Al Magt til Kærligheden- Christiania portrætter

Jeg prøver at hilse på alle unge, jeg kender, når jeg ser dem på vejen. Især i vores tid med al det her teknologi, telefoner og sociale medier, er det så vigtigt, at vi husker øjenkontakten og at få hilst på hinanden, at vi viser, at vi vil hinanden

Det er spændende at se, hvordan vi kan beholde Christiania som et alternativ, ikke et alternativ til det samfund, der var i halvfjerdserne, men et alternativ til det samfund, der er nu. Samfundet har jo ændret sig, og det må Christiania også gøre.

Jeg er blevet hængende på grund af de gode mennesker og gode omgivelser, at man behandler hinanden godt, og at der er plads til alle. Her gør det ikke en forskel, hvor man kommer fra, eller om man er ung eller gammel. Det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg havde en drøm, hvor der var mange farver, som en maler havde malet. Jeg blev lidt jaloux. Jeg vågnede, og det gik op for mig, at det var min egen fantasi, der havde skabt den drøm. Jeg tænkte, måske kan jeg godt male endnu.

Det var sådan et trylleslag for mig, da jeg som teenager flyttede på Christiania, her kunne jeg mærke, at der var plads til mig. Jeg mødte en masse fede christianitter, som lærte mig lidt om livet og om at klare sig selv.  

Jeg blev boende og gik i gang med at ordne det her fantastiske slot, jeg bor i. Vi har biograf, vi har værksteder, vi har et kæmpe kollektiv, der også skal passes, og vi har et helt hus, der skal bygges. Vi er i gang med at bygge tag og lave flere værelser, så kollektivet kan blive større

En vinterdag sad der en fiskehejreunge med is i skægget, og jeg tror, at mine svaner fortalte den, at jeg ikke var farlig. Fiskehejrer er meget sky. Jeg begyndte at give den lidt fisk, den flyttede ind, og nu har den været her i 12 år. Jeg kalder den Balou.

Jeg tror, at fordi der er mange mennesker her på Christiania, som har prøvet at bo alle mulige steder, er født et andet sted, eller har boet alternativt, er de ikke så rigide i deres menneskesyn og levemåde. Der er den der "live and let live", eller "herregud, fred være med det".

Jeg har boet forskellige steder i huset, men nu er jeg havnet her i gavlen, hvor solnedgangen er her hver dag. Det kan ikke blive meget bedre.

Jeg håber virkelig, at alternative steder vil blive husket for kreativitet og fællesskab, hvor der er plads til alle!

Her på Christiania hjælper man hinanden, man er opmærksom på hinanden, om man nu har det godt, man besøger naboerne, hvis de er syge, og hjælper dem også med praktisk ting

Der er masser af ting i samfundet, der hænger sammen med de idéer, man grinede røven i laser over, fra Christiania og hippiesamfundets side, som nu er blevet helt alment anerkendt, selvfølgelig gør man sådan! Verden har lært noget af os.

Det fantastiske ved Christiania er summen af alle menneskers indsats, hvor meget er frivilligt, og noget er betalt af fællesskabet, og det gør det til noget særligt.

Der var gang i måder, man kunne lave huse på, boliger, fuld gang i renoveringer, afprøvning af stoffer, eksperimenter med musik og teater, der var fuld fart på alle leder og kanter. Der var folk, der lavede virksomheder, indkøbscentraler, genbrugsstationer, skraldehold og hvad ved jeg. Det hele kom virkelig op at stå

Jeg er anarkist helt ind i hjertet! Jeg blev tiltrukket af Christianias horisontale og flade struktur, og jeg ser Christiania som et ideologisk og politisk projekt

Jeg begyndte at lave børnefilm, mens jeg arbejdede i Børnehuset. Det var et kæmpe projekt, der var ikke noget fritidshjem på det tidspunkt, så jeg havde 70 børn igennem to år.  

I gamle dage, da vi lavede de store teaterstykker, drømte vi om en form for oprør, en form for solidaritet. Jeg drømmer stadig om, at vi skal være et mangfoldigt samfund.

Jeg drømmer om at være resten af min tid her på Christiania og være med til at udvikle kulturen, musikken, sangen og maleriet – og det er vigtigt at lytte til de unge!

Vi skal nok blive endnu dygtigere til at fatte os i korthed og holde færre møder, men egentlig er det jo helt utroligt, at vi kan have så mange møder og snakke sammen igennem så mange år. Det er unikt!  

Jeg oplevede virkelig det gode ved Christiania, at folk støtter hinanden og giver hinanden opmærksomhed og hjælp. Det var sådan, som jeg havde tænkt, at livet skulle være, så det var rigtig dejligt.

Nu er jeg flyttet ind i det her fantastiske nye hus, som er blevet bygget. Det vil jeg gerne bruge til kreativitet, til meditation og spirituelle ting. Det skal være et sted, hvor folk kan komme og være kreative på forskellige måde.

Jeg er optaget af selvforvaltning og økosamfund. Det er ikke nemt her, og det er heller ikke nemt med bæredygtighed og de kæmpe udfordringer, vi står overfor i verden. På den måde er Christiania bare et billede på de vanskeligheder, kloden står overfor.

Der er stadigvæk mange kræfter her og spændende, livgivende mennesker – og det kan ikke kues! Folk bliver ikke normaliserede så nemt. Så Christiania består!

Jeg valgte at blive her, fordi det her er et samfund, som man kan være med til at udvikle. Man har en højere grad af indflydelse på sit nærområde, end man har andre stede r

Dem, der flyttede herind, de smuttede fra det samfund derude, fordi de ville leve en anden livsstil. Jeg føler nogle gange, at vi ikke får dyrket det nok. Dyrk det alternative samfund mere – ikke så meget politik og Pusher Street og overlevelse!