Danske Prædikener Genfortalt

Ved pinsetid udsender Gud sin ånd og det var der virkelig brug for i 1848, hvor den gamle verden sank i grus. Kirkens førstemand, biskop J.P. Mynster (1775-1854), navigerede skibet gennem oprørsperioden. Det skete i hans pinseprædikener 1848, 1849 og 1850, som viser landets førende prædikant både som vaklende og som sikkerhedens selv.  Optaget 26. maj 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjæ...

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. I dette afsnit taler vi om sjælens udødelighed. Det gør vi med afsæt i H.G. Clausens prædiken til 3. søndag efter påske (Joh 16,16-22), hvor han fremhæver religionens evne til at trøste folk, som har mistet. Kun folk, som har mistet, kender til sorg, og kun religionen kan trøste dem, for den ved, at de døde har det bedre...

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken, er Gitte Buch Hansen, Jesper Tang Nielsen, Marlene Ringgaard Lorenzen og Kristian Mejrup.   Første del af samtalen omhandler forholdet...

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken, er Gitte Buch Hansen, Jesper Tang Nielsen, Marlene Ringgaard Lorenzen og Kristian Mejrup.   Første del af samtalen omhandler forholdet...

Jørgen Lund Hertel (1764-1831) var sognepræst i Rønnelund Kirke på Sydsjælland. Han talte varmt for den nye koppevaccination og lod sin familie og husstand vaccinere. I sin prædiken fra juni 1803 anbefalede han på det varmeste sin menighed at gøre det samme. Prædikanten følger ikke den fastlagte prædikentekst til tredje søndag efter trinitatis. Til gengæld er han teologisk nytænkende og retorisk s...

Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet for Kierkegaard, både velsignelsen ved alterbordet, men også velsignelsen, som den lyser ud af Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke. Udgangspunktet...

Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten til anden søndag efter påske, anden tekstrække. Selv havde Kierkegaard gået til alters samme sted i næsten tyve år. Kierkegaard har i Christelige Taler s...

Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymringer, som menneskets har, men som blomsten og fuglen ikke har, og som den kristne heller ikke har. Det er søndagens tekst til 15. søndag efter trinitatis....

Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik V havde afsat 28. oktober 1749 til jubelfestdag, og i alle landets kirker skulle der prædikes over Salme 89, 1-7. Det lykkes for Brorson at s...

Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal elske din næste som dig selv’. Hvordan kan kærligheden være en pligt? Betyder det, at al den kærlighed, som udspringer af noget andet, ikke er kærlighed?...

Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan dømme alle andre. Tro på kærlighed, lyder budskabet. Kierkegaard udlægger evangeliet om de falske profeter (Luk 6,44, samt parallelsteder: Matt 7,15-20 og M...

Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempler på, hvad Kierkegaard ville have sagt i en prædiken på den sidste søndag i kirkeåret i anden tekstrække.  På den sidste søndag i anden tekstrække kul...

Hvad skal man prædike over Langfredag? Sognepræst Iben Bager kommer med kvalificerede anbefalinger på baggrund af læsning af teologen N.T. Wright (1948-), som mener, at det kristne kors i dag er blevet for småt. Kristian Mejrup har fundet 17 langfredagsprædikener frem fra årene 1959-1979 fra Johannes Esbechs (1934-2023) prædikenarkiv. I denne optagelse taler vi om teologiske faldgruber som moralis...

Søren Kierkegaard prædikede af gode grunde aldrig selv over tekster i anden tekstrække, men i Lidelsernes Evangelium udlagde han perikopen fra Luk 14 med Jesus' ord om at hade sin familie og Kristi efterfølgelse. Den tekst har siden 1880'erne været prædikentekst til anden søndag efter trinitatis (2trk).  I 1847 udgiver Kierkegaard en bog med titlen Lidelsernes Evangelium. Her begynder en...

For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægteskabet opfattes både som en samfundskontrakt, en motor for endrægtighed og en guddommelig ordning, hvor vand kan forvandles til vin, så medgangen bliver stø...

