Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

I en vis forstand er det en naturlig konsekvens af kampen mod inflationen, at nogle amerikanske banker er kommet under pres. Der er stadig behov for at fortsætte kampen ser det ud til, men situationen er ret uforudsigelig, som man også kan se det på de store udsving på rentemarkederne.

Både den amerikanske og den schweiziske centralbank satte renten op i denne uge, selv om de begge har skullet håndtere banker i problemer – senest Credit Suisse, der i weekenden blev slået sammen med sin gamle konkurrent UBS. Det har skabt en vis grad af ro, men det er stadig uklart, hvad effekterne bliver på resten af økonomien.

Problemer i en amerikansk regionalbank har skabt meget store markedsudsving globalt, blandt andet fordi det skaber tvivl om, hvor højt renterne skal sættes op. Vi ser på, hvad det egentlig var, der skete.

Efter alt at dømme får vi endnu en pænt stor renteforhøjelse på torsdag i eurolandene og Danmark, og efter alt at dømme er det ikke den sidste. Der er stadig for høj inflation og for få tegn på afmatning, men det er meget usikkert, hvornår der er strammet nok op, og risikoen for fejltagelser er stor.

Danske Bank - Højere renter, men knap så meget i Danmark - podcast 3. marts 2023 by Danske Bank

Renten skal op, så inflationen kommer ned – men ikke så meget, at det smadrer økonomien unødigt. Det dilemma står ekstra skarpt i Sverige, hvor inflationen er højere, men økonomien svagere, end mange andre steder. Den svenske Riksbank er også utilfreds med den svage krone, men spørgsmålet er, hvor meget, den kan gøre ved det. Så ser det lysere ud i Norge

Efter et dyk i december går det atter opad for forbruget, og blandt andet rejser sælger godt. Det kan vi tydeligt se i Danmark, men også mere globalt er det svært at få inflationen langt nok ned, og renteforventningerne er derfor stigende. Det kan vise sig, at bedre tider end ventet på kort sigt betyder mere opbremsning på længere sigt.

Vi er blevet noget mindre pessimistiske omkring økonomien i Tyskland og de andre eurolande efter nogle måneder, hvor de har klaret energikrisen uventet godt, det tegner lysere på eksportmarkederne og arbejdsløsheden bliver ved med at være meget lav. Det skaber så bare risikoen for, at inflationen ikke kommer langt nok ned, og at større renteforhøjelser derfor bliver nødvendige.

I USA og euroområdet satte centralbankerne renten op i ugens løb og kom med et klart budskab om, at der er en hel del mere på vej, fordi de stadig er bekymrende over inflationen. Men markederne reagerede ved at forvente flere rentenedsættelser på længere sigt og derfor sende aktier og især obligationer opad i kurs. Også i Danmark fik vi en renteforhøjelse, men den var mindre end sydpå, og det er e...

Danske Bank - PMI – hvorfor ser vi på det, og hvad siger det nu - podcast 27. januar 2023 by Danske Bank

Investorer ser med mildere øjne på Europa, og det har smittet af på valutamarkedet, hvor euroen (og kronen) er styrket over for dollar. Meget taler stadig for en stærkere dollar på lidt længere sigt, men det er vigtigt at holde øje med nøgletallene. Se også vores Markedsguide: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/72954650-152f-4d2e-8e1a-3eea8725d31c/DK

2022 var et voldsomt år for dansk realkredit, og de kommende måneder kan også godt byde på nye rentestigninger. På lidt længere sigt er der håb om, at 30-årige lån kan blive lidt billigere igen, hvis ellers det bliver ved med at gå den rigtige vej for inflationen, og der ikke kommer nye store overraskelser til.

Faldende inflation og udsigt til recession – men også genåbning i Kina, lempelse af finanspolitikken og stærke arbejdsmarkeder. Centralbanker, der signalerer renteforhøjelser på kort sigt, og markeder, der forventer rentenedsættelser inden alt for længe. Starten på 2023 har ikke været nem for markederne, og sådan ser det ud til at fortsætte.

