogle meget høje niveauer. Det skal man nok være forberedt på kan fortsætte nogle år frem i tiden. Som virksomhed har man mulighed for at gardere sig i et vist omfang, men det er ikke helt ligetil.

Høje energipriser er med til at sætte eurolandendes økonomi under stort pres, og vi står givetvis over for en recession. Centralbanken kan ikke hjælpe, den er tværtimod på vej med ret markant opstramning. Men det hører med til historien, at det faktisk på flere områder er gået bedre end ventet i år.

Voldsomme prisstigninger på gas og el risikerer at skabe en økonomisk krise i Europa, som centralbanken ikke rigtig kan modgå. Det er en af årsagerne til, at euroen, og dermed kronen, bliver stadig svagere over for dollaren.

Gas og el er igen steget kraftigt og inflationen i Europa har kurs mod endnu højere niveauer. Det peger mod flere renteforhøjelser, men samtidig bliver det mere og mere klart, at vi er på vej ind i en økonomisk afmatning, der kan få has på inflationen og på lidt længere sigt sende renterne ned igen. Realkreditrenterne er faktisk faldet pænt hen over sommeren, og selv om de kan blive trukket lidt o...

Spændingerne mellem Kina og Taiwan nåede et højdepunkt i denne uge, og selv om det næppe udvikler sig til egentlig krig, så er risikoen et problem, der kommer oven i en stribe af andre problemer i Kinas økonomi. I USA har vi endelig fået et inflationstal, der var lavere end ventet, men renterne skal stadig op, og i Europa er energipriserne et alvorligt problem.

Markedspladsen er tilbage efter en sommer, hvor inflationen igen har været højere end ventet, og centralbankerne, blandt andet herhjemme, nu for alvor er kommet på banen. Men samtidig ser det ud til, at afmatningen i økonomien er rykket tættere på, og det får markedet til at forvente, at perioden med renteforhøjelser bliver forholdsvis kort. Mange markedsrenter er lavere nu end før sommerferien, o...

Første halvdel af 2022 har budt på voldsomme udsving på de finansielle markeder, og den altoverskyggende grund til det er den eksplosive stigning, der er sket i inflationen. Derfor er det også inflationstal, man først og fremmest skal holde øje med i den kommende tid, men også tal for, hvor stor en skade, der kommer til at ske på økonomierne som følge af den

Dansk økonomi kører for fuld kraft og mere til lige nu, men opbremsningen er på vej, og der er udsigt til lavere huspriser og højere arbejdsløshed. I denne uge spredte bekymringen sig om, at den globale afmatning kommer før end ventet.

I USA blev renten sat op med hele trekvart procentpoint, og det har skubbet til den i forvejen store usikkerhed på markederne. Masser af andre centralbanker er i vildrede og pilene peger noget i forskellige retninger, men det store billede er, at det kommer til at koste os en del at få inflationen under kontrol igen.

Den Europæiske Centralbank satte heller ikke renten op i juni, men lover nu at gøre det i juli og igen i september, hvor vi dermed også i Danmark måske kan sige farvel til negative centralbankrenter. Der venter en stribe af renteforhøjelser forude, og markedet regner med, at det vil lykkes at tøjle den voldsomme inflation – men nemt bliver det ikke.

Inflationen bliver ved med at stige, og det betyder, at det bliver stadig mere sandsynligt, at der skal en krise til for at få bugt med den. I vores nye prognose for global økonomi forventer vi en recession i hvert fald i USA, men der er også lyspunkter. Kina har plads til højere vækst, og i store dele af Europa er der plads til mere genopretning oven på coronakrisen og nedlukningerne. Link til ny...

Mangel på fødevarer sender inflationen op alle steder og er en alvorlig trussel for befolkningerne i dele af verden. På længere sigt er der håb om bedring, men over de kommende måneder er det svært at se løsningen, og fødevarerne bidrager til den usikre situation omkring inflation og renter, der lægger bag tidens markedsuro.

Uroen på de finansielle markeder er steget voldsomt, drevet af tiltagende frygt for den høje inflation, og hvad det betyder for renter og vækst. Den seneste uge sendte igen aktiemarkedet på rutsjetur, og investorerne skal omstille sig til en ny verden, hvor gårsdagens vindere langt fra er sikret en førerposition de kommende år.

I store dele af verden, og især i Danmark, er forbrugertilliden ekstremt lav oven på Ruslands invasion i Ukraine. Et fald i forbruget udløst af pessimisme kunne nemt udløse en mere omfattende krise, men tal for Danmark viser, at forbrugerne ikke rent faktisk har skruet op for opsparingen.

Blandt andre danske boligkøbere har i den grad mærket forventningerne om renteforhøjelser. Nu rykker de faktiske renteforhøjelser fra centralbankerne tættere på, men når det gælder markedsrenterne, er der bestemt ikke kun argumenter for yderligere stigninger.

I denne uge ser vi verdensøkonomien gennem valutabrillerne. Den stærke dollar afspejler grundlæggende, at USA står stærkt i forhold til Europa. Der har været en meget markant svækkelse af japanske yen, og så er også valutamarkedet meget fokuseret på de noget modsat rettede meldinger, der er fra centralbankerne om renteudsigterne. I Danmark og andre steder har vi set et voldsomt fald i forbrugertil...

Krigen i Ukraine er trådt lidt i baggrunden i forhold til, hvad der styrker markederne her og nu, og det er endnu en gang centralbankerne, der er i fokus. Ikke mindst USA’s centralbank, der er kommet for sent i gang med opstramningen, og det giver risiko for, at vi står over for en afmatning eller recession – som også vil ramme Danmark.

Mens fokus i Europa forståeligt nok er på krig, inflation og pengepolitik, så foregår der også vigtige ting i Kina. Økonomien er bremset hårdt op, ramt af nye nedlukninger, problemer på boligmarkedet og nu også svigtende eksportordrer. Det er en vigtig brik i global vækst, der dermed ikke er helt, hvor den skal være.

Danskerne har reageret på Ruslands invasion i Ukraine ved at sende tilliden til økonomien ned på finanskrise-niveau, og mange prognoser er blevet nedjusteret. Vi hælder til, at krigen i sig selv kun ændrer moderat på udsigterne, men er til gengæld bekymrede for det større billede.

Krigen i Ukraine udløser nedjusteringer af de økonomiske forventninger i blandt andet Danmark, men betydningen er meget usikker, blandt andet fordi effekten kommer gennem råvarepriser, bevæger sig helt ekstremt både op og ned. Og så er den amerikanske centralbank gået i gang med at sætte renten op, men måske ikke hurtigt nok.

Krigen i Ukraine udløste i begyndelsen af denne uge ekstreme prisstigninger på energi og andre råvarer, som rystede finansielle markeder, men som siden mere eller mindre er vendt tilbage til udgangspunktet. Den Europæiske Centralbank står på den ene side over for høj inflation, men på den anden side også en europæisk økonomi, der svækkes af energipriserne. Banken landede på en moderat opstramning...