Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Vi har prøvet at se på nogle af de måder, danske virksomheder bliver direkte og indirekte påvirket af krigen i Ukraine. Sanktioner, råvarepriser, forsyningsproblemer, udsving i renter og valutakurser, grøn omstilling og dårligere købekraft hos kunder i ind- og udland er blandt de emner, man skal forholde sig til lige nu.

Den voldsomme krig i Ukraine får ikke overraskende investorer til at søge mod de sikre havne. Økonomierne uden for Rusland og Ukraine selv bliver især påvirkede gennem højere råvarepriser, som i Europa forstærkes af en stærkere dollar. Udviklingen sætter centralbanker i et stort dilemma, fordi de på den ene side gerne vil understøtte økonomien, men på den anden er pressede af den høje inflation, s...

Invasion af Ukraine – hvad gør det ved markeder og økonomi? Ruslands invasion af Ukraine har udløst forventelige markedsreaktioner væk fra risiko, dog ikke med store rentefald, fordi centralbanker stadig er under pres for at stramme op. Den vigtigste effekt på verdensøkonomien går gennem forsyninger af olie, gas og andre råvarer, som nu kan blive ramt af sanktioner.

Vi er rustede til højere priser og renter – sådan da Højere inflation og renter rammer husholdningerne på pengepungen og dæmper også huspriserne, men kommer også på et tidspunkt, hvor der i gennemsnit er ganske meget at tage af. Inflationen er meget drevet af energipriser, der ser ud til ikke at blive ved med at trække op, og for huspriserne er der gjort en del for at undgå, at de lave renter skul...

Rentestigninger giver bekymring for ny gældskrise I USA gav nye meget høje inflationstal et yderligere skub op til renterne, som det skete i Europa i sidste uge. Netop udsigten til højere renter gør livet sværere for de lande i Europa, der har stor gæld, og det skaber bekymring, der kan aflæses i markederne. Der er dog også flere gode grunde til, at vi er bedre rustet nu end i den sidste gældskris...

En ny situation – nu er renterne for alvor på vej op Meget højt inflationstal for januar og en meget ny linje fra Den Europæiske Centralbank betyder, at det nu er helt realistisk med renteforhøjelser over det kommende år. Usikkerheden er vokset markant, fordi inflationen er så svær at forudsige, og fordi centralbankerne tydeligvis ikke længere stoler på deres egne modeller.

Januar har været sur for aktier, især de aktier, der er mest følsomme over for stigende renter. Både fordi renteudsigterne i især USA er skruet kraftigt i vejret, men også fordi kursskiftet fra den amerikanske centralbank gør det svært at føle sig sikker på, hvor det skal ende. Og så er det massive opsving i økonomien også bare ved at nå til vejs ende.

Der er sket en ret markant stigning i de lange renter i specielt USA, men også herhjemme, hvor 2%-lån nu er ved at komme i spil. Det har blandt andet sat store spor i aktiemarkedet. Udviklingen er drevet af nye signaler fra centralbankerne, men omvendt er det også tydeligt, at markedet stadig forventer, at vi på længere sigt vender tilbage til nogenlunde samme lavrenteverden som før coronakrisen.

Det er ikke længere totalt urealistisk, at vi får renteforhøjelser inden for de kommende år i euroområdet og dermed også i Danmark. Det er dog langt fra som i USA, hvor det nu ser ud til, at centralbanken er kommet for sent i gang, og der bliver sat renter op i ganske stor stil i år – noget, der har givet store udsving i markederne her i årets første uger.

Især i Danmark er økonomien kommet flyvende ind i det nye år, og det ser ud til, at problemerne i år meget kommer til at være mangel på arbejdskraft, materialer og transport i stedet for arbejdsløshed og mangel på efterspørgsel. Men først er der jo lige omikron, som markederne tager meget roligt, men som på kort sigt godt kan give afmatning.

Den sidste hele uge før jul har en stribe centralbanker strammet tonen som svar på den kraftigt stigende inflation – en af de store overraskelser i det generelt meget overraskende 2021. Også til næste år ser det ud til, at det i høj grad vil være inflationen, man skal holde øje med. Prognoserne peger mod blød landing, men det kan hurtigt ændre sig.

Omikron-frygten er aftagende og fokus er igen samlet om centralbankerne, især i den kommende uge, hvor en meget stor del af dem skal beslutte pengepolitikken for den nærmeste fremtid. Der bliver formentlig tale om stramninger i for eksempel USA, men udtalt tålmodighed fra Den Europæiske Centralbank.

