Carlsbergfondets Podcast

Claus & rødderne #4 Hvordan får vi genforenet os med de fødevaresystemer, vi er så afhængige af? Og hvilken rolle spiller quinoaen i fremtidens landbrug? I denne samtale har quinoaen hovedrollen, når lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger det lille frø, der i årtusinder har været en hjørnesten i det sydamerikanske køkken, men som indtil for...

Claus & rødderne #3: Hvornår blev kartoflen allemandseje? Er den det stadig? Eller er det tid til at gentænke dens rolle i vores madkultur?  I denne samtale har kartoflen hovedrollen, når museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum Bettina Buhl og fødevareentusiast Claus Meyer hylder den lille gule knold. Sammen følger de dens færd fra Sydamerika over Atlanterhavet, igennem industrialis...

Hvordan konstrueres minder? Hvordan organiserer vi erindringer i fortællingen om vores liv? Og hvilken betydning har erindring for opbygning og forankring af personlig identitet og kunstnerisk praksis? Det forsøger psykologiprofessor Dorthe Berntsen og billedkunstner og filmskaber Jane Jin Kaisen at give svar på i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Samtalen kredser også om, hva...

#10 2023   "Idéen med blockchain-teknologien er at decentralisere det finansielle system. For hvorfor ikke gøre os uafhængige af banken som det fordyrende element, når vi overfører penge mellem hinanden? "   Jens Leth Hougaard er professor i økonomi på Københavns Universitet og leder for 'Center for Blockchains and Electronic Markets', hvor han forsker i den nye, digitale økonomi blockchain, som g...

Claus & rødderne #2: Tæmmede hveden os, eller var det os, der tæmmede hveden? Og hvorfor blev hveden så vigtig for udviklingen af den moderne civilisation?  Hveden har hovedrollen i denne samtale, hvor miljøarkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger kornsortens vej fra uundværlig næringskilde i bronzealderen og frem til nyttig i...

Claus & rødderne #1:  Var det jæger-samlernes behov for kalorier, der udbredte byggen? Hvorfor er byg blevet synonym med øl? Og kan kornsorten bruges til andet? Lyt med, når forskningsleder og vicepræsident ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger byggen, som den har været brugt i brød, grød og øl gennem tiden. 'Claus & rødderne' er en serie af samt...

#9 2023 "Med vores DNA-støvsuger kan vi indfange de usynlige DNA-spor, som dyr efterlader i luften, og tage dem med hjem og analysere dem. Det giver os mulighed for på en meget lettere måde end hidtil at få et overblik over hvilke dyr, der befinder sig hvor." Kristine Bohmann er lektor og forsker i miljø-DNA, som længe har været et blomstrende forskningsfelt, der har givet afkast i form af banebry...

Tidligere på måneden  modtog litteraturforsker Anne-Marie Mai og biolog Jens-Christian Svenning Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews som Mai og Svenning gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Anne-Marie Mais fortæller blandt andet om sin forskning i "stedet" som afgørende for forståels...

#8 2023 Hvad kan forklare, at nogle mennesker udvikler decideret skepticisme over for videnskab? Hvorfor er visse emner – såsom Covid 19-vacciner, global opvarmning og amerikansk våbenlovgivning - særligt udsatte for at blive genstand for modstand og argumentation, der ikke hviler på videnskabelig evidens og konsensus? Og hvor går grænsen egentlig mellem sund skepsis over for videnskabens resultat...

Verdens befolkning vokser, og klimaforandringerne skaber udfordringer, der sætter fødevaresikkerheden under pres. Vi har derfor brug for at udvikle mere bæredygtige og effektive måder at producere mad på. Bliv klogere på bl.a. en ny, lynhurtig forædlingsteknologi, der kan forbedre planters kvalitet og gøre dem mere robuste over for varme og tørke. Og få mere at vide om fordelene ved regenerativt l...

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores samfund og kreativitet? Hvilken indflydelse har algoritmer på vores måde at kommunikere og interagere på? Og hvem er egentlig kunstneren, når værket er skabt af en robot? I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde mødes professor i datalogi og filosofi Anders Søgaard og kunstner Ditte Ejlerskov til en samtale om forholdet mellem menneske...

#7 2023 Luften, som vi indånder, er fyldt med bittesmå partikler kaldet aerosoler, som påvirker både luftkvalitet, menneskers sundhed og fremtidens klima. Trods årtiers forskning i aerosolernes kemiske sammensætning og rolle i eksempelvis skydannelse ved vi imidlertid stadig for lidt om deres egenskaber, og hvordan de påvirker udviklingen af det globale klima. Det forsøger professor på Aarhus Univ...

Hvad sker der, når energiforsyning bliver et våben? Sikkerhedsforsker Trine Villumsen Berling fortæller om, hvordan Nato efter den kolde krig fejldefinerede sikkerhedspolitikken. Hun gør os også klogere på, hvorfor Vesten har negligeret betydningen af historie og kultur, mens man har forstået den i Øst.  Hør liveudgave af '24 spørgsmål til professoren' med seniorforsker Trine Villumsen Berling og...

