Hospice Limfjord

At leve med døden - fortællinger fra et hospice

Health DA ↓ 33 episodes

I denne podcastserie vil du blive lukket inden for hos Hospice Limfjord i Skive. Er vi bange for at dø? Hvad er en værdig død? Kan døden gøre os klogere på livet? Hvilket rolle spiller håbet på hospice? Hvordan kan nogle menneske holde til at arbejde med så meget lidelse? Dét er blot nogle af de spørgsmål, du vil blive klogere på i denne serie. Produceret og tilrettelagt af Mathilde Folmer for Hospice Limfjord. Spørgsmål og kommentarer kan sendes til info@hospicelimfjord.dk

Author

Hospice Limfjord

Category

Health

Podcast website

www.hospicelimfjord.dk

Latest episode

Oct 20, 2025

Where to listen?

Podcasts in the app Replaio Radio Coming soon

Podcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts

Get it on Google Play Install for free Android 5M+ downloads · 4.8 rating iOS soon

Episodes

Hvordan kan man håbe, når man er terminalerklæret? 20.10.2025

Hvordan kan man tale om håb, når alt synes håbløst? Og hvilken rolle spiller håb, når man nærmer sig livets afslutning? I denne episode af At leve med døden – fortællinger fra ethospice taler vi med seniorforsker Vibeke Graven fra REHPA –Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Samtalen handler om håbets mange former, om dets betydning i mødet med døden – og om, hvordan håb kan findes, selv n...

Hvad er kræft? 03.10.2025

Hvad er kræft egentlig for en sygdom? Og hvordan kan så mange forskellige sygdom alligevel samles under samme paraply? Dét og meget mere kan du blive klogere på, når onkolog og palliationslæge Dorte Lassen fortæller i dette afsnit.

Klar til samtalen? - om at turde tale om livets afslutning 26.09.2025

Hvornår er det rigtige tidspunkt at tale om døden? Og hvordan kan samtalen om livets afslutning gøres respektfuld, konkret og meningsfuld? I denne episode af At leve med døden – fortællinger fra et hospice taler vi med overlæge og chefkonsulent Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Samtalen kredser om projektet Klar til samtalen og giver indblik i, hvorfor den sidste samtale ikke nø...

Hvornår er tiden inde til at stoppe behandling? 19.09.2025

Hvornår giver behandling mening – og hvornår er det tid til at sige stop? I dette afsnit møder du sygeplejefaglig leder Jane Rix Dalby og overlæge Charlotte Haslund, der deler deres erfaringer fra mødet med patienter i den sidste fase af livet. Sammen taler vi om det svære valg, mange patienter og pårørende står over for: Skal man takke ja til endnu en behandling – eller vælge at sige nej tak og f...

Jeg lyttede – og døden svarede med en sang 12.09.2025

Hvordan lyder det, når livets sidste tid bliver til musik? I dette afsnit møder du musikterapistuderende Mads Bøystrup, som har været i praktik på Hospice Limfjord. Mads fortæller om sine oplevelser på hospice, og hvordan han brugte sangskrivning som en måde at forstå og bearbejde det, han havde oplevet. Du får også lov at høre den flotte sang, han skrev inspireret af samtaler med patienterne, og...

Hvorfor er det svært at tale om døden? 05.09.2025

"Vi kan ikke altid reparere alt. Men vi kan tale om det." - Lyt til Morten Ziebell om modet til at sige stop. I dette afsnit af "At leve med døden – fortællinger fra et hospice" møder du Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør ved Sjællands Universitetshospital. Morten har i mange år sat fokus på et svært, men vigtigt emne: Hvorfor er det blevet så svært at tale om døden? Og hvordan finder vi bala...

Hvad sker der med kroppen, når du dør? 29.08.2025

Hvad sker der, når døden nærmer sig? Hvordan ser de sidste levedøgn ud – og hvordan kan man som fagperson, menneske og medmenneske være nærværende, når livet går mod sin afslutning? I dette afsnit taler vi med en erfaren sygeplejerske fra Hospice Limfjord, som deler sine indsigter i den sidste tid af et menneskes liv. Vi taler om ændringer i kroppen og sindet, om den naturlige tilbagegang i appeti...

Hvem bestemmer, hvornår du skal dø? 22.08.2025

Aktiv dødshjælp er et emne, der de seneste par år har fyldt meget i den offentlige debat. I dette afsnit møder du sygeplejerske Susanne Mejdal og tidligere hospicepsykolog Kim Oskar Bakbo-Carlsen. De deler deres refleksioner, tvivl og holdninger til spørgsmålet: Skal vi have mulighed for at vælge døden til – hvis livet er blevet uudholdeligt?

Enkemand - hvordan lever man videre uden den anden? 15.08.2025

Da Vagn mistede sin hustru, Lene, på Hospice Limfjord, forsvandt lysten til at danse – noget, der tidligere havde spillet en stor rolle i Vagn og Lenes liv. I dette afsnit fortæller Vagn om sorgen, tomheden og om langsomt at finde glæden igen gennem dansen. Kan noget, der var deres, blive hans alene?

