Ungdomsforskning

Hvordan sikrer vi, at unge lærlinge i landbrug og skovbrug trives på deres læreplads? I dette afsnit dykker vi ned i begrebet social bæredygtighed og ser på, hvad der skal til for, at oplæringen bliver tryg og udviklende uden arbejdsulykker og psykisk pres. Vi hører lærlingenes egne historier om fællesskab, ledelse og drømmejob, og sætter fokus på, hvorfor trivsel i arbejdet er afgørende for, at e...

Klimaforandringer ændrer ikke kun naturen - de ændrer også arbejdslivet. I dette afsnit undersøger vi, hvordan grøn omstilling og ekstreme vejrforhold påvirker lærlingenes sikkerhed og trivsel i landbrug og skovbrug. Vi taler om praksischok, faglig identitet og de store følelser, der opstår, når ens drømmejob møder virkelighedens krav. Med os i studiet er Mette Lykke Nielsen, lektor på CeFU, Aalbo...

Når unge drømmer om deres fremtidige arbejdsliv, er trivsel et centralt pejlemærke. I dette afsnit undersøger vi, hvordan unges forestillinger om arbejde afspejler deres værdier, håb og længsler. Det handler ikke kun om karriere og præstation, men om at kunne præstere fordi man trives. Vi ser nærmere på, hvordan trivsel, fællesskab og realistiske forventninger former unges drømme om arbejdslivet,...

Præstationer fylder i unges liv, men det behøver ikke være negativt. I dette afsnit stiller vi skarpt på, hvad der kendetegner de gode præstationer hos de unge, og hvordan fællesskaber kan være med til at løfte både indsatsen og det pres, der følger med. Vi taler om længslen efter at kunne sætte punktum, om balancen mellem krav og kapacitet, og om hvordan fælles præstationer kan give plads til båd...

I et samfund fuld af krav, valg og fremtidsplaner søger unge ind i nuet – små fristeder, hvor tiden står stille, og tankerne får ro. Nuet er nu ikke bare et øjeblik, det er også et sted, man kan søge hen. I dette afsnit undersøger vi, hvorfor nuet er blevet så vigtigt for unge, og hvordan det fungerer som en modvægt til en fremtid, der ofte føles både uvis og uoverskuelig. Vi stiller ligeledes ska...

Er det et tegn på mistrivsel, når unge siger nej og trækker sig? Eller er det en måde at tage ansvar for sin egen trivsel? I dette afsnit undersøger vi, hvordan unge finder ro i en verden, der konstant kalder på dem. Vi stiller skarpt på, hvad de trækker sig fra – og hvad de trækker sig mod. Ro handler nemlig ikke kun om stilhed, men også om at kunne give slip mentalt og føle sig fri fra tankemyld...

Kan unges fællesskaber være en modvægt til præstationspres og fremtidsangst? Fællesskaber har en næsten magnetisk kraft over sig i de unges fortællinger om gode liv.  I dette afsnit zoomer vi ind på fællesskabet som en ny form for modstandskraft: Et sted, hvor man ikke bare hænger ud, men også kan hive hinanden op ad sorte huller. Vi undersøger, hvordan unge søger mening og frihed i fællesskaber,...

Hvad betyder det at have det godt som ung i dag? I første afsnit dykker vi ned i begrebet ’trivselsbestræbelser’ som en ny måde at forstå trivsel på, der tager udgangspunkt i alt det, unge selv gør for at få det godt. Med afsæt i CeFUs rapport Levbare ungdomsliv udfordrer vi det klassiske trivselsbegreb og undersøger, hvordan trivsel også kan være noget man gør, for at skabe et levbart ungdomsliv....

På baggrund af et reviewstudie om frafald og gennemførsel på erhvervsuddannelserne 2010 til 2023 sætter denne podcastserie, gennem tre afsnit, fokus på, hvad der kan give eleverne gode betingelser for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Med afsæt i eksperters syn på elevinddragelse, fællesskaber og inklusion samt de unges egne fortællinger diskuteres de muligheder og udfordringer, der tegner sig...

Elever vil gerne have indflydelse på deres eget uddannelsesliv og opleve, at der er plads til deres ideer, ønsker og behov. Når de oplever det, skaber det motivation og lyst til deltagelse, og hvis man lytter til de unge, så har de mange gode ideer. I podcasten dykker vi ned i, hvordan man som lærer kan arbejde med at skabe gode forbindelser mellem elevernes ideer og ønsker og fagets faglighed og...

Alle elever har forskellige forudsætninger for at kunne deltage på en uddannelse, og langt fra alle eleverne oplever at have lige muligheder for at kunne deltage på deres erhvervsuddannelse. Det udgør en kilde til frafald og mistrivsel. De ulige muligheder kan handle om køn, klasse eller etnicitet, men som vi sætter fokus på i dette afsnit, så spiller fysisk eller psykisk handicap også en rolle i...

Fællesskaber, sociale relationer og fornemmelse af at høre til udgør et helt centralt opmærksomhedspunkt i forhold til øget gennemførsel, men der er ikke en automatisk sammenhæng mellem fællesskaber og gennemførsel. Fællesskaber kan også være hårdt arbejde for de unge. I podcasten her dykker vi, sammen med de unge, ned i, hvordan man som skole og lærer kan arbejde sammen med de unge om at skabe go...

Hvad betyder det for unges trivsel, når den præstationskultur, som de kender fra deres uddannelse, følger med ind i arbejdslivet? Gør det dem ekstra engagerede i arbejdet, eller bliver de urolige og usikre for, om det de gør, er godt nok? Vi undersøger, hvad det betyder for de unges trivsel, at de ofte har kortvarige og midlertidige ansættelser i starten af arbejdslivet. Er den fleksibilitet og mu...

Hvad man kan gøre for at afhjælpe mistrivslen blandt unge, der befinