Shazia Khan
Al Magt til Kærligheden- Christiania portrætter
Portrætter og fortællinger fra Christiania.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Bjarne 06.07.2023 23:47
Der er tusindvis af mennesker, der bruger Christiania hver dag, og halvdelen af det arbejdende folk herinde er jo folk udefra. Vi holder ikke Christiania for os selv!
Charlotte 06.07.2023 4:18
Jeg er en kunstnerisk sjæl, så det var et meget spændende miljø for mig at være i, allerede fra da jeg var helt lille. Der blev snakket til en i øjenhøjde
Klaus Klovn 06.07.2023 20:15
Vi var jo en masse unge mennesker, der sang og dansede og lavede middage og fester, optrådte, lavede kabareter og fis og ballade. Det primitive, det impulsive og det legende. Vi var kunstnere, vi var ikke konforme. Der var selvfølgelig god musik. Det var livlig ungdom, der havde fået lov til at bestemme selv!
Jarto 06.07.2023 21:42
Det, jeg sætter allermest pris på herinde, er menneskene og det fællesskab, der er. Den boble af kærlighed og medmenneskelighed, der er her, er fuldkommen vidunderlig, og hvis man åbner sine arme og krammer den, så krammer den igen på den dejligste måde!
Trine 06.07.2023 12:13
Jeg følte virkelig dengang: Christiania, du har mit hjerte – og det føler jeg sådan set stadigvæk. Vi har så meget historie sammen, vi har grint og grædt, været kærester med hinanden og fået børn, og vores børn har et stærkt netværk og tætte bånd, det er skønt at se! Og nu er der så børnebørnene.
Tippu 06.07.2023 9:21
Vi grønlændere er meget sociale mennesker, og vi elsker at mødes, lave mad sammen og hygge, og folk er rigtig glade for at komme her.
Trine 06.07.2023 12:03
Grunden til, at jeg var vild med at være her, var, at jeg havde min fulde frihed til at gøre lige præcis, hvad der passede mig. Jeg har aldrig været bange for at blive smidt ud. Jeg har bare kastet mig ud i det med alt, hvad jeg havde af god energi.
Thorbjørn 06.07.2023 4:58
Christiania er helt fantastisk! Folk kommer hinanden ved og hjælper hinanden, der er så mange muligheder, og så er der hele ideologien og etikken. Der er kort fra tanke til handling, fordi man kender så mange, man kan gå til og få hjælp af.
Tanja Zabell 06.07.2023 17:32
Det er meget barskt at være så tæt på svanerne, og det får mig til at tænke på: Kan du ikke få de svaner du elsker, så må du elske de svaner, du får
Søren 06.07.2023 4:15
Christiania sætter mennesket forrest. Mange mennesker, der er flyttet herud, er blevet kvalt af systemet, og de vil gerne være her, hvor det er mennesket, der får plads.
Søren Pagode 06.07.2023 17:28
Grunden til, at Christiania er et specielt sted, er ikke så meget os selv længere, men de mennesker vi tiltrækker. Folk vil gerne komme på besøg, bo her en måned, være med på et projekt, skabe liv i gaden, spille musik ... Der er masser af inspiration. Der er nogle kreative mennesker, som man kan hooke op med, arbejde sammen med eller få inspiration af.
Sofie 06.07.2023 9:57
Her på Christiania arbejder der folk, som ikke nødvendigvis ville kunne få et arbejde rigtig mange andre steder, men det kan de her! Vi har folk med forskellige ressourcer, og det er ikke ressourcestærk, ressourcesvag, vi har bare forskellige ressourcer! Her er der plads til det skæve og alle aldre, typer og kulturer.
Ronja 06.07.2023 4:55
Jeg drømmer om, at Christiania skal være en foregangsby, et ideal for skabelse og kreativitet. Folk skal komme her og finde inspiration til at leve på andre måder end det typiske hamsterhjul, vi meget ofte ser i den danske kultur.
Rasmus Post 06.07.2023 19:50
Jeg tror, vi griner mere end almenvellet. Vi lever på en måde, hvor vi har muligheden for at tage større ansvar for vores omgivelser og naboer og infrastrukturen: både den fysiske og den metafysiske – altså alle energierne. Det er rigtig dejligt at bo her med søde, generøse og krøllede mennesker, som lever på deres egne præmisser på godt og ondt.
Rami 06.07.2023 2:21
Jeg drømmer om, at Christiania skal forblive Christiania, jeg kan godt lide det, som det er nu! Det jeg allerbedst kan lide er, at alle kender hinanden her på Christiania og er glade!
Ralf 06.07.2023 4:13
Det, der var Christianias styrke igennem flere årtier – det er, at der stadig skal være plads til de skæve, de fattige, de hjemløse og dem, der ikke kan finde, eller ikke har lyst til at finde deres borgerlige plads i det omkringliggende samfund
Olga 06.07.2023 6:23
Jeg drømmer om, at Christiania bliver det sted for nyskabelse, som det var tænkt i starten. Det var dét, der skulle blomstre herude.
Ole Lykke 06.07.2023 2:24
Området er fantastisk smukt. Vi bor midt i København, og så har vi det mest lækre grønne og fredsommelige område, vi har søerne, dyrelivet og fantastisk natur!
Nils 06.07.2023 4:15
Jeg kunne drømme om, at der blev lavet en fristedslov, hvor man fik mulighed for ikke altid at skulle følge byggereglementerne og være overvåget af alle mulige bureaukrater og embedsfolk. De bremser i meget høj grad fantasien. Det dejlige ved Christiania i starten var, at man kunne være meget spontan.
Nini 06.07.2023 19:32
Det danske ord fællesskab er virkelig et smukt ord, fordi man er fælles om at skabe. Det er det, vi gør her, vi har mulighed for det i hvert fald. Det sætter jeg pris på.
Naja 06.07.2023 16:24
Christiania har givet mig rigtig meget: at man også er noget værd selv. Det selvværd havde jeg ikke dengang. Det har givet mig en frihed og givet mig lov til at elske mig selv, som jeg er — og værdsætte det, jeg kunne og kan. Og at udleve nogle af mine drømme. Det er stort!
Morten Historiefortæller 06.07.2023 17:05
De sagde, jeg var en værre anarkist. Jeg tænkte, jeg måtte undersøge, hvad det der med anarkisme var for noget. Det passede meget godt til mig at flytte på Christiania, fordi det ikke var spejderdrenge-agtigt som på den øvrige venstrefløj, det var mere vildt og uregerligt.
Morten 06.07.2023 1:54
Jeg drømmer om, at min familie, min datter og mine børnebørn om 25 år kan sige det samme, som jeg gør nu: At de har haft en dejlig tid og en god opvækst, fået en masse gode venner og nogle sjove oplevelser, og jeg drømmer om, at Christiania bliver ved med at være et dejligt sted at være.
Mona & Smilla 06.07.2023 6:58
Her går folk mere op i, hvem man er som person, hvilke værdier man har, fremfor at definere en ud fra hvilket job man har.
Mette 06.07.2023 3:56
Christiania har uanede muligheder! Hvis vi lige kunne løfte blikket et øjeblik og gøre nogle flere ting sammen, så kan vi utrolig mange ting.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.