Hvordan hjælper du én, der skal miste? 08.08.2025

Når nogen tæt på os står over for at miste – en ægtefælle, et barn, en forælder – kan vi stå tilbage med en følelse af magtesløshed. Hvad siger man? Hvad gør man? Og hvad hvis man gør noget forkert? I dette afsnit taler vi med Pia Mølgaard, sygeplejerske på Hospice Limfjord, som har mange års erfaring med at støtte pårørende. Hun deler konkrete råd og eftertænksomme refleksioner til dig, der gerne...

Vågetjenesten på hospice 01.08.2025

På hospice findes en gruppe af frivillige, der har meldt sig til at sidde ved døende patienters side. De kaldes” vågere” – eller i folkemunde ”vågekoner” - selvom det både kan være alle køn. To af dem er Lone og Hanne, som i dette afsnit deler deres oplevelser med at holde i hånd, når livet er ved at rinde ud.

Mød en hospicepatient 17.11.2024

I dette afsnit kan du møde Jørn, der er en ung mand i starten af 40'erne. Jørn bliver i sommeren 2024 indlagt på hospice på grund af sin kræftsygdom. Jørns fortælling er en inspirerende snak om at insistere på at se lyst på tilværelsen til trods for en svær livssituation. Jørn fortæller også om, hvordan han bruger musik og det at skrive digte som terapi.

Da Augusta mistede sin lillesøster Esther 20.10.2024

Augusta på 11 år fortæller i dette bonusafsnit om sin oplevelse af at miste sin lillesøster Esther på bare seks år. Det er en rørende samtale, hvor Augusta bl.a. fortæller, hvordan hendes søster elskede farven blå. Augusta selv elsker lilla. Derfor var det helt naturligt, at Esther var Elsa og Augusta var Anna, når de legede karakterne fra Disneys Frost. To søstre, der holder sammen og i øvrigt og...

Hvad er delir? 06.10.2024

I denne miniepisode fordyber vi os i emnet delir. Hvad betyder delir egentligt - og er det farligt?

Da jeg blev alene med vores to børn 30.09.2024

Mød Thomas, der sidste år mistede sin kone Vibeke på hospice. Thomas vil dele sin oplevelse af at miste den, han har dannet par med siden de var teenagere og fået to børn med.

Hvorfor præster på hospice og sygehuse? 23.09.2024

Hvorfor bruger folkekirken hvert år penge og ressourcer på at sende præster ud i sundhedsvæsenet, politiet og fængsler? Hvad er kirkens holdning egentlig til aktiv dødshjælp? Det og meget mere gør biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær os klogere på i afsnittet.

Hvad spiser døende? 16.09.2024

Hvad spiser man, når man er på hospice? – hvis man da overhovedet spiser noget?

Hvad laver en bedemand? 09.09.2024

Hvad sker der, efter vi dør? Og hvorfor er det vigtigt at have ritualer i forbindelse med et dødsfald? Bliv klogere på det og meget mere med bedemand Søren Toft i dette afsnit.

Da musiker Lau Højen fra Carpark North mistede sin mor til kræft 02.09.2024

Da forsanger i Carpark North Lau Højens mor blev kræftsyg, brugte kan sangskrivning som en måde at bearbejde sine følelser. Hør hans rørende fortælling om, hvordan sangen 'Håb' blev til.

Hvad laver en frivillig på hospice? 26.08.2024

Mød Kjeld Petersen, der er navigator på hospice. En navigator er frivillig, der støtter en udskrevet patient i den svære overgang fra hospice til hjem.

Hvad betyder ventesorg? 19.08.2024

Sorg er ikke kun noget, man kan opleve, efter man har mistet et familiemedlem eller en nær ven. Sorg kan opstå allerede, mens du venter på at miste. Det kaldes ventesorg. I dette afsnit vil hospicepræst Natalia Packert Andresen gøre os klogere på, hvad det egentlig vil sige at befinde sig i ventesorg.

Hvad gør man ved åndenød? 12.08.2024

Hvad betyder dyspnø? – og er det kun lungesyge KOL, fibrose eller kræftpatienter, der har problemer med vejrtrækningen? Bliv klogere på åndenød i miniafsnittet her

Når mor skal dø 05.08.2024

Hvordan passer man bedst på en kammerat, hvis mor eller far er uhelbredelig syg? Hvad tænker børn og unge egentlig om døden? Det og meget mere kan du blive klogere på i dette afsnit.

Lise og Steen - en fortælling fra en mor 18.03.2024

I dette afsnit møder vi Lise Degn Andersen, der er pårørende på hospice. Lise mistede i sommeren 2023 sin mand – og faren til deres to hjemmeboende børn – Steen. Lise og Steens historie er en af dem, der gør et helt særligt indtryk, fordi det på alle måder er forkert, at en så ung familie skal havne i den situation.

Hvad betyder palliation? 11.03.2024

Hvad betyder palliation? Og hvorfor er det et centralt begreb på hospice? Dét og meget mere kan du blive klogere på i dette afsnit, hvor afdelingssygeplejerske Dorte Lundager Laursen vil fortælle om hospices rolle inden for forskning og vidensdeling.   

Listen to the At leve med døden - fortællinger fra et hospice podcast in Replaio

Radio and podcasts in one app - free, with no sign-up. Install today and do not miss the launch

Get it on Google Play

Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.