Danske Prædikener Genfortalt

Præsten på det Kongelige Vajsenhus Enevold Ewald (1696-1754) satte sig for i sine prædikener at gennemgå Mosebøgerne. Resultatet udgav han i en fembinds prædikenharmoni i årene 1744-1761. I sin prædiken til Palmesøndag 1739 er fokus på det rivaliserende forhold mellem halvbrødrene Isak og Ismael (1 Mos 21,9-13). Det anvender Ewald til at spørge sine tilhører om deres åndelige slægtstavle. Optagels...

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) prædikede 22. okt. 1848 i Vartov i anledning af Rigsdagen i Danmark, som omtales som hjertelighedens hjem fra arilds tid. Det danske folk menes at spille en rolle i frelsehistorien og den, der ikke ærer og elsker den synlige kongen, kan heller ikke elske den himmelske. Kristentro og national stolthed er forbundet i Grundtvigs prædiken, som blev holdt som optakt til Dan...

Henrik Gerners (1701-1786) prædiken fra 7. aug. 1746 over teksten om den uærlige godsforvalter, blev opfattet som kontroversiel, fordi dens synspunkter muligvis gik an privat, men ikke offentligt. Biskoppen blev inddraget i sagen og var kritisk indstillet. Prædikenen blev en brik i spillet, der endte med Henrik Gerners afskedigelse som stiftsprovst. Sigrid Nielsby Christensen fortæller om et frisk...

Rasmus Markussen fortæller om de grundtvigske anfægtelser, som Morten Pontoppidan (1851-1931) levede og arbejde i. Vi skal se på en høstprædiken, han holdt over den barmhjertige samaritaner på 13.set. I prædikenen sondres mellem nyttige og hellige – og mellem linjerne revses grundtvigianske meningsfæller, hvorimod Jesus og John Stuart Mill får rollen som samaritanere. Med i samtalen er Kristian Me...

Thomas Hårbøl præsenterer hofprædikant, professor og dogmatiker H.L. Martensen (1808-1884) og dennes prædiken til 18set, som kredser om tekstens og tilhørernes forestillinger om Kristus. Det dækker over gode værdier, men endnu vigtige spørgsmålet om, hvordan mennesker overhovedet kan tilgå emnet. Hos Martensen er dyb teologisk indsigt forenet med sans for sproglig poetisk præcision. 

Lars Cyril Nørgaard udlægger Jesper Brochmand (1585-1652) drøvtyggende prædiken til 2. søndag efter påske (Joh 10). Prædikenen kommer både omkring Martha og Maria, som sjælelige positioner; den gode hyrde, advarslen mod lejesvende og ulve og opfordringen til læseren om at være et får på rette vej. Med i samtalen er Kristian Mejrup (nov-22). 

J.P.Mynster (1775-1854). Mynsters tidlige Spjellerup-prædikener vidner om den romantiske ånds gennembrud i dansk forkyndelse. Tonny Aagaard Olesen udlægger Mynsters prædiken til julesøndag (om Simeon og Anna), som tematiserer den eksistentielle kontrast mellem alderdommen og barndommen. Samme kontrast genfindes i Mynsters sene erindringer om sit ungdomsvirke. Med i samtalen er Kristian Mejrup (aug...

Svend Bjerg (1942-2020) dansk teolog og en af den narrative teologis fader. Thomas Hårbøl udlægger Bjergs profane prædiken til den sidste søndag i kirkeåret. Temaet for prædikenen er de små gerningers gud, og den dobbelthed der findes heri. Prædikenen er aktivistisk og sætter Martha over Maria. Med i samtalen er Kristian Mejrup (maj 23) 

Historien slutter, mens året går på hæld i Hans Tausens (1494-1561) prædiken over verdensdommen. Lasse Rødsgaard Lauesen udlægger prædikenen og fortæller om Tausens brug af bibelske kilder og den antikke historiker Josefus. Men slutter historien, når evangeliet er forkyndt over hele jorden? Med i samtalen er Kristian Mejrup. Optagelse fra maj 2023.  

I alt for lang tid har historien været mørk og dunkel. Men i H.G. Clausens (1759-1840) samtid er tiden moden til, at oplysningsmanden Jesus kan komme på bane, åbne vinduerne op og lade lyset strømme ind. Tonny Aagaard Olesen udlægger Clausens prædikenen over lignelsen om kongesønnens bryllup. Dem, der i beretningen afslår festinvitationen, er uoplyste, for de afslår troen på menneskeheden. Med i s...

De to bedende figurer, farisæeren og tolderen, udlægges i Theiss Schønning Johansens analyse af Martin Luthers prædiken til 11.set. I den dydig helgen skjules en vederstyggelig djævel, og i den bodfærdige tolder en risiko for selvgodhed. Men mellem afvejene, findes også troens middelvej. Med i samtalen er Kristian Mejrup. Optagelse juni 2023 

Kaj Munk (1898-1944) var fanget mellem by og land, modernitet og mirakler, løgn og profeti. Han er kendt som dramatiker og martyr, men også som prædikant ydede han en vigtig indsats. Det fortæller Rasmus Nøjgaard om i en fremlæggelse af Munks prædiken over 8set fra krigens første år i en samtale med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.  Optagelsen er fra november 2022. 

Frederik Zeuthen (1837-1915), sognepræst ved Michaelis Kirke i Fredericia, blev grebet af Vilhelm Becks forkyndelse og sluttede sig til den Indre Missionske vækkelse. Hans prædiken over den uærlige godsforvalter indgår i en samling af signaturprædikener for missionsbevægelsen, hvilket også afspejles i hans bibeleksegese, som ikke er uden tendens. Thomas Hårbøl og Kristian Mejrup udlægger Zeuthens...

Jesper Brochmand (1585-1652) opfatter den uærlige godsforvalter som snild og kløgtig. Han er et forbillede på handlekraftig viden. Brochmand kan derfor også opfordre sine læser og lytter til at overveje, hvordan du selv står i regnskabets time. Jonas Kjøller-Rasmussen giver en kyndig indføring i Brochmands to store systemer: dogmatikken og prædikenerne. I eftertiden har det været tradition for, at...

Forfatterskabet begynder med Enten – Eller fra 1843. Dette litterære hovedværk afsluttes med en prædiken, som er skrevet af en fingeret præst på den jyske hede. Udgangspunktet er beretningen om Jesus, der rydder tempelpladsen (Luk 19,41-48). Hvordan kan vi forsones med det onde i verdenen? Det er søndagens tekst 10. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: ”Det Opbyggelige,...

A.H. Francke (1663-1727) giver opskriften på en pietistisk prædiken. Den skal indeholde exordium, hoveddele, tilegnelse og en hellig hermeneutik. Teksten til 6.set er taget fra bjergprædikenen, og ifølge Erik Pontoppidan var det netop ens prædiken på denne dag, der afslørede kvaliteten af prædikantens teologi. Hos Francke, som må formodes at bestå testen, er fokus på barmhjertigheden, som både er...

Kristian Mejrup præsenterer en prædiken af den celebre 1700-tals hofprædikant, Peder Hersleb (1689-1757). Prædikenen er omfattende og tager afsæt i beretningen om Peter, som efter forgæves at have fisket en hel nat, nødes til igen at lægge fra land og kaste garnet ud. Med i samtalen er Mads Davidsen og Tonny Aagaard Olesen. Optagelsen er fra juni 2022. 

Lasse Rødsgaard Lauesen præsenterer Hans Tausen, som skrev prædikener midt i en krigstid, dengang Danmark var på kanten til at blive et luthersk protestantisk land. Prædikenen over 3.set. er et eksempel på en mønsterprædiken fra en samling, som skulle hjælpe præster med at finde sig til rette i den nye tids teologi. Med i samtalen er Kristian Mejrup 

Henrik Gerners (1701-1786) prædiken fra 1747 er et vovestykke. En afskedsprædiken, hvor præsten forlader sin menighed i København for at blive en del af Brødremenigheden i udlandet. Men også en prædiken, hvor Herrnhutitisk teologi med fokus på blod og nadver anvendes i en udlægning af lignelsen om det store gæstebud. Sigrid Nielsby Christensen tager os med ind i Brødremenighedens halvforbudte univ...

Vigtigere end social uretfærdighed er sindelaget og dyder, for de har betydning også for din befordring i efterlivet.  Andreas Wöldikes (1752-1836) prædiken til 1set går frem vers for vers. Hans to-binds samling blev til i 1780'erne, hvor han virkede som præst i Vallø på Sydsjælland. Samlingen indeholdt lidt af hvert, både søndagsprædikener, konfirmandtaler, vielsestaler, samt talen, han hold...

Mads Davidsen præsenterer en prædiken af den københavnske modeprædikant, Olfert Ricard (1872-1929), til trinitatis søndag. Teksten handler om Nikodemus, der opsøger Jesus i ly af natten, men i prædikenen vendes det rundt, så det er Jesus, der opsøger det troende menneske. Med i samtalen er Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen. Optagelsen er fra juni 2022.