Hva så?! forklarer alt

Afsnit 28. Vi er i 1970, de flerfarvede BH-løse tankegange fylder ikke kun i tidsånden men også i videnskaben. Dette afsnit er nemlig en ode til James Lovelock's "Gaiateori". Miljøforholdene på planeten jorden bliver reguleret af de levende organismer der lever på den; Sådan lyder den symbiotiske tanke fra James Lovelock, da han fremsatte teorien i 70'erne. Vedligeholder liv automatisk d...

Afsnit 27. En lov fortæller "hvad", men en teori fortæller "hvorfor". Og i dette afsnit dykker vi ned i "hvordan" vi er kommet frem til de teorier vi forstår vores verden med i dag. Vores viden står på skuldrene af noget vi vidste engang og alle vores teorier er dannet med byggeklodserne fra datidens viden. Så i dagens afsnit dykker vi ned i de tre store spørgsmål; Hv...

Afsnit 26. Dette afsnit er en special og en afstikker fra vores originale tidslinje. For efter at være kommet mange milliarder år ind i universets historie, dukker der altså en masse spørgsmål op; Hvorfor smider vi ikke bare atomaffald ind i solen? Er der større chance for at vi møder aliens end robotter? Skal vi have en rumelevator? Og mange, mange flere... Denne uges "Forklarer alt" er...

Afsnit 25. Saturn, med sit store smukke ringsystem. Planeten, der i sin eksistens, er manualen til hvordan en rigtig planet ser ud. Den store gaskæmpe med det gullige blik i øjet - men ikke et ulækkert Io-agtig gulligt blik, men snarere et stoisk romersk-gudsk blik. Men hey, hvad laver de organiske molekyler på dens måne Enceladus? Og hvorfor er Saturns ringe måske kun til låns? Og hvad er de ring...

Afsnit 24. Dagens emne er verdenshistoriens andet big bang - Men denne eksplosion forklarer ikke universets oprindelse, den markerer nemlig en enestående periode af evolutionær nyskabelse! Denne periode var kort sagt Darwin's våde drøm; Nogle fik tænder og andre fik skjold. Nogle spiste alger og andre spiste lort. Derudover kom livet også på land i denne periode. Men hvordan kom livet på land? Og...

Afsnit 23. Vi har liv, fotosyntese og en jord der er rar at være på - Hvad mere skal man bruge? ...en del mere, åbenbart. For i dagens afsnit guider Tais os i gennem de milliarder af år fra livets spæde begyndelse, til det evolutionære gennembrud at to celler sætter sig sammen. Sidstnævnte er lige så meget en revolution som det er en evolution, for dette samarbejde er én af de helt store milepæle...

Afsnit 22. Dette afsnit er næste bind i sagaen om vores solsystem, denne gang tager vi fat i Neptun og Uranus; De to gigantiske iskæmper. I de yderste baner af vores solsystem, hvor planeter bliver forsømt af solens lys og varme, ligger de to frosne planeter. Hvorfor kaldes Uranus "Den væltede planet"? Og hvordan triller den rundt om solen, frem for at snurre? Hvordan kan man se at der &...

Afsnit 21. Broen fra livløse molekyler til liv er lagt og vi kan nu bare slappe af og vente på at blive til mennesker... Eller kan vi? For dagens afsnit handler nemlig om livet fra dets oprindelse til dets udvikling af fotosyntese, samt det gådefulde miljø, der fostrede klodens første liv. Stedet er jorden, ikke for varmt og ikke for koldt, ikke for tørt og ikke for vådt - Det perfekte sted at dyr...

Afsnit 20. Dagens afsnit er en opskrift på hvordan man laver Planeten Jorden - Langtidstilberedt med et fløjlsblødt indre under et knasende sprødt lag klippe med liv på, hvilket ganske enkelt er uimodståeligt. Stegetiden for vores planet afhænger selvfølgelig af størrelsen, men den skal faktisk opfylde en række betingelser for at få den rette diversitet og forhåbentligt pynte sig selv med liv. Pla...

Afsnit 19. Visdom er at vide, hvad du ikke ved. Og det er denne uges afsnits omdrejningspunkt, når vi skal snakke om alt det, vi ikke ved (...endnu). Hvorfor er universet fladt og ens i alle retninger? Og hvorfor skifter neutrinoen ham? Dette, og meget mere, vil Troels Petersen give sit bedste svar på hvorfor vi ikke ved. Troels har massere af viden og information, men ingen svar, når han fortælle...

Afsnit 18. Hos CERN har ekstremerne gode vilkår; for CERN huser nemlig det største antal kloge hoveder i verden og er det største laboratorie nogensinde. Derudover, huser CERN også LHC acceleratoren, som er den største partikelaccelerator nogensinde - Denne er skabt for at skyde det mindste i hele verden (partikler) afsted med den højeste fart vi nogensinde har skabt (99.9999991% af lysets hastigh...

Afsnit 17. Mars og Jorden; To søskende, der er vokset fra hinanden. En gold ødemark, en våd klippe. Listen med deres forskelligheder er efterhånden længere end den med deres ligheder. For det eneste de har til fælles nu, er at de begge er klippeplaneter i vores solsystem... eller er det nu også det? Med mig i dag har jeg, endnu en gang, astrofysiker og vært på podcasten "Rumsnak" - Tina...

