Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Dyr energi har måske sat europæisk vækst helt i stå i andet kvartal, men den kommer efter alt at dømme i gang igen, om end ikke på amerikansk niveau. Det går langsomt med de reformer, der skal skabe mere langvarig vækst, men der sker da lidt, ikke mindst i Tyskland.

USA’s økonomi har fart på, også selv om forbrugertilliden er lav. Siden 2022 har denne ellers ofte gode indikator ikke fungeret så godt, men nu er spørgsmålet så blandt andet, hvor meget centralbanken vil gøre for at få folk til at holde lidt mere igen.

Med en ny chef i spidsen sender den amerikanske centralbank et ret tydeligt signal om renteforhøjelser i den kommende tid, hvor den tidligere regnede med nedsættelser. Modsat i Europa, så er tendensen i USA drevet af vækst i økonomien, og i den sammenhæng ser vi også en stærkere dollar.

Den Europæiske Centralbank (og Nationalbanken) har sat renten op i denne uge, og deres signaler peger mod, at der kommer en forhøjelse mere. Også andre steder i verden er det den vej, pilen peger, inklusive i USA – men dog ikke allerede nu.

Dyr benzin og større usikkerhed har ramt forbruget globalt og også i Kina, som i forvejen døjer med at få mere gang i den hjemlige efterspørgsel. Til gengæld stiger efterspørgslen efter alt det, der skal bruges til datacentre og AI-investeringer. Det kan især ses i USA, men også i industrien globalt.

Olieprisen svinger kraftigt i takt med nyheder om, hvorvidt der er fremskridt i fredsforhandlingerne eller ej. I betragtning af, at Hormuzstrædet har været mere eller mindre lukket i tre måneder, er den steget forbavsende lidt – men dog nok til at have en mærkbar betydning for væksten i vores del af verden, og til, at det forventeligt giver en renteforhøjelse i Europa.

Danske Bank - Storbritannien, Japan og især USA bag højere renter globalt - 22. maj 2026 by Danske Bank

Aktiemarkedet klarer sig godt, ikke mindst fordi virksomhedernes indtjening vokser langt hurtigere end økonomien for tiden, især i USA. AI-investeringer er en stor del af forklaringen, og det betyder meget også sammenlignet med de noget blandede meldinger fra Irankrigen.

Centralbankerne satte ikke renter op i denne uge trods høj inflation, men de varsler, at de snart kommer til det, hvis situationen fortsætter. Meget kan dog tale for, at hvis renteforhøjelserne faktisk kommer, så skal de også ned igen senere, så det behøver faktisk ikke betyde så meget for eksempelvis realkreditlån i Danmark.

Oliemarkedet bølger fortsat frem og tilbage i takt med udviklingen i krigen i Mellemøsten. Uret tikker og får vi ikke en åbning af Hormuz-strædet snart kigger vi ind i højere oliepriser.

Der bliver brugt flere penge på tankstationerne, men det ser ind til videre ikke ud til at være gået ud over forbruget andre steder. Meget vil afhænge af, hvad der sker herfra, ikke mindst om den skrøbelige våbenhvile holder.

Meldingen om våbenhvile i Irankrigen har givet et fald i olieprisen, men langt fra tilbage til niveauet fra før krigen. Bedste bud lige nu er nok, at der vil være en behersket men mærkbar effekt på den samlede økonomi i Danmark.

Energipriserne er stadig høje på grund af Irankrigen, og det kommer nok til at have en effekt på væksten i Europa. Balancen i den Europæiske Centralbank er ved at tippe til fordel for dem, der vil sætte renten op, ser det ud til.

Bekymringen over effekten af Irankrigen er vokset efter, at der i denne uge også var angreb på energianlæg på begge sider af Den Persiske Golf. Centralbankerne ser tiden an, men markederne forventer renteforhøjelser i Europa.

Det er bestemt ikke givet, at højere oliepris skal betyde højere renter, men det er sådan, markedet reagerer i øjeblikket. Meget vil afhænge af, hvordan centralbanker så som den europæiske vil reagere på situationen.

Det er meget energi, der lige nu ikke kommer ud fra Den Persiske Bugt, men både energimarkedet og finansielle markeder mere bredt har ind til videre reageret meget behersket. Det kan ændre sig, hvis krigen trækker ud.

Der er ro på økonomierne, men der er sket ganske meget på aktiemarkederne på det seneste. Investorer er bekymrede for, hvad kunstig intelligens vil gøre ved software-virksomhederne, men til gengæld optimistiske omkring, hvad det betyder for hardwaresalget.

Der er god fart på de danske boligpriser og bolighandler, om end de ekstrem prisstigninger er et mere isoleret storbyfænomen. Det kommer diskussionen om at omlægge boligskatter næppe til at ændre ved. Ind til videre har boligpriserne ikke rigtig påvirket resten af økonomien, men det kan ændre sig her i 2026.

Januars jobtal har i høj grad dæmpet bekymringen for det amerikanske arbejdsmarked, men ikke rigtig bekymringen for, at dollaren kan fortsætte med at blive presset af kaotisk amerikansk politik. Til gengæld ser det ud til, at Japans regering har fået lagt en bund under yen, ind til videre i hvert fald.

Danske Bank - Ny centralbankchef, samme politik (stort set) - 6. februar 2026 by Danske Bank

Stater og virksomheder skal låne rigtig meget i år, og nu bliver de vigtige japanske investorer lokket af markant højere renter på hjemmemarkedet. Men der er altså også mange andre investorer, der forsat køber, og japanerne har stadig appetit på for eksempel dansk realkredit.

Trusler om told skabte usikkerhed generelt og om amerikanske aktiver mere specifikt i denne uge. Lidt mere under radaren satte japansk indenrigspolitik sig store spor i form af stigende lange renter i hele verden.

Efter to års tilbagegang var der vækst igen i Tyskland i 2025, og det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Det betyder ikke, at renten er på vej op, for det samlede europæiske billede er ikke ændret særlig meget. Politisk uro om blandt andet Grønland er fortsat ikke rigtig et markedstema.

De mange nyheder om krig, angreb og trusler på den politiske scene påvirker ikke rigtig markederne. Til gengæld har vi set lange renter stige på for eksempel danske realkreditlån. Det hænger både sammen med bedre økonomiske nyheder i Europa, store statslån og en pensionsreform i Holland.

Tal for november tyder på, at der er ved at komme mere gang i privatforbruget. Forbrugertilliden er stadig meget lav, men den er stigende, og det hjælper nok, at fødevarepriserne er begyndt at falde. Det kan blive en faktor, der trækker op i den samlede økonomi i 2026, også i andre lande.