Hva så?! forklarer alt

Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park" -franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædre, når vi i dette afsnit tager hul på p...

Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system" , så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilket giver mening efter dagens afsnit hvor...

Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura” , og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes faktisk lige her, i kridttiden… Her er varmt og...

Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom" , hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet" ? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molybdem, Tungsten og Seaborgium....

Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park" , tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvordan, hvorfor og hvor de levede....

Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanadium. Vanadium er, udover at være opkaldt efter Fre...

Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying" . Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende. Hvilket du uden tvivl vil b...

Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld i at alt tandpasta har været anset som kræftfremka...

Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i de landlevenes favør. Men heldigvis har v...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad...

Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egen...

Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om... Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæ...

Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Køben...

Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land... Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortæll...

Afsnit 39 Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Uni...

Afsnit 38. Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...) Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virkelig. For dette ensidede todimensionelle opslagsvæ...

Afsnit 37. Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag... Og heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Staten...

Afsnit 36. Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på. Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om de a...

Afsnit 35. I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser? Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ved Globe Institute ved Københavns Univers...

Afsnit 34. Virusser; de er meget små og når de kommer ind i din krop, kan de gøre dig syg. Vi kan takke virusser for forkølelse, AIDS, skoldkopper, mæslinger, influenza, corona og meget, meget mere. Men på trods af dens uhyrligheder, er denne lille streng biologisk "kode" så overhovedet godt for noget? Og hvordan kommer de ind i din krop til at starte med? Og værst af alt, er de egentlig...

Afsnit 33. Vi har haft fem store masseudryddelser på jorden, hvor der altså er mistet over 50% af alt liv - Men efter hver masseudryddelse af liv, har der naturligvis været en genopblomstring af liv. Det er bl.a. det Tais Wittchen Dahl forklarer i denne uges "Hva så?! forklarer alt". Men derudover får vi malet et billede på hvorfor og hvordan iltning af vores jord og atmosfære hænger sam...

Afsnit 32. Adam Price gæster denne uges "Forklarer alt", for at fortælle om fortællingen om det hele. Adam er bl.a. manuskriptforfatteren bag serier som Borgen, Anna Pihl, Herrens Veje og mange flere. Men dagens historie handler ikke om en stærk hovedrolle der prøver at balancere sit privat- og arbejdsliv, dagens historie handler nemlig om universets begyndelse... For selvom vi er ret si...

Afsnit 31. Hvis en giraf har strukket sig hele sit liv og får en længere hals, får den så unger der har en længere hals? Kommer vi egentlig fra Asien? Og hvem kan ikke glemme atomteorien med de fire grundelementer; vand, ild, jord og luft - Hvad blev der egentlig af den? I dagens afsnit viser Troels Petersen os rundt i en håndfuld gale, forkerte og afviste teorier. Teorier vi nok ikke står direkte...

Afsnit 30. Mange emner er gået igen over de sidste 29 afsnit, men ét ord er alligevel ofte nævnt som enten en styrkemarkør eller en kommentar - Og det er nemlig "Nobelprisen". Det er indlysende at denne prestigefyldte internationale hæderspris ikke blot er en bisætning værdi, den fortjener naturligvis sit helt eget afsnit. Så i forlængelse af nyheden om vores egen Nobelprisvinder i kemi,...

Afsnit 29. Vi har haft liv i nogle hundredemillioner år nu og alt er skæppeskønt... Men hov, hvad er det? Er det en verdensomspændende katastrofe der udsletter over halvdelen af alle dyrearter på Jorden? Igen? Og igen? Og igen? Masseudryddelser er altødelæggende, både Per definition og af natur, men heldigvis er de sjældne - De er kun, overordnet set, opstået fem gange. Men hvad kan Stevns Klint f...