Brainstorm

Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står:  Lillehjernen! Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores...

Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre.  Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift? Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne.  For eksempel viser forskning, at det er nemmer...

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80’erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prø...

Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrøjer på, andre får kriller af høje lyde. Men for nogle børn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.  I denne særepisode af Brainstorm kan du høre om, hvordan hjerneteknologi på sigt kan hjælpe børn med sansevanskeligheder. Ved hjælp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig åbne et vindue ind til børnenes hjerne...

I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas’ flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget. Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kass...

I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.  I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt fo...

Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra....

Hjernedoping, også kaldet neurodoping, er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk ’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række...

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterst...

Brainstorm forbereder live-podcasts om neuroteknologi. Vi ses om to uger! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg os på Instagram . Redaktion:   Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 

Vi kender alle sammen, at man står og er på vej ud af døren og glemmer, hvor man har lagt sine nøgler.   Det er helt normalt at være glemsom fra tid til anden, men hvis du har haft en psykisk lidelse såsom svær stress eller depression, kan hverdagens glemsomhed forvandle sig til omfattende hukommelsesbesvær. Forskning peger med al tydelighed på, at visse psykiske lidelser svækker vores hukommelse....

Den superrige tech-iværksætter Elon Musk har siden 2016 arbejdet på at udvikle en hjernechip, der kan gøre os mennesker i stand til at styre ting med hjernen. Nu har hans firma, Neuralink, fået godkendelse til at påbegynde menneskeforsøg.  Men hvad er det helt konkret, de skal teste? Og hvor langt er videnskaben egentlig med teknologien, når det kommer til at styre for eksempel en robotarm - eller...

Klokken er mange. Det er mørkt udenfor. Du ligger i din seng, mens du vender og drejer dig febrilsk. For uret tikker, og der bliver kortere og kortere tid til, at din alarm ringer. Du kan ikke sove.  Kan du nikke genkendende til scenariet? Så er der måske hjælp at hente. I denne uges hjernespecial undersøger Brainstorm-vært Nana nemlig, om musik kan hjælpe hende med at falde søvn. Spoiler: Det kan...

Når mennesker med skizofreni hører stemmer, opfatter hjernen det på samme måde, som hvis der rent faktisk stod en person og talte til dem i virkeligheden. Men hvor kommer stemmerne fra - altså, hvad er det i hjernen, der skaber hørehallucinationer?  Dét spørgsmål mener den norske forsker Kenneth Hugdal at være kommet tæt på at kunne besvare, og i denne special-episode dykker Brainstorm-vært Nana n...

Her er en lille hilsen fra Jais til alle jer, Brainstorms, skønne, dejlige lyttere. 

Andreas Mogensen bor lige nu på den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal tilbringe de næste seks måneder, men værterne Nana og Anne Sophie er bekymrede for hans psyke.  Rummet er nemlig et koldt, ensomt og menneske-fjendtligt sted, og flere studier peger på, at den ekstreme isolation, man blandt andet kan opleve i rummet, mikser ret dårligt med den menneskelige psykologi. Derfor allierer...

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne...

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, s...

Et prik i panden, der giver færre rynker. Det kan lyde fristende, men flere hjemmesider og artikler på nettet postulerer, at botox også lammer din empati.  Er der virkelig noget om snakken? Kan det gøre os mindre empatiske, hvis vi får botox? Og i så fald hvorfor? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Her dykker de ned i evi...

Har du nogensinde fået et godt job og bortforklaret din succes med, at du bare har været heldig? Eller har du slået din flotte topkarakter i en eksamen hen med, at du har fået masser af hjælp af andre, der er dygtigere end dig? Så er det måske impostor-fænomenet, der spiller dig et pus. Impostor-fænomenet er et slags professionelt mindreværdskompleks, hvor du føler dig dårligere end dine kollegaer...

Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati.  Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjern...

Gennem tiden har der eksisteret flere behandlinger mod psykiske lidelser, vi i dag ved, var helt hen i vejret.  I dag er det åbenlyst, at læger ikke kan fjerne psykiske lidelser ved at bore et hul i kraniet på folk. Vi ved også, at mange typer af medicin, man tidligere har brugt mod psykiske lidelser, er forbundet med alvorlige bivirkninger. Vi er kommet langt, men vi kan stadig ikke behandle psyk...

1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser.  I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det...

Psykiske lidelser har eksisteret lige så længe som mennesket, men vi begyndte først at behandle psykiske lidelser med medicin for 150 år siden.  Faktisk spillede to danske brødre, forskerne Carl og Fritz Lange, en væsentlig rolle i at udvikle medicinsk behandling. Lange-brødrene var nemlig blandt de første til at beskrive metallet lithium som lægemiddel, og de brugte det til at behandle såkaldte ‘...

Vikingefund afslører, at vikingerne borede huller i kraniet på folk - muligvis for at slippe onde ånder ud af kroppen på uheldige mennesker, der havde en psykisk lidelse.  Kranieboringer er bare en blandt en myriade af makabre behandlingsformer fra åreladning til bræk-midler, der gennem historien er blevet brugt til at håndtere psykiske lidelser inden opfindelsen af moderne medicin.  I denne somme...