Afsnit 16. Udover Jorden, er det nok den planet vi har omtalt mest i Hva så?! forklarer alt. I dag skal vi snakke om solsystemets største af slagsen og selvom hun er fuld af gas, har vi altid kunne regne med hende. I dag skal vi nemlig snakke om, Jupiter. Med mig har jeg endnu en gang astrofysiker og vært på podcasten “Rumsnak”, Tina Ibsen, som er klar på at svare på alle mine spørgsmål Hosted by...

Afsnit 15. Vores solsystem består af andet end vores enorme sol og en håndfuld planeter. Der hænger også et ring af kæmpe store stykker sten og is. Og der er ikke kun et af disse såkaldte “bælter”. Og ud over det, fiser der også asteroider rundt på deres helt egen fun-ride. Med mig til at svare på alle mine spørgsmål, har jeg endnu en gang astrofysiker Tina Ibsen. Lille sidenote, håndværkere gik i...

Afsnit 14. I ved vi, at der findes tusinder og atter tusinder af planeter rundt om fremmede stjerner, men sådan har det ikke altid været. Faktisk er alle exoplanter vi kender i dag, fundet i min levetid og det ikke været let. I dagens afsnit skal vi snakke om hvordan vi er lykkes med at se “natsværmere” omkring “lamper”, tusinder af kilometer borte. Endnu gang har jeg Troels Christian Petersen, le...

Merkur og Venus er navne fra den romerske mytologi, men også navnene på de eneste planeter der er tættere på solen end vi er, men hvad er de for nogen, disse inderste himmellegemer i vores solsystem? Det vil jeg vide mere om og derfor har jeg inviteret astrofysiker og vært på podcasten Rumsnak, Tina Ibsen i studiet for at spørge om. Podcasten RumSnak: https://sptfy.be/rumsnak Hosted by Simplecast,...

Afsnit 12. I dagen afsnit skal vi snakke om absolut ingenting. Altså, det skal handle om “ikke noget”. F.eks kan du tage en mælkekarton og hælde alt ud af den og bagefter flyve ud til den tommeste del af universet og fylde den helt op med ingenting? Til at tage med mig derud i rumskibet, har jeg endnu en gang Troels Christian Petersen fra Niels Bohr Institutet. Gå’fornøjelse Hosted by Simplecast,...

Afsnit 11. I sidste afsnit snakkede vi om hvorfor har vi religion, mens vi i dette afsnit, kommer mere ind på forskellen på de tidlige religiøse tanker og dem vi kender fra i dag. Til at snakke med mig om det, har jeg endnu en gang Mikael Rothstein, lektor og religionshistoriker ved Syddansk universitet. Gå'fornøjelse Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information ab...

Afsnit 10. Nu har vi igennem de sidste afsnit snakket om hvordan det hele begyndte, men der er jo en anden fortælling end den naturvidenskabelige, nemlig den religiøse. Hvornår begynder den religiøsetankegang og hvorfor tror vi den opstod? Til at snakke med mig om det, har jeg i dag fået besøg af Mikael Rothstein, lektor og religionshistoriker ved Syddansk universitet. Gå'fornøjelse Hosted by Simp...

Afsnit 9. Lys er en fundamental forudsætning for liv som vi kender det, men hvad er det? Er det stof eller en bølge? Kan vi se alt lys eller er noget usynligt for os? Og hvis vi en gang har troet det var uendeligt hurtigt, hvordan har vi så målet det? Det er hvad Troels Christian Petersen, lektor ved Niels Bohr Institutet og jeg, Christian Fuhlendorff, 10 klasse fra Løjtegårdsskolen skal tale om i...

Afsnit 8. En masse gas har samlet sig, plus lidt rester fra tidligere stjerner. Nu tager tyngdekræften endnu en gang fat og går i gang med at skabe vores helt eget solsystem som vi kender det, med en stjerne og en god håndfuld planeter. For at rejse sikkert igennem denne periode har jeg endnu en gang allieret mig med lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Gå fornøjelse, Chris...

Afsnit 7 Når vi kigger ud i universet, ser vi stjerner og galakser, men de dækker faktisk kun omkring 5 procent af det der er, resten, de 95 procent kan vi ikke se og skræmmende nok, vi ved ikke en gang hvad det er. For der må være et stof derude som holde sammen på den hele, men det ser også ud som om der er en energi, der er ved at rive det hele fra hinanden. Til at snakke om det, er jeg så held...

Afsnit 6 I dette afsnit skal vi snakke om matematik, for hvis de foregående 5 afsnit overhoved skal give mening, er jeg nød til at forstå dette fænomen, for hvad er matematik? Er det bare menneskers måde at se universet på eller er det den måde hvorpå universet taler til os? I dag stiller jeg spørgsmålet, er matematik noget vi har fundet eller opfundet? Til at fortælle om det, har jeg, lektor ved...

Afsnit 5 I en tåge af brint og helium, hænger vores efterhånden hårdt prøvede rumskib og mens en masse er sket i det små, begynder der nu at ske noget i det store. Kæmpe stjerne hopper nu ind på scenen og blander sig i vores episke fortælling. Gør jer klar, for nu forsætter Troels Christian Petersen fra Niels Bohr Institutet og jeg vores historie. Vores alles historie. Gå fornøjelse, Christian. Ho...

Afsnit 4 I dette afsnit hopper vi op i rumskibet og prøver at forstå, det sorte får af naturkræfterne, nemlig tyngdekraften. For nu har vi et univers, men vi mangler galakser fyldt med stjerner, men der skal rummet have lidt hjælp, af denne underligt kraft. Til at fortælle om det, har jeg lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, a...