Carlsbergfondets Podcast

Folkemødet 2026: Kvanteteknologi bliver ofte omtalt som en nøgle til fremtidens løsninger. Men teknologien er også blevet omdrejningspunkt for et globalt kapløb om magt, sikkerhed og teknologisk dominans. I denne liveoptagelse fra Folkemødet 2026 tager Carlsbergfondet temperaturen på det aktuelle kvantekapløb. Hvad er en kvantecomputer egentlig, og hvorfor kan den true vores krypteringssystemer? H...

Folkemødet 2026: Hvad har de erhvervsdrivende fonde betydet for Danmark? Er fondsmodellen fortsat gangbar i en stadig mere volatil verden? Og hvordan leder man en stor fondsejet virksomhed med 37.000 medarbejdere verden over?   Hør debat mellem CEO i Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen, chefredaktør på Altinget.dk Jakob Nielsen og lektor på Copenhagen Business School Martin Jes Iversen og bliv kl...

Hvordan opstår ny viden? Hvad vil det egentlig sige at bedrive grundforskning, hvor endemålet og resultaterne langt fra altid kan defineres på forhånd? Og hvad sker der med den frie nysgerrighed, når forskningen i stigende grad forventes at løse akutte samfundskriser eller navigere i et komplekst geopolitisk stormagtsspil? I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum møder videnskabsjournalist...

Hvad sker der, når forskeren bliver en del af feltstudiet? I denne samtale sætter Lone Frank antropologerne Ida Nicolaisen og Karen Waltorp i stævne til en samtale om antropologiens udvikling. Fra etnologiske studier, hvor forskeren hovedsageligt observerede udefra, til moderne antropologi, hvor deltagelse, samarbejde og refleksion over egen rolle er centrale elementer. De to antropologer fortælle...

#12 2025 I senmiddelalderen kunne man betale sig fra et drab. Men hvordan gik det til, at denne praksis forsvandt? Lektor Jeppe Büchert Netterstrøm forsker i udviklingen af vold og statens gradvise tilkæmpelse af voldsmonopol i løbet af 1500- og 1600-tallets Danmark. I senmiddelalderen var privat vold udbredt i form af fejder - væbnede konflikter mellem adelige, der ofte angreb hinandens bønder. K...

#11 2025: Uordnede proteiner bryder med den traditionelle forestilling om, at proteiner kun fungerer, når de har en fast form. Professor Birthe B. Kragelund undersøger, hvordan disse fleksible proteiner alligevel kan indgå i centrale processer i celler, og hvorfor ændringer i dem kan føre til sygdom. Sammen med sin forskningsgruppe bruger hun avanceret NMR-spektroskopi til at kortlægge, hvordan pr...

Krige og pandemier. Mistrivsel og klimaforandringer. Kriserne synes at stå i kø i disse år. Men er vores tid mere kriseramt end andre? Eller er det vores måde at tale om kriser på, der har ændret sig? I denne samtale stiller fire forskere skarpt på krisens anatomi. Samtalen kommer bl.a. rundt om krisen i et historisk og politisk perspektiv og mediernes rolle i skabelsen af krisefortællingerne. Bli...

Folkemødet 2025: Den danske fondsmodel har i godt 150 år sikret danske ejerskaber, arbejdspladser og midler til almennyttige formål. Det handler om stabilitet, samfundsansvar og om at tænke langsigtet. Men hvordan passer modellen i en tid med accelererende iværksætteri og behov for risikovillige investeringer? Og er fondsmodellen overhovedet vejen frem - eller blot en sympatisk idé fra en svunden...

#10 2025: I millioner af år har evolutionen finpudset dyrs evne til at høre og reagere på lyd og vibrationer. Lektor Jakob Christensen-Dalsgaard har igennem hele sit forskerliv været fascineret af disse evner hos især padder og krybdyr, og hans forskning har fulgt en rød tråd fra frøers undervandshørelse og følsomhed over for vibrationer til øglers imponerende retningshørelse.  Sammen med sin fors...

Folkemødet 2025: Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv? Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i...

#9 2025: Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer. Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at genskrive Caribiens historie med fokus på forbind...