I slutningen af 1800-tallet udkom antologier med prædikener til den nye tekstrække. De stammede fra præster, provster og biskopper, som forholdt sig til de teologiske fløje, som var opstået mellem de grundtvigske, indre mission og dem, der foretrak et tredje sted. I denne podcast udlægges to prædikener til Palmesøndag (2trk). Den ene er af Peter Barsøe (1864-1946) og udkom i prædikenantologien ”Et...

Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirkens opgave er gudstjenesten. Samtidig er sang, hvad enten den lyder i verden eller i kirken, en udkoblingsmulighed fra planer og mål. Kjeld Slot Nielsen,...

Grundtvigs Mageløse Opdagelse blev et værn mod bibelfundamentalisme og mod tidens rationalisme. Opdagelsen kom ikke som ved et trylleslag, men gennem arbejde med prædikener, poetiske bekendelsesformuleringer og studier af kirkefaderen Irenæus. Anders-Christian Jakobsen, professor i Dogmatik ved Aarhus Universitet, fortæller i denne podcast om det mageløse gennembrud, som fandt sted i sommeren 1825...

Som præst ved det Kongelige Vajsenhus i København havde Enevold Ewald (1696-1754) samvittighedskvaler ved at tilsige andre syndsforladelse. Hvordan kan man være sikker på andres anger? Kongen fritog Ewald fra den del af præstearbejdet og som ærlig forvalter indrettede Ewald sine prædikener, så de indeholdt en vejledning til menigheden om, hvordan man træner sig selv i bodfærdighed. Problemet med a...

Gud må gerne ændre lidt på historien, give os mere tid til at få olie på lampen og lade kirken virke som stormagt i en tid præget af krig og krise.  Munks adventsprædiken (2sia, 2trk) fra 1943 er en af de sidste, han holdt. Han taler om martyrsind, om kirkens opgave: at aktualisere evigheden i øjeblikket, og om  tiltroen til den danske ungdom.  Historiker og projektleder for Danske Talers prædiken...

I 1844 var Grundtvig på randen af sammenbrud. I sin prædiken gør Grundtvig Jesus’ afskedsord fra Johs 16,16 til sine egne afskedsord med menigheden på Vartov. Få dage efter måtte han på rekreationsophold, hvor han digter salmen Sov sødt barnlille. På den måde får han løst det problem, han havde formuleret i sin prædiken. Martin Wemmelund tager os med ind i Grundtvigs kriseramte og poetiske univers...

Carl Moe (1848-1927), Harboørepræst berømt og berygtet for sin hvasse tunge og blide øjne. I dette afsnit undersøger vi Moes prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2trk) ”Børnene og Guds rige” over Mark 10,13-16. Vi hører om dåben og om det forældreansvar som følger, og som selv ikke bibelens troshelte evnede. Vi hører om faren, der lurer, hvis man ikke slipper ud af uopmærksomhedsdøsen. Me...

Kierkegaard har skrevet en opbyggelig tale om Johannes Døberen. Denne ”prædiken” udlægger Johannes-evangeliets beretning om Johannes Døberens sidste vidnesbyrd (Joh 3,30). Det handler om forholdet mellem Johannes Døberen og Jesus, den nedgående og den opgående sol. Samtidig antydes Kierkegaards egen situation: Han har givet sin forlovede videre til en anden og må derfor nu finde glæden i at være b...

Kierkegaard udgav i eget navn 18 opbyggelige taler i årene 1843/44. I en af dem udlægges beretningen om Annas profetiske reaktioner på Jesusbarnet (Luk 2). For Kierkegaard står Anna fadder til forventningen. Hun er et forbillede på tålmodighed. Trådene mellem de pseudonyme eksperimenter og de opbyggelige taler knyttes sammen. Vi hører om en prædiken i et filosofisk bad. Det er teksten til julesønd...

Kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer præsenterer en prædiken af Niels Lassen Holm (1769-1839), som virkede som præst i Nordjylland og på Færøerne. Holms prædikener var samlet i en prædikenbog, som blev fundet i et chatol. Hans prædiken over helbredelsen af den døvstumme (Mark 7) var både holdt i Skyum-Hørdum og i Kvivik på Færøerne. Den giver et indblik i, hvordan en prædiken blev stykket sammen i å...