Asterisk - DPU's digitale magasin

Alle mennesker har fra starten af livet en iboende interesse for at lære matematik, og den skal vi bevare og nære livet igennem. Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan vi alle bruger matematik i hverdagen og i samfundet udenfor klasseværelset, hvis udviklingen skal vendes, så flere elever bliver mere interesseret i og dygtige til matematik i løbet af deres skolegang. Af Helle Falborg Artikel fr...

Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til! Sådan har et stigende antal unge det, når de tænker på uddannelse, fag og fremtid. Men hvor bliver lysten til et bestemt fag og en bestemt fremtid egentlig født? Hvis unge ikke kommer ud i virkeligheden og møder mulighederne, kan vi i hvert fald ikke forvente, at de bare af sig selv får lyst til en bestemt fremtidsvej. Vi kigger på, hvad vejledningsforskningen...

Danske elever er blevet markant dårligere til at læse. Det slog den nyeste PISA-undersøgelse fast med syvtommersøm. Men i stedet for at sætte ind med hurtige løsninger, bør vi interessere os langt mere for børns læseoplevelser – og for, hvordan vi udvikler deres lyst til at læse. Og så skal vi give elevernes skrivning og skrivelyst samme opmærksomhed som læsningen. Af Eva Frydensberg Holm Artikel...

Det er lysten, der driver værket, siger vi. Men skal den også drive læring? Hvordan blander lysten sig med angst? Kan kunstig intelligens hjælpe på læringslysten? Asterisk runder psykoanalysen, reformpædagogikken og de store sprogmodeller for at blive klogere på lystens indtog i pædagogikken. Det er nemlig ikke nødvendigvis lystfuldt at lære noget og være en engageret elev. Af Carsten Henriksen Ar...

Igennem de senere år er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blevet en central part i nogle af de mest presserende diskussioner på børne- og skoleområdet: om mistrivsel, segregering, langvarigt skolefravær, diagnoser, inklusion og den voksende gruppe børn, der har brug for særlig støtte for at kunne deltage i institutions- og skolelivet. Regeringen har derfor varslet et eftersyn af PPR. Det er...

At være soldat er den vildeste profession, der findes, og du skal virkelig ville det. Men det skal du også, selvom du har valgt en mere fredelig profession, for i dag er det ikke nok at leve op til den professionelle rolle – du skal også gøre det på din egen måde. Derfor er vilje vigtigere end lyst, uanset om du er soldat, lærer eller skoleelev. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 115, 2...

Folkeskolen har i årtier skruet op for lysten og ned for de faglige præstationer, men børn lærer ikke nødvendigvis det, de har lyst til, og faglighed opstår ikke af sig selv. Det er tid at skabe en bedre balance mellem det, man har lyst til, og det man skal. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 115, oktober 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Hvor lang tid og hvor mange produkter bruger en pige i 5. klasse på at gøre sig klar til dagen? Har drenge reelt andre muligheder end at elske fodbold? Hvordan påvirker influencerne børnenes liv? Da forskere fra DPU og Psykologisk institut ved Aarhus Universitet undersøgte, hvordan mobning blandt børn udspiller sig i dag, var det også et studie i de sociale dynamikker, der er med til at forme børn...

Sidder pædagogiske ledere med stækkede vinger i et bur af regulering og forsøger at få driften til at hænge sammen? Eller flyver de som frie, vilde fugle rundt og orkestrerer pædagogisk udvikling? Sammen med to forskere tager vi temperaturen på friheden for de tusindvis af ledere, som hver dag passer deres job i vuggestuer, børnehaver og skoler. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 114, juni...

Fri leg er en vigtig brik i børns udvikling, men i dag har børn svært ved selv at få gang i legen. Også voksne har svært ved at lege, selvom læreplanen for dagtilbud anbefaler, at de deltager i børnenes leg. Fri leg er en færdighed, der skal læres, men hvordan gør man det – og kan børns leg overhovedet være fri, når de voksne leger med? Af Helle Falborg Artikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026 Læs...

Vi vil slippe friheden løs i skolen, lød det fra flere partier op til folketingsvalget. Men hvad vil det egentlig sige? Asterisk går tæt på friheden som dannelsesideal – og dykker ned i lærernes frihed, der er tæt forbundet med faglighed, forberedelsestid og elevernes forudsætninger. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Når fonde tilbyder partnerskaber eller færdigpakkede undervisningsforløb, og når tech-firmaer rykker ind med digitale platforme, skaber det nye muligheder for en presset folkeskole. Men prisen risikerer at være den pædagogiske frihed. Vi har åbnet døren for det private marked, nu skal vi finde ud af, hvordan vi samtidig værner om pædagogikken, lyder det fra to forskere. Af Eva Frydensberg Holm Art...

