Videnskab fra vilde hjerner

Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres. Hør Johan Olsen,...

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner. H...

Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe menn...

Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. F...

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst...

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene...

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt...

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikl...

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde...

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på,...

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvik...

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere o...