Voldsomme økonomiske problemer i Tyrkiet er blandt andet et symptom på, at nogle lande er ekstra udsatte, når corona-bekymrnigen stiger, og når pilen peger op for renter i især dollar. Begge dele er igen i fokus med omikron-varianten og med skærpet tone fra USA’s centralbank i denne uge.

Selv om det ikke fylder så meget i overskrifterne længere, er problemerne i Kinas ejendomsbranche langt fra overstået, og det er noget, der trækker væksten ned i hele verden. Det samme gør nye coronanedlukninger, som markedet frygter endnu mere efter nyheden om ny variant i Sydafrika.

Inflationen er højere og mere vedvarende end ventet, senest er gaspriserne steget igen, men renterne rykker sig ikke rigtig – især ikke i Europa, og det har været med til at sende dollarkursen yderligere op. Danske realkreditrenter er dog steget lidt, og man må nok også sige, at der er risiko for flere rentestigninger, måske især i de mellemlange renter.

I Danmark og andre steder i Europa er inflationen steget kraftigt, men stadig stort set kun drevet af højere energipriser. Butikkerne har sat priserne overraskende lidt op. I USA ser det til gengæld ud til, at inflationen virkelig er ved at brede sig, så spørgsmålet er, om vi i Europa minder mest om dem eller om Japan.

Der er intenst fokus på, hvornår og hvor hurtigt alverdens centralbanker strammer pengepolitikken i lyset af den høje inflation. En af grundende er, at corona spiller en større rolle, end vi havde håbet på nuværende tidspunkt, og modsat for eksempel finanskrisen er coronakrisen i sig selv noget, der trækker inflationen op.

Centralbankerne kæmper med at dosere politikken rigtigt i en situation, hvor det ikke er helt klart, hvad økonomiens kapacitet faktisk er, og hvor redskaberne ikke er, hvad de var engang. Senest i denne uge, hvor det ikke lykkedes for Den Europæiske Centralbank at overbevise markederne om, at en renteforhøjelse er flere år væk.

I takt med at de høje vækstrater fra genopretningen fra coronakrisen så småt afløses af stigende inflation og tegn på mere afdæmpet fremgang, er vi begyndt at se en styrkelse af dollaren. Noget der yderligere understøttes af, at mens Federal Reserve lægger an til at stramme pengepolitikken, så insisterer ECB stadig på, at det endnu har lange udsigter i Europa.

I USA ser det efterhånden ud til, at renten bliver sat op inden for et år, og også i euroområdet (og dermed reelt Danmark) øges forventningerne til rentestigninger. Men det skal man altså passe på med – den Europæiske Centralbank (ECB) skal over mangle flere hurdler, før det kan komme på tale, også selv om inflationen lige nu er til den høje side.

Danmark og de andre nordiske lande er ude af coronakrisen, men døjer med forsyningsproblemer, flaskehalse, frygt for overophedning og stærkt stigende priser på blandt andet narturgas. Vi er nu alligevel ganske fortrøstningsfulde for de kommende år, men der er altså nok at holde øje med. Norge sætter renten op, mens Danmark har sat den lidt ned – dog uden, at det smitter af på realkreditrenterne. L...

Efter valget i Tyskland tegner det til en regering, der vil forsøge at tage fat på nogle af de strukturelle problemer og den grønne omstilling, men uden at gribe til større offentlig gældsætning. Tyskland har lidt svært ved at komme helt fri af coronakrisen, og oplever som så mange andre steder lige nu høj inflation, som dog især er trukket af midlertidige faktorer. Rundt omkring i verden er det b...

Den globale vækst er på vej ned i gear, og problemerne i Evergrande illustrerer, at det ikke er så nemt at få fart på igen via ejendomsinvesteringerne i Kina, som det ellers ofte er sket før. På den anden side strammer blandt andre den amerikanske centralbank op og signalerer, at der snart skal skrues ned for obligationsopkøbene.

Midt i forsyningsproblemer og prisstigninger, senest på el og gas, skal mange virksomheder nu lave budget for næste år. De økonomiske udsigter er ikke så dårlige endda, men blandt andet på valutamarkedet er usikkerheden til at få øje på. Og så ser vi frem til en uge med mange centralbankmøder, hvor USA’s er vigtigst, men Norges formentlig bliver det første i vores del af verden, hvor renten bliver...

Fra i dag er COVID-19 ikke længere en samfundskritisk sygdom, og økonomisk må vi også sige, at krisen stort set er bag os. Men optimismen er moderat, og det ser ikke ud til, at alt det, vi har sparet under krisen, nu bliver omsat i forbrug. Og ude omkring i verden er der stadig usikkerhed om både corona og opsving, og blandt andet derfor ikke rigtig udsigt til højere renter.