Carlsbergfondets Podcast

Massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige debat er omdrejningspunkterne i denne samtale mellem historiker Ulrik Langen, kunstner Maja Malou Lyse og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere på trykkefrihedsperioden, der løb fra 1770 til 1773, og som kom sociale medier i forkøbet med tendenser som shitstorme, fake news og udskamningskampagner. Og hør om Instagr...

#11 2022 Hvordan stod det til med Københavns befolknings rettigheder under 1700-tallets enevælde? Havde befolkningen nogen rettigheder? Og hvis ja, hvad gjorde man så, hvis man var utilfreds med noget? Ulrik Langen er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i København under Enevælden. I et igangværende forskningsprojekt gransker han klager fremsat af borgerne til Køben...

Kundskabstørst og disciplin, barrierer og modstand. Som kvinde har det gennem tiden ikke været uden omkostninger at forfølge en videnskabelig drøm og karriere. Hør professor emerita Birgitte Possing præsentere tre danske videnskabsdronninger, der alle er eksempler på kvinder, som trodsede tidsånden og blev pionerer inden for deres felt. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien s...

I 1935 forandrede Inge Lehmann verdens opfattelse af jordens indre og fastslog, at jordens kerne var fast. Hør seismologen Trine Dahl Jensen fortælle om hvorfor Lehmanns opdagelser var så banebrydende i hendes tid, og bliv klogere på, hvordan de fortsat former vores forståelse af jorden. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne...

#10 2022 Hvorfor er det vigtigt at kortlægge afgrøders fulde genom? Og hvordan forædler man planter, så de trives bedst og dermed giver det bedst mulige høstudbytte til gavn for både ølbrygning og fødevaresikkerheden i verden? Birgitte Skadhauge er leder af Carlsberg Laboratoriums mangeartede forskning, som blandt andet baserer sig på den navnkundige Emil Chr. Hansen, der udviklede den første meto...

Hvad er forbindelsen mellem algoritmer og antikke tekstiler? Hør historieprofessor og tekstilforsker Marie Louise Bech Nosch fortælle om 1800-tals-matematikeren Ada Lovelace. I dag betragtes hun som "verdens første programmør", og i hendes noter finder man bl.a. verdens første algoritme. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne...

I 1967 opdagede den nordirske astrofysiker Jocelyn Bell Burnell det banebrydende fænomen pulsarer. Efterfølgende blev hun dog forbigået, da resten af hendes forskerhold fik Nobelprisen for opdagelsen. Hør astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om sin kollega, der forandrede astrofysikken – og siden er blevet en markant stemme for kvinder i forskning. Alt for ofte har kvinderne manglet, når vidensk...

Hvad vil det sige at være menneske i det moderne samfund? Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske teoretikere, og hendes tanker om samfundets største spørgsmål trækker spor helt op i nutiden. Hør idéhistoriker Mikkel Thorup fortælle om Arendt og forstå hvorfor, hun bliver ved med både at fascinere og forarge ham. Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien s...

Hvordan påvirker klimaforandringerne biodiversiteten i verdenshavene? Og kan kunsten spille en rolle i reetableringen af økosystemer? I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde på Bornholm mødes professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson med kunstnergruppen SUPERFLEX til en samtale om alt fra planteplanktons funktion i verdenshavene til fisks æstetiske præferencer. Sa...

#9 2022 I fremtiden får vi i stigende grad brug for at kunne genanvende plast. Men hvordan gør vi det med et materiale, der på grund af dets struktur er stort set umuligt at nedbryde? Professor Troels Skrydstrup forsker i, hvordan plasttyperne polyurethan og epoxy, der blandt andet anvendes til vindmøllevinger, kan nedbrydes og dermed genanvendes. Det kræver i første omgang, at plastens "byggesten...

Afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger er temaet for denne samtale mellem runolog Lisbeth Imer, kunstner Gudrun Hasle og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv ført ind i en verden af runeskrifter og hør bl.a. om, hvordan helt almindelige mennesker brugte skrift i hverdagen i middelalderens Danmark. Og kom tæt på en kunstnerisk praksis, hvor hudløst ærlige sæt...

#8 2022 Hvorfor er det vigtigt at sove nok? Hvad sker der konkret i kroppen, hvis man ikke får de 7-8 timers søvn i døgnet, som ifølge videnskaben er tilstrækkelig for et voksent menneske? Og er det for resten klogt at spise lige før, man går i seng? Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker, og i denne podcast fortæller hun om de mange funktioner, der påvirkes, hvis man får for lidt søvn. Det gælder...

