Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Den Europæiske Centralbank satte ikke renten ned denne gang, men lyder ret opsat på at gøre det i juni. Der er ellers stigende bekymring for inflationen især i USA, og det reagerer markedet stærkt på, men i Europa lyder analysen stadig, at tingene går i den rigtige retning – formentlig i hvert fald.

Stærkere nøgletal end ventet for blandt andet industrien i USA har sendt markedsrenterne opad og er nok også en stor del af grunden til, at olieprisen og andre råvarepriser har taget noget af et hop. Men både for renter og råvarer ser det mest ud til, at det er en mindre korrektion og ikke begyndelsen på en ny tendens.

Efter ti års fald er norske og svenske kroner så billige som nogensinde målt over for den danske, men det er der gode og fundamentale årsager til, så man skal ikke gå og vente på, at de bliver dyrere igen, som vi ser det. Vi ser nærmere på nabo-valutaerne i denne specialudgave af Markedspladsen, inspireret af denne norske podcast: https://bit.ly/DBNOKP0224

Centralbanker i USA og Europa bekræfter, at pilen peger mod rentenedsættelser, og i Schweiz blev det endda en realitet. Men Japan har gennemført sin første renteforhøjelse i 17 år, og det er et markant tegn om normalisering i en ellers ikke helt normal økonomi.

Prisen på fastforrentede lån i Danmark holder sig nogenlunde rolig, selv om markedsrenter trækker opad rundt omkring i verden. Den kommende uge kan både byde på renteforhøjelser og nedsættelser rundt omkring i verden, men vigtigst bliver signalerne fra den amerikanske centralbank.

Signalet fra Den Europæiske Centralbank er, at renten bliver sat ned inden så længe, og at meget peger på juni. Hvad der sker derefter, kommer helt an på nøgletallene. Formentlig kommer de til at gå forsigtigt frem, for inflation og lønvækst bekymrer dem stadig

Den store historie dette forår er, at renterne skal sættes ned inden alt for længe. Men hvornår og hvor meget? Den usikkerhed er stadig stor, og for at blive klogere holder markederne også øje med, hvad der sker uden for de største økonomier som USA og euroområdet

Amerikansk økonomi og inflation overrasker til den høje side, og det udskyder forventningen til rentenedsættelser. Givet, at renteniveauet er så højt, kunne man ellers godt argumentere for at komme i gang, så man kunne gå forsigtigt frem, men det ser ikke ud til at være det, centralbanken vil gøre.

Der er flere og flere tegn på, at tilbagegang bliver vendt til svag fremgang i den globale produktion af fysiske varer. Der er også tegn på, at inflation og beskæftigelse ligger højere end ventet i USA. Trods begge dele ser det nu stadig ud til, at renterne skal ned, men i moderat tempo.

Troen på snarlig rentenedsættelse i USA falder, Novo-koncernen skal veksle et stort beløb, og så er markedet for ejerlejligheder i Danmark bremset temmelig kraftigt op efter at den nye boligbeskatning er trådt i kraft.

Den amerikanske centralbank slår døren op for rentenedsættelser, men skaber tvivl om, hvornår den første kommer. Uanset det er dollaren blevet styrket ganske pænt i januar, og det kan meget vel fortsætte i den retning.

Trods et meget stort budgetunderskud peger pilen mere mod nye skattelettelser end mod opstramninger i USA. Centralbanken skal nok sætte renten ned alligevel, men langsommere, og der er en lurende risiko for, at det en dag vil udløse problemer i obligationsmarkedet.

Det går bedre end frygtet med europæisk økonomi og med at få inflationen ned, og tiden for rentenedsættelser nærmer sig. Men hvordan kommer det til at gå med at få orden på de offentlige finanser? Det kommer blandt andet an på, om nye budgetregler vil blive overholdt, og det kan man godt tvivle på.

Situationen i Det Røde Hav er blevet endnu mere uforudsigelig, og øgede transportomkostninger rammer også forbrugere i Europa. Men situationen i global økonomi gør, at det næppe bliver starten på en ny omgang rigtig høj inflation, og det er også bemærkelsesværdigt, at olieprisen stadig er relativt lav.

Centralbankerne skal sætte renterne ned, men vi tvivler på, at det vil gå så hurtigt, som markederne lige nu forventer – med mindre det går rigtig dårligt for økonomien, hvilket stadig er en risiko.

Tro på lav inflation og mange kommende rentenedsættelser har givet en rigtig god slutspurt for både aktier og obligationer i 2023, i hvert fald hvis man har haft de rigtige aktier. Men det betyder så også, at der er større risiko for skuffelser i det nye år.

De store centralbanker benyttede ikke deres møder denne uge til at dæmpe forventningerne om rentenedsættelser. Tværtimod sendte den amerikanske centralbank et signal om, at renterne skal mere ned end tidligere ventet, og det er også noget, der tydeligt kan ses hos danske låntagere.

Høje renter har ramt forbrugere og byggeri hårdt i Norge og Sverige, men økonomierne har alligevel klaret sig bedre end ventet – ind til nu. Næste uge er der møder i en masse centralbanker, hvor der næppe kommer renteændringer, men måske forsøg på at tale forventningerne til fremtidige lempelser ned.

Inflationen falder nu klart hurtigere end ventet, og det får markedet til at forvente rentenedsættelser inden for få måneder, også i euroområdet og Danmark. Men man skal ikke undervurdere forsigtigheden hos Den Europæiske Centralbank.

I sidste ende er der grund til at tro, at politikerne faktisk vil få gennemført en grøn omstilling, men det bliver nok ikke kønt, siger Bjarne Corydon i denne Markedspladsen Fokus. Blandt andet bliver det svært samtidig at holde fast i krav om at begrænse offentlige underskud, selv om rentestigningerne trods alt har mindet om, at der også er problemer i bare at låne løs

Det er langt fra en gentagelse af Liz Truss’ problemer for et år siden, men også denne gang giver det britiske efterårsbudget panderynker fordi det er ekspansivt og dermed peger i retning af renter, der forbliver høje længere.

Kunstig intelligens og sprogmodeller har potentiale til at løfte væksten på samme måde, som internettet gjorde det omkring år 2000, siger Casper Klynge i denne Markedspladsen Fokus. Det kommer til at kræve investeringer, arbejde og regulering, og der er nogle dilemmaer at løse undervejs.

Troen på, at der er ved at være styr på inflationen, er igen kraftigt stigende, selv om vi reelt ikke er blevet så meget klogere. I Kina er humøret noget blandet. Det går rimeligt med væksten, men der er tvivl om holdbarheden af det, givet modvind både hjemme og ude.

Det går for langsomt med at udbygge grøn elproduktion. Det handler mest om regler og også noget om penge, siger Nana Bule i vores første Markedspladsen Fokus. Men hun er optimistisk og forventer store investeringer, og mener, at vi skal holde fast i europæiske kompetencer på området.

Dansk inflation var 0,1 procent i oktober, og selv om man ikke skal lægge for meget i det ene tal er det del af en tendens også andre steder. Lige nu er der medvind til historien om den bløde landing, men det er for tidligt at erklære sejr for centralbankerne.