Danske Prædikener Genfortalt

I 1689 holdt Otto Lorentzen Strandiger (1650-1724) en påskeprædiken på Nordstrand, en ø i Vadehavet, hårdt ramt af stormfloder, konfessionelle konflikter og økonomisk elendighed. Strandiger var luthersk præst i Odenbüll, og han prædikede normalt uden manuskript. Men denne gang var han blevet pålagt af myndighederne at skrive sin prædiken ned. Det er den prædiken, vi analyserer i dette afsnit.  Præ...

Den sidste store tale i Kierkegaards forfatterskab blev først udgivet 21 år efter hans død. Kierkegaard taler en sidste gang over sit yndlingssted i bjergprædiken om liljen på marken og fuglen under himlen (Matt 6,24-34: Om bekymringer). Selv om han allerede tidligere har udgivet 13 taler over denne tekst, så er den afsluttende klar og frisk på en helt ny måde. Det er teksten til 15. søndag efter...

Det handler om kærlighed. Mere specifikt om to græske ord, der har været hovedmotiver i græsk filosofi og den kristne tradition, og om de uhellige alliancer mellem eros og agape. Det forklarer Anna Bank Jeppesen, som i 2025 forsvarede sin ph.d.-afhandling En afgrund af kærlighed om den svenske teolog Anders Nygren. Det handler også om luthersk vielsesteologi. For hvad skete der med opfattelsen af...

K.E. Løgstrup (1905-1981) var ikke glad for følelser. Alligevel var han en mester i at skildre sindets bevægelser. Det gjorde han både i lærde arbejder og i prædikener, hvilket vidner om en tankemæssig konsekvens. Men det har næppe været nemt at følge tankerne i prædikener, som skal tale til øret. Det forklarer Bjørn Rabjerg i dette afsnit, som introducerer os til Løgstrups teologiske og filosofis...

Genudgivelse. Sidste år fejrede vi Christian Bastholm, en af de udskældte oplysningsprædikanter. Det gjorde vi i tre afsnit, som handlede om hans liv og værker og talekunst. Og naturligvis hans prædikener. På årsdagen for udgivelsen af første afsnit, genudgives optagelsen (280426)     *** Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. Det taler vi om i første del af...

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til købstaden Assens i 1800.  Birch havde læst teologi i København i årene 1769–1772 og var gerne blevet i byen for at fortsætte studierne. Men stillingen p...

Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851) Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afslutte sit forfatterskab uden en hyldest til ”synderinden”, når han nu ikke vovede at dedikere det hele til sin eksforlovede Regine. Hvordan præsent...

Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025.  ***  Hans Lassen Martensen (1808-84) blev i 1845 hofprædikant ved Slotskirken i København. Martensen er tidens store intellektuelle, der nu også tager hul på en karriere som prædikant. Et go...

Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fastelavns søndag (1trk) handler om Jesus, som opsøger Johannes for at døbes (Matt 3,13-17). Optagelsen er fra 2025.  *** I 1823 udgiver den 48 årige Mynste...

Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen er fra maj 2024  ***  Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbe...

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraskende anderledes udlægning af teksten. Optagelsen er fra marts 2024.  ***  Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? G...

I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens krybbespil.  Det handler også om Johannes Esbechs (1932-2023) utrykte juleprædikener fra 1960’ernes Odense og 1970’ernes Marslev og Birkende. Med i samta...

I anledning af advent 2025 genudgives Arne Mårups udlægning af H.J. Falks adventsprædiken. Optagelsen er fra 2023.      ***  Arne Mårup udlægger en velstruktureret prædiken af Hans Jakob Falk (1909-1999), som var radioprædikant og sognepræst først i Christianskirken i Aarhus og siden domprovst ved Skt. Knuds Kirke i Odense. Falks prædiken til første søndag i advent (2trk) handler om, at der sker i...

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia : et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Talerne om døden har i tidens løb ændret form. Ofte kendes genren på dens to ben, det ene handler om afdøde, det andet om livet, døden og kristen forkyndels...

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia : et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Talerne om døden har i tidens løb ændret form. Ofte kendes genren på dens to ben, det ene handler om afdøde, det andet om livet, døden og kristen forkyndels...

Kierkegaard holdt sin sidste fredagsprædiken i Vor Frue Kirke den 1. okt. 1848 Den blev annonceret i avisen med Kierkegaards navn. Han havde valgt teksten om hvedekornet, hvor Jesus siger: ”når jeg ophøjes fra jorden, vil jeg drage alle til mig” (Joh 12,32). Kierkegaard var vel forberedt til denne tekst til sidste søndag efter Helligtrekonger, anden tekstrække (Joh 12,23-33). Faktisk blev han så i...

Peder Rosenstand Goiske (1705-1769) kom fra Cold Hawaii i Nordvestjylland. Han læste teologi, blev skolemand, prædikant og professor, og det skinner alt sammen igennem i hans prædikener. Hans store samling udkom i fire bind under titlen: Betragtninger over alle Søn- og hellige Dages Evangelier udi Prædikener (1766-69).  Rosenstand-Goiske var både from og lærd, pietist og oplysningsmand. Han udvikl...

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbragt Søren Kierkegaard tale om sandhedsvidner og ’tanker, der sårer bagfra’. Optagelserne er fra 2023 og 2024.   *** Da Kierkegaard var færdig med den par...

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbragt Søren Kierkegaard tale om sandhedsvidner og ’tanker, der sårer bagfra’. Optagelserne er fra 2023 og 2024.   *** 22. okt. 1737 holdt Peder Hersleb (16...

Henrik Gerner (1629-1700).  Den danske barok, svenskekrigene, visdomstradition og sproglig spidsfindighed. Det er centrale ord for denne optagelse, hvor vi er taget på opdagelse i Henrik Gerners liv og prædikenværk. Gerner var modstandsmand, kongelig embedsmand, krofatter, forfatter, sprogforsker, faderligt forbillede, såvel som digter og oversætter.  Han udgav to kæmpe postiller, som står som et...

Nu på Søndag 5. Oktober (2025) er det 16SET, 1tk. I den forbindelse kan man genhøre dette afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvad N.F.S.G. gjorde med denne søndags prædikentekst.  Kristian. ***  Tonny Aagaard Olesen udlægger N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og fem årtiers prædikener over enkens søn (16set). Grundtvig virkede som prædikant i et tidsspand på 67 år. Omregnet til postiller svarer hans virkso...

Gud, dyd og udødelighed. Det er tre centrale ord for 1700 tallets oplysningstid. I dette afsnit handler det om sjælens udødelighed og kødets opstandelse. Det var et emne, som optog Christian Bastholm hele livet. Han behandlede det i lærde afhandlinger og i opbyggelig prædikener. Det ser vi nærmere på i dette tredje og sidste afsnit, som fejrer 250 året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (...

Hvordan går Kierkegaard til en tekst? I den klassiske lignelse om farisæeren og tolderen (Luk 18,9-14), udvælger han verset, hvor tolderen slår sig for brystet og siger: ”Gud, vær mig Synder naadig!” (Luk 18,13). Det er søndagens tekst til 11. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Hvordan fremstiller Luther denne tolder, og hvordan får Kierkegaard tolderen til at blive farisæerens overmand?...

To gange har Søren Kierkegaard udgivet en trilogi med gudelige taler, nemlig i 1847 og i 1849. De tager begge udgangspunkt i yndlingsteksten om liljen og fuglen i bjergprædikenen, men de går til teksten på hver sin måde.  Hvad er en gudelig tale og hvordan kan en blomst og en fugl blive menneskets bedste læremestre? Lyt med når Kristian Mejrup får besøg af Tonny Aagaard Olesen i København Universi...

I dette andet afsnit med fokus på oplysningstiden og 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775) undersøger vi emnet menneskefrygt. Det gør vi med afsæt i talekunsten og en prædiken, Bastholm holdt på trinitatis søndag om Nikodemus (Joh 3), menneskefrygt og frygten for, hvad andre mennesker måtte tænke om en. Temaet er som født til Bastholm.   Prædikenen stammer fra hans Nye Samlin...