Hør astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel gå i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor 'faktaresistens' og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse, men mere med tillid at gøre. Bliv også klogere på, hvad videnskabens flertydighed betyder for muligheden for at styrke den videnskabsbaserede politik og samfundsudviklin...

#7 2022 Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke. Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokali...

#5 2022 Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie. Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arktis gennem tusinder af år. Hør ham bl.a. for...

Mens vi andre forbander inflation og usikkerhed, ser forskere det verdensøkonomiske morads som alle tiders naturlige eksperiment. Hør økonom Philipp Schröder tackle spørgsmål om, hvem der klarer sig godt i modvind, om krig er godt for innovation, og om vækst overhovedet er nødvendig. Liveudgave af '24 spørgsmål til professoren' fra årets Folkemøde med videnskabsjournalist Lone Frank og professor P...

Hvad skal vi med humaniora? Hvor er visionerne for humaniora, og er der overhovedet plads til dem i en tid præget af besparelser og udflytninger? På Folkemødet 2022 inviterede Carlsbergfondet et bredt panel til debat om humanioras relevans og værdi i forhold til de aktuelle globale og samfundsmæssige udfordringer. Hør professor Anders Engberg-Pedersen, professor Vincent F. Hendricks, Maria Gudme (...

#6 2022 Professor Mette Nordahl Svendsen forsker i 'liminale liv'. Altså liv på grænsen mellem at være og ikke være liv, som vi opfatter det. Konkret beskæftiger hun sig med, hvordan det leveværdige defineres i forhold til forskellige former for liv.  Lige fra liv, der endnu ikke er undfanget, til for tidligt fødte børn og ældre mennesker med fremskreden demens, som har mistet de centrale markører...

#4 2022 Hvad er en papyrus lavet af? Hvordan opstod denne type skriftmedie i oldtidens Egypten? Og hvad betyder papyri i dag for vores muligheder for at forstå den egyptiske oldtid? Kim Ryholt er professor i egyptologi og Danmarks fremmeste ekspert i papyrus-manuskripter. Han har siden 1999 stået i spidsen for Carlsberg Papyrus Samlingen, som er en af verdens fineste samlinger bestående af old-egy...

Vi kender alle til Big Bang – teorien om universets fødsel. Men hvis begyndelsen var et brag, hvordan vil slutningen på det hele så ikke være? For bliver det Big Crunch, Big Rip, Big Slurp eller Big Chill, der gør en ende på verdensrummet? Et omvendt Big Bang, der krøller alting sammen i ét punkt? En tiltagende acceleration, der river galakser fra hinanden? Eller en ekstrem, intergalaktisk varmedø...

Er vi alene i universet? Har der været liv på Mars? Hvorfor er det kosmiske interessant, og hvad ligger der i spændingsfeltet mellem videnskab, kunst og spiritualitet? Det forsøger leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet Morten Bo Madsen og kunstner Lea Porsager at besvare i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere på den røde planet, fysikkens kunstneriske kvalit...

Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Dette gjorde sig tilsyneladende også gældende for brygger J.C. Jacobsen. Hvad de færreste ved er nemlig, at bryggerens kone Laura Jacobsen havde afgørende betydning for Carlsbergs opbygning og historie. Det fortæller historiker, dr.phil. Birgitte Possing, der bl.a. har beskæftiget sig med Laura Jacobsens centrale rolle i dannelsen af et af de første...

#3 2022 Var der for få konkurser under coronakrisen? Og hvornår ophører hjælpepakker med at have en gavnlig effekt på samfundsøkonomien? Professor Philipp Schröder ser tilbage på tiden med corona, hvor han var med i en økonomisk ekspertgruppe, der rådgav regeringen i forhold til at styre dansk økonomi gennem krisen. Philipp Schröder er en af Danmarks fremmeste forskere inden for studier af makroøk...

#2 2022 Hvad karakteriserer trusselsbeskeder? Hvordan undersøger man dem og med hvilket formål? Og hvordan får man adgang til dem, når de ofte indgår i fortroligt efterforskningsmateriale? Tanya Karoli Christensen forsker i dansk sprog og grammatik med særlig fokus på sproglige trusler, der fremsættes på skrift. I sine undersøgelser tager hun afsæt i grundforskningens principper og tilgange. Men a...

De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun, at forskningen indtil videre havde taget fejl: Jordens kerne er ikke todelt, men tredelt.    Inge Lehmann revolutionerede dermed f...