Vi har vænnet os til, at uddannelse styres ud fra økonomiske pejlemærker, for sådan har det været igennem mange årtier. Men i mange lande begynder nye pejlemærker gradvist at få indflydelse, og det rejser vigtige politiske og måske endda filosofiske spørgsmål til alle os, der som forskere, praktikere eller politikere interesserer os for uddannelse. Af Miriam Madsen Artikel fra Asterisk nr. 114, ju...

Akademisk frihed angår os alle, fordi friheden til at skabe og udveksle viden er en grundsøjle i vores demokrati. Men skal vi forsvare friheden bedst muligt, må vi skelne mellem legitime og illegitime begrænsninger af den. Og vi må åbent diskutere de dilemmaer, som det geopolitiske opbrud stiller universiteterne i, lyder det fra DPU-professor Katja Brøgger. Af Carsten Henriksen Artikel fra Asteris...

Folkeskolen var engang den vigtigste instans til at frigøre unge fra tung social arv. Den rolle udfylder den ikke længere. I nogle kommuner forlader op mod hver tredje elev folkeskolen uden den eksamen, der giver adgang til videre uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet. Men hvis ikke folkeskolen kan løfte børn ud af det sociale hængedynd, er det svært at se, hvem der ellers kan. Af Claus Ho...

Farvel til skolens mange individuelle kompetencemål, goddag til kollektiv oprustning. Nu skal skolen og humaniora styrke fællesskab og fædrelandsfølelse. Det er et paradigmeskift, siger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, mens lektor Helle Rørbech kalder det for en ny dannelsesdagsorden. Af Camilla Mehlsen Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Skolens opgave er at stille spørgsmål, give eleverne et realitetstjek og vende dem mod verden, lyder det fra den toneangivende uddannelsestænker Gert Biesta, der hellere vil tale om ’opløftelse’ frem for ’oprustning’. Af Camilla Mehlsen Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Når regeringen taler om åndelig oprustning og demokratisk robusthed, bør religionsfaget indtage en central position. Alligevel placeres faget ofte uden for de uddannelsespolitiske prioriteringer. Det er paradoksalt, for religionsfaget rummer et betydeligt potentiale for at bidrage til at holde demokratiet sammen i en tid præget af polarisering, vurderer professor på Aarhus Universitet Lene Kühle....

Militære kanoner og litteraturkanoner har ikke meget til fælles. Og det at læse Tove Ditlevsen og H.C. Andersen har ikke noget med geopolitik og oprustning at gøre … eller jo faktisk. For åndelig oprustning handler i høj grad om det, børn og unge læser – og ikke mindst måden, de møder litteraturen på. Af Signe Tonsberg Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på dpu.au...

I artiklen slår professor i idéhistorie Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet et slag for demokratisk oprustning. Hvis vi vil undgå at blive demokratisk tyndslidte, må skolen mobilisere klassiske dyder som opmærksomhed, tålmodighed og gensidig tolerance på ny. Desuden skal stemmeret være stemmepligt fra 16-års-alderen, så flere borgere kan deltage i demokratiet. Af Carsten Henriksen Artikel fra Ast...

Den handler om, hvordan fælles historisk viden kan blive vores vigtigste værn i en tid, hvor kunstig intelligens og magtfulde techplatforme truer vores fælles vidensgrundlag og folkestyre. I artiklen opfordrer historielektor Johnny Laursen til, at vi lærer af historien og opkvalificerer historiefaget. Af Eva Frydensberg Holm Artikel fra Asterisk nr. 113, januar 2026 Læs denne og andre artikler på...

Skolen kan spille en vigtig rolle i forhold til at modarbejde polarisering i samfundet. Asterisk har talt med to amerikanske forskere, der sætter identitet i centrum for pædagogikken, for at opnå bedre inklusion.  Af Mathilde Weirsøe Artikel fra Asterisk nr. 112, oktober 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

I en tid, hvor elevernes hverdag fyldes med algoritmer og doom scrolling, er det fristende at lukke skærmene ude af skolen. Men kun ved at møde teknologien med kritisk sans kan eleverne lære at beherske den fornuftigt: Det moderne digitaliserede samfund kræver modvægt fra en konservativ skole. Af Claus Holm Artikel fra Asterisk nr. 112, oktober 2025 Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asteris...

Forskning har til alle tider været filtret ind i geopolitisk magt, og krisetider gør spændinger tydeligere og trykprøver demokratiet. Også pædagogisk er universiteterne under pres, men der er stadig handlerum og beslutningskraft til at udfordre krisefortællingerne. Sådan lyder analyserne fra to DPU-forskere, som Asterisk har bedt vurdere den akademiske friheds tilstand anno 2025. Af Anne Anthon An...

De er blevet kaldt farlige for elevernes udvikling og trivsel. Men retter vi blikket mod den viden, der faktisk findes om de teknologibaserede skærme i undervisningen, så ser det ud til, at det er helt fint at invitere dem ind i klasseværelset – især hvis de har et didaktisk formål og både lærere og elever reflekterer over, hvordan de bruger dem. Af Eva Frydensberg Holm Artikel fra Asterisk nr. 11...