Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Målt på nogle parametre har inflationen nu to måneder i træk været lavere end målsætningen i eurolandene. Væksten er cirka nul, og arbejdsløsheden er svagt stigende. Det lyder som den berømte bløde landing for økonomien, men der er stadig stor risiko for, at tingene kan udvikle sig i den gale retning over det kommende år.

USA’s økonomi viser styrke samtidig med, at der er global svaghed og usikkerhed, og begge dele er noget, der er med til at styrke dollaren samtidig med, at det går ret dårligt for for eksempel svenske og norske kroner. På den globale økonomiske scene er det travle uger fyldt med nøgletal, så der er nok at snakke om.

Mange boligejere står til en ordentlig rentestigning fra nytår og skal nu vælge, om de vil tage en kort rente i forventning om snarlige rentefald, eller holde fast i for eksempel femårig rentebinding. Det er ikke en beslutning, der bliver gjort nemmere af den store usikkerhed i økonomien og rentebilledet.

Modsat tidligere, så ser det ikke ud til, at de frygtelige begivenheder i Israel for alvor vil påvirke olieprisen. Derimod har de spillet en rolle i at sende gasprisen op, blandt andet fordi der stadig er bekymring for, om der er gas nok i Europa.

300 afsnit af markedspladsen! Da vi begyndte at lave Markedspladsen i 2017 handlede det meget om en nyvalgt Trump, et kaotisk Brexit og renter og inflation, der tilsyneladende aldrig ville stige. Det har jo så i den grad ændret sig, og også i denne uge steg de lange renter igen.

Inflationen falder i eurolandene, og det gør aktiviteten i økonomien også. Hvis det ikke går værre, ligner det en blød landing for økonomien, men det balancer på en knivsæg. Et stærkt punkt er arbejdsmarkedet, selv om det næppe er helt så stærkt, som det samlede jobtal viser.

Et 30-årigt realkreditlån i Danmark er blevet lidt billigere til trods for renteforhøjelserne, og det kan vi godt se fortsætte med mulighed for, at 4% lån kommer i spil. Om det faktisk sker er dog meget usikkert, for markeder og centralbanker er i vildrede, som vi så igen i denne uge.

ECB signalerede torsdag, at de har leveret den sidste rentestigning i hvad der blev en historisk rentecyklus. Men hvor sikre er vi på, at det var den sidste stigning? Og hvornår kommer renten ned igen? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Og så ser vi frem mod en stribe af centralbankmøder i den kommende uge, hvor afslutningen på rentestigningerne også vil være i fokus.

Den danske krone kan kun svinge meget lidt over for euro, men inden for det lille vindue er den nu den svageste siden 2020. Det hænger blandt andet sammen med, at en del af Novo Nordisks indtægter skal ud igen. Vi ser også frem mod en meget åben rentebeslutning i næste uge og vender de stigende energipriser.

Det går en smule bedre med europæisk inflation i august, men bestemt ikke godt nok, og spørgsmålet er, om vi kan undgå endnu en renteforhøjelse. Vi vender også lige dansk økonomi, hvor Novo Nordisk sætter sit præg.

Også i Storbritannien er der for høj inflation, stagnerende økonomi og høj lønvækst – bare i højere grad end i resten af Europa. Renten er blevet sat mere op og kan komme højere op endnu. I hele Europa trækker det op til dybere afmatning her i andet halvår, hvis man skal tro de seneste nøgletal.

Stemningen i kinesisk økonomi er kølet markant de seneste uger. Nøgletallene har været skuffende, men det er især fornyede problemer i ejendomsbranchen, der giver problemer og truer med at udløse en krise i økonomien, hvis ikke myndighederne griber mere håndfast ind.

Når danske virksomheder eksporterer og veksler deres indtægter, får de ofte færre kroner i kassen nu end for et år siden, fordi dollaren og andre valutaer er svækkede. En hel del taler for, at dollaren kan få noget mere medvind igen, men der er stadig en del at slås med for mange andre valutaer, blandt andet dem, der er afhængige af industrieksport.

Olieprisen er steget pænt den seneste måned. Det rammer forbrugerne ikke mindst i USA, men er det også tegn på, at global efterspørgsel og den underliggende inflation er på vej opad igen? Vi hælder mere til, at det er specifikke forhold i oliemarkedet, der er på spil, men holder øje med udviklingen.

Efter endnu en omgang rentestigninger er vi tæt på toppen for denne gang og det vil afhænge af den kommende måneds nøgletal, om vi skal højere op eller ej. I Europa stiger bekymringen for, om vi er på vej ind i en mere dyb afmatning, mens USA’s økonomi stadig ser ganske stærk ud.

I vores nye prognose er der skruet op for BNP og job og ned for inflationen. Stort fald i energipriser er en af årsagerne til et bedre udgangspunkt, men risikoen for krise består, så længe vi ikke har fået helt styr på inflationen – og det kan tage flere år.

Igen blev renten sat op i euroområdet og Danmark i den fortsatte kamp mod inflationen. Signalet er, at der er i hvert fald en til renteforhøjelse i vente i Europa, mens man i USA for første gang i halvandet år holdt møde uden at sætte renten op i denne uge

Markedsstemningen går imod investeringer i Sverige, og det har sat valutaen under et ekstra hårdt pres, som godt kan være langvarigt. Svækkelsen af norske kroner ser mere midlertidig ud. Og så ser vi frem mod en uge, hvor renten bliver sat op endnu en gang hos os, mens det er mere usikkert i USA.

Det kraftige genåbnings-opsving i Kina i årets første måneder er hurtigt løbet tør for energi, til skuffelse for mange investorer og afspejlet i faldende råvarepriser. Der er ellers igen noget vækst på Kinas eksportmarkeder, men den er koncentreret om serviceydelser i stedet for varer.

Global inflation er stadig for høj, og der er pil opad for renter, også når det gælder dansk realkredit, som det fremgik af denne uges auktioner. Det ser ud til, at låntagerne nu vælger kort rentebinding i forventning om, at renterne falder igen.

Især dansk inflation aftog markant i april, men det underliggende pres på priserne er stadig klart for højt, og lige nu er det svært at få øje på den afmatning i økonomien, der skal gøre presset mindre.

De to største centralbanker har endnu en gang sat renten op, selv om der allerede er strammet meget, og der stadig er bekymring om regionale banker i USA. Baggrunden er, at inflationen stadig er alt for høj, men det kunne se ud til, at vi nu har nået toppen for denne gang i USA. Her i Europa skal der nok mere til endnu.

Kinas økonomi er vokset kraftigt de seneste måneder og ser ud til klart at overgå målsætningen for i år, selv om der også er ganske meget modvind for de kommende måneder – for eksempel den storpolitiske usikkerhed. I Europa og USA er signalerne fortsat blandede, men alt i alt tegner det til en ny omgang renteforhøjelser i den kommende uge.

For de korte renter peger pilen opad, især med nøgletal, der bliver ved med at se stærke ud. Men når det gælder renten på 30-årige danske realkreditlån kunne man godt forestille sig, at det kan gå den anden vej, for der er stadig indbygget en ret stor risikopræmie i det renteniveau.

Vi har skruet noget op for forventningerne til væksten i Danmark, blandt andet fordi privatforbruget er steget i årets første måneder. Godt nok blev vi ramt af lavere realløn sidste år, men nu begynder det at gå den anden vej, og det er ikke kun noget, vi ser herhjemme. Der er dog stadig god grund til at være på vagt over for nye tilbageslag.