Hva så?! forklarer alt

ER DU NY TIL HVA' SÅ?! FORKLARER ALT? - Så start her! Afsnit 70. Det her er “Hva så?! Forklarer alt” . Det er en podcast hvor jeg prøver at forklare det hele - Lige fra the Big Bang til at du sidder og lytter til den her podcast. Altså en form for kronologisk tidslinje, der highlighter vigtige begivenheder i, ikke kun menneskets, men også universets historie. På den tidslinje er vi nu kommet t...

Afsnit 69 Dagens afsnit dykker endnu dybere i menneskets historie - Heriblandt også fortidens hobitter; homo floresiensis. Hvem var de? Hvor boede de? Og hvorfor har det, evolutionært, været smart at være 1 meter høj og have store fødder? Derudover åbner vi også en pandoras æske af fagfællebedømmelses-skandaler og kigger på den nylig fundne homo naledi. Var de nu også så avancerede, som bogen og N...

Afsnit 68 De ligner os. De har været ligesom os. De brugte ild. De har haft tøj. De har syet. De har sminket sig. Nogle af vores stammødre og forfædre parrede sig endda med dem. Vi taler selvfølgelig igen om neandertalerne. Dagens afsnit gør fordomme om at neandertalerne minder mest af alt om Tolkiens orkere til skamme. For de var ekstremt avancerede. For at bevise det kidnapper vi bl.a. et neande...

Afsnit 67 Vi er kommet til gruppe 15 i det periodiske system. Ud over, selvfølgelig, at nærstudere kvælstof, fosfor, arsenik, antimon og bismut, snakker vi om alt fra gift i skønhedsprodukter til om hvorvidt alkymister var trold- eller videnskabsmænd... Og til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at...

Afsnit 66 I dagens afsnit krydser vi hurtigt Homo heidelbergensis (neandertalernes forfædre) , for så at dykke med drone og rumskib ind i en af vores nærmeste slægtninge. De har en sofistikeret stenkultur, behandler deres døde med respekt og lever et nomadelignende liv - Vi snakker selvfølgelig om neandertalerne! Og til at guide os igennem vores egen historie har vi heldigvis endnu engang Bent Lin...

Afsnit 65 Vi er tilbage i universets udvikling, eller rettere sagt; menneskets udvikling. For vi er nået frem til den mest succesfulde menneskeabe i nogensinde - Da den har eksisteret næsten 10 gange længere tid end os... Nemlig homo erectus. I dagens afsnit dykker vi ned i deres bidrag til historien, nemlig sproget. Og selvom der ikke er 100% enighed om at homo erectus opfandt sproget, vil Bent L...

Afsnit 64 I denne onsdags "Hva så?! forklarer alt" dykker vi ned i gruppe 14 i det periodiske system, hvor vi bl.a. har ét af grundvilkårene for at vi er her i dag - Nemlig; kulstof! Dagens afsnit holder faktisk på en del elementer som vi alle kender, som f.eks. silicium, germanium, tin og bly. Vi gennemgår derfor alt fra mikrochips til underudviklede børn og LED-skærme til superhelte. A...

Afsnit 63 I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 13 i det periodiske system. Her har vi Bor, Aluminium, Gallium, Indium, Thallium og det hjemmelavede Nihonium . Vi dykker ned i alt fra Bors livs-givende og -bringende egenskaber, om det er i de største træer i verden eller 2020's største trend på internettet hos piger i aldersgruppen 9-14 år. Hvilket står i skærende kontrast til Thalliums livs-tage...

Afsnit 62 I dag skal vi høre om det første menneske, ikke kun i Hva så?! forklarer alt ’s historie, men også i menneskehedens. I dagens afsnit følger vi nemlig vores forfædres linje fra Australopithecus til Homo Habilis og så til slut Homo Erectus. Vi begynder at leve i samfund, vi får løbeballer, vores hofter bliver løbeklare, vores hjerner bliver store og vi bliver dybt, dybt afhængige af hinand...

Afsnit 61 Dagens afsnit går et spadestik dybere i menneskeabens epoke og udforsker nogle af de nyere menneskeaber, som banede vejen for at vi sidder her i dag. Vi belyser datidens kamp mod at mennesker skulle være opstået i Afrika, den lille menneskeabe Lucy's skelet og hvordan kontinentale skift dannede grobund for at menneskeaberne gik fra at være byttedyr til savannens hersker; og ultimativt os...

Afsnit 60 Forklarer alt er stærkt tilbage. Vi har været igennem Big Bang, planeternes dannelse, LUCA, livets overtagelse af vandet, landet og luften - Men nu begynder vi så småt selv at komme på banen… For dagens afsnit handler om de arkæologiske fund vi i dag tror binder os til vores tidligste menneskeabe-forfædre. Ikke nok med at det er svært nok at grave så dybt i vores alles familietræ, så har...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Følg med i fortsættelsen af Robert Oppenheimers episke historie, 'atombombens fader' , i anden del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi dykker dybere ned i tiden efter den første prøvesprængning, de politiske konsekvenser, forskernes transformerende rolle i samfundet og selvfølgelig, det dybt personlige og professione...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Dagens afsnit er et dyk ned i Robert Oppenheimers liv, 'atombombens fader', og er første del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi udforsker tiden op til atombombens skabelse, videnskaben bag, 1930'ernes politiske landskab og fænomenet 'Big Science'. Heldigvis har vi i disse afsnit hele tre eksperter, nemlig lektor Tro...

Afsnit 59 Velkommen, endnu engang, til det periodiske system. I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 12, altså de sidste af metallerne. Her finder vi Zink, Cadmium, Kviksølv og Copernicium. De to der stikker ud, medmindre du er professor i kemi på Københavns Universitet, er nok Zink og Kviksølv - Hvilket også er de to vi har mest fokus på i dagens afsnit. Hvad er der med de hullede spande, der er...

Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været en nøglerolle for at vores verden ser ud som den...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter inden for datalogi, såsom tidskompleksitet og algo...

Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. Dagens afsnit dykker derfor ned i hvordan disse æd...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhus Universitet. Faktisk er forskerne fra Institut...

Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age , ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Og da vi er lige i hæle...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære og tænke som mennesker. Men kan de det? Det spørgs...

Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de praktiske anvendelser af grundstofferne kobolt, rodium...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt frem. Helt basalt kan man sige at en algoritme e...

Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på plads, Megalodon hersker i havene og naturen ligne...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev brugt til at sende det første rumfartøj til måne...

Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det periodiske system, hvor vi møder jern, ruthenium, osmium...