Hvad betyder det, når forskere erkender deres fejl, eller når vi opdager, at videnskaben ikke kan give os 100% sikker viden? Selvom forskere er trænede i at anerkende begrænsningerne ved deres forskning, kan det være udfordrende at formidle denne usikkerhed til en bredere befolkning. Hvordan kan videnskab formidles på en måde, der anerkender usikkerhed, uden at det skaber mistillid til videnskaben...

#6 2023 Et nyt digitalt værktøj Link-Lives gør det muligt at komme helt tæt på fortidens mennesker i perioden 1787-1968 på en måde, som vi aldrig før har kunnet. Her kobles information om det enkelte menneske hentet fra eksempelvis kirkebøger og begravelsesprotokoller med andre informationer på en måde, så hele livsforløb kan genskabes. Historiker Anne Løkke fortæller i denne podcast om Link-Lives...

Fri grundforskning er afgørende for at løse de store samfundsudfordringer, men forskningsstøtten bliver stadigt mere strategisk og missionsdrevet og mulighederne for at søge ikke-tematiserede midler fortsat mindre. Samtidig kommer midlerne i stigende grad fra eksterne fonde. Er det et problem med den øgede tendens til missionsdrevet forskning? Og hvad har det af betydning, at så stor en del af uni...

#5 2023 Energiforsyning har i mange år ikke været anset som et sikkerhedspolitisk spørgsmål i Europa. Og slet ikke Danmark, hvor vi har været vant til at være selvforsynende med olie og gas, mens vi har overladt indretningen af rørføringer og energiinfrastrukturen under fødderne på os til ingeniører. Med krigen i Ukraine er det imidlertid gået op for os, at vi i kraft af rørføringer fra øst mod ve...

Kan man forestille sig en verden, hvor vi arbejder mindre? Hvor arbejdet ikke definerer, hvem vi er? Og hvor arbejdet ikke afgør, hvilke mennesker vi omgås, eller hvilket værdisæt vi har? Antropologen James Suzman giver en kritisk indføring i arbejdets historie - fra fortidens jæger-samlerkultur til vore dages workaholics. James Suzman har gennem mange års forskning forsøgt at forstå, hvorfor vi a...

#4 2023 Når en stjerne skælver, udsender den lyde og toner, som giver sig udslag i bølger på stjernens overflade. Mens det ikke er muligt for astronomer at høre stjernernes lyde og toner, kan bølgerne aflæses ved hjælp af avanceret teleskop-teknologi og dermed bruges til at forstå, hvordan stjerner er opbygget. Metoden har revolutioneret vores viden om stjerners opbygning og udvikling – og bag den...

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne - de pulserende neutronstjerner - ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet. Men hvilke erkendelser mangler at blive gjor t? K an...

Kan man være imod empati? Eller er det at møde andre med empati det bedste, man kan gøre, i en kompleks verden?    De fleste mennesker er enige om, at verden ville være et bedre sted, hvis folk var mere empatiske. Men siden psykologen Paul Bloom i 2016 udgav bogen 'Against Empathy' er forskere inden for alt fra psykologi og filosofi til neurovidenskab og antropologi begyndt at diskutere, hvorvidt...

#3 2023 Hvordan indregner man de belastninger, som vi alle bidrager til at udsætte naturen og miljøet for, i økonomiske beregninger og det nationale BNP? Det har professor i økonomi Peter Birch Sørensen udviklet et bud på i form af en ny model - Grøn REFORM-modellen – der kan tage højde for, om udviklingen i økonomien er sket på bekostning af miljøet, eller om den har været miljømæssig bæredygtig....

#2 2023 Nina Javette Koefoed er historiker og forsker bl.a. i lutheranismens betydning for det danske samfund helt tilbage fra 1600-tallet og frem til vores dages velfærdsstat. Ifølge Nina Javette Koefoed er der tegn på luthersk påvirkning og indflydelse inden for mange områder af samfundslivet. Eksempelvis har kristne ideer været med til at forme synet på autoriteter. Men også forventninger til f...

#1 2023 Nomader har altid været omgærdet af mystik og mistro. Ikke bare har de været ugleset af stater, fordi man aldrig kunne vide, hvor de var - og derfor eksempelvis ikke kunne beskatte dem. De har også af fastboende folk været frygtede og oplevet som ukontrollerbare, fordi de ikke har været forankret i almindelige samfund. 82-årige Ida Nicolaisen, der er seniorforsker på Nordisk Institut for A...

#12 2022 Ribe var fra 700-tallet et vigtigt knudepunkt for de opblomstrende globale handelsnetværk, der indvarslede vikingetiden. I takt med den omsiggribende sejlskibsteknologi søgte handlende og håndværkere nordpå mod Danmark fra primært Rhin-egnene, og Ribe blev et centralt mødested for udveksling af varer. Det kan arkæologerne dokumentere på baggrund af en storstilet udgravning af Ribes ældste...