I 2022 blev vi taget på sengen af en voldsom inflation, og det har i den grad taget opmærksomheden hos virksomheder, forbrugere og på de finansielle markeder. Det bliver ikke smertefrit at komme ud af igen, men der er altså også mange ting at glæde sig over i dansk økonomi.

Den Europæiske Centralbank lagde ikke fingrene imellem i denne uge, men sendte et klart signal om at der er betydeligt flere renteforhøjelser på vej, også selv om inflationen er faldet. Lidt det samme budskab kom fra andre centralbanker, så scenen er sat til et spændende 2023 også på de finansielle markeder

Centralbanker i blandt andet USA, euroområdet, Storbritannien, Norge og Danmark forventes at sætte renten op i den kommende uge, men det er ikke helt enkelt at ramme balancen mellem at bekæmpe inflationen og holde hånden under økonomien.

Kina bløder op på sin strikse nedlukningskurs mod corona, og det kan få stor betydning for resten af verden. Hvis det går hurtigt, kan det trække yderligere opad i global inflation. Vi har sendt vores prognose for global økonomi på gaden, hvor vi forventer et 2023 med opbremsning, der forhåbentlig bliver lige tilpas, men som nemt kan blive værre.

Lavere energipriser er nok årsagen til, at de europæiske tillidsindikatorer i november var bedre end frygtet, hvilket har bidraget til at styrke Euroen. Den danske krone er også stærk i både spot- og terminsmarkedet. Og så er der nye politiske tiltag for at sikre, at gasprisen ikke eksploderer igen og at Rusland ikke tjener for meget på olien. Tiltagene får dog næppe den store effekt.

Dollaren er svækket markant over de seneste uger, drevet af håb om en knap så svag verdensøkonomi og om knap så store renteforhøjelser i USA. Vi er noget bekymrede for, om de håb er for tidligt ude, der er i hvert fald stadig mange ting, der trækker i den anden retning.

Overraskende lav – men stadig høj – inflation i USA blev modtaget med jubel i aktie- og obligationsmarkeder, men spørgsmålet er, om det er den rigtige vending, vi ser nu. Også muligheden for mere reel åbning i Kina spiller ind. Andre steder i verden, for eksempel Danmark, går det stadig den forkerte vej med inflationen.

Det er vigtigere at bekæmpe inflationen end at undgå recession lød budskabet fra den amerikanske centralbank, da den endnu en gang kom med en stor renteforhøjelse, så der er altså mere på vej. Men andre steder er der måske tegn på, at vi nærmer os enden af de mange renteforhøjelser.

Globalt er fokus på renteforhøjelser, som vi fik en mere af i Europa i denne uge. Det er det ikke i Kina, hvor aktier til gengæld reagerede meget negativt på, at magten bliver endnu mere koncentreret hos Xi Jinping – og på, at nultolerancen over for covid fortsætter.

Markedet har endnu ikke tilgivet den britiske regering for budgetforslaget, der endte med at koste Liz Truss premierministerposten den forgangne uge. Det understreger endnu engang vigtigheden af finansiel stabilitet, og den svære situation centralbankerne står i, når pengepolitikken skal strammes mens politikerne trækker den anden vej.

Det har både været et negativt og uroligt år på aktiemarkedet, og uroen var ekstra voldsom i denne uge, hvor blandt andet amerikanske inflationstal var en ubehagelig overraskelse. Vi risikerer, at det bliver værre, før det bliver bedre, for markedet indregner stadig ret optimistiske forventninger til virksomhedernes indtjening.

Markederne forsøger at navigere mellem inflation og afmatning, og det giver voldsomme udsving for tiden, ikke mindst på rentemarkederne. I Danmark viser vores nye prognose både fald i BNP og stigning i arbejdsløsheden næste år, men det betyder sådan set ikke, at det kommer til at gå dårligt – hvis prognosen ellers holder.