Fra den kolde krigs dommedagsscenarier og frygten for stråling til nutidens håb om klimavenlige reaktorer har vores forhold til atomteknologi ændret sig markant. I dag er det endda relevant at spørge, om vi står foran et teknologisk nybrud, hvor atomenergi bliver en nøgle til at bremse klimakrisen?  Men hvad med atomvåbnene? USA's angreb på iranske atomanlæg satte igen fokus på, hvordan de indgår...

For nylig modtog AI-professor Claes Holger de Vreese og kvantefysiker Klaus Mølmer Carlsbergfondets Forskningspriser. Hør de to interviews, som prismodtagerne gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen i Glyptotekets festsal. Claes Holger de Vreese fortæller bl.a. om sin forskning i, hvordan politisk adfærd påvirkes af sociale medier, algoritmer og kunstig inte...

Folkemødet 2025: Videnskaben er under tiltagende pres. Forskere havner oftere i shitstorms, og videnskabelig evidens bliver afvist som fake news. I USA går Trump-administrationen skridtet videre med målrettede angreb, hvor f.eks. klima- og kønsforskning modarbejdes med censur og sanktioner. Hvilke konsekvenser har det for forskningen og forskningsfriheden? Hør professor Helle Porsdam og professor...

#8 2025: Når den grønlandske indlandsis bevæger sig, frigives der såkaldt stenmel. Dette stenmel er rigt på næringsstoffer og reagerer kemisk med atmosfærisk CO₂, hvorfor det potentielt kan bruges som en slags gødning og samtidig reducere mængden af CO₂. Sådan lyder det fra professor og geolog på Københavns Universitet Minik Rosing, der har startet et projekt og en lille virksomhed 'Rock Flour Com...

Folkemødet 2025: Er techgiganterne ved at køre Europas digitale og demokratiske værdier af sporet? Hør debat om hvordan vi navigerer i en digital tidsalder, hvor AI og algoritmer udfordrer vores demokratiske idealer. Professor Mikkel Flyverbom, adjunkt Signe Sophus Lai og professor Anders Søgaard giver deres bud på, hvordan vi vrister os fri af techgiganternes kløer. Debatten er en liveoptagelse f...

#7 2025: Marianne Vestergaard forsker i, hvordan supertunge sorte huller vokser og interagerer med deres omgivelser i de tidlige stadier af universet. Især er hun interesseret i at vide, hvordan energi frigives, hvordan gassen i nærheden af hullerne strømmer, og hvad der driver de enorme kræfter i galaksernes centre. Målet er blandt andet at skabe modeller, der kan forklare, hvorfor nogle sorte hu...

Folkemødet 2025: Tør vi satse på fri grundforskning i en tid med geopolitisk rivalisering og hård global konkurrence, hvor stormagter som USA og Kina investerer massivt i forskning for at sikre sig forspring? Hør debat mellem forperson for Danmarks Frie Forskningsfond Søren Serritzlew, professor Tine Jess, MF Sofie Lippert (SF), professor Louise Kruse Jensen, rektor Jens Ringsmose og underdirektør...

#6 2025 Hvordan optræder krig i litteraturen? Og hvordan har krig påvirket og formet kultur og litteratur gennem tiderne? Anders Engberg-Pedersen forsker i krigens idehistorie og leder større forskningsprojekter om æstetikkens rolle i moderne krigsførelse. Han har blandt andet analyseret militære simulationer og krigsspil, og han arbejder desuden med en genre, som han selv har døbt den nationale s...

Folkemødet 2025: Mens basistilskuddet på det offentlige forskningsbudget har ligget nogenlunde stabilt, er forskningsstøtten fra de private fonde gennem de sidste ti år steget med 135 %. Hvad betyder det for forskningens retning, uafhængighed og bredde? Og hvem sætter dagsordenen, når det ikke kun er staten, der finansierer viden? Hør debat mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelu...

#5 2025 Når bakterier sætter sig på overflader, der er i kontakt med vand – såsom tandflader eller afløb på badeværelset – dannes der ofte biofilm. Biofilm er en slags beskyttende kappe, som bakterierne laver for at kunne vokse i ly af fjender - og dermed optimere betingelserne for vækst. Særligt problematisk bliver biofilm, når den dannes på implantater. Det betyder nemlig, at hverken antibiotika...

Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen. For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan...

#4 2025 Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt. Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen...

#3 2025 Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager. AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger t...

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik.    Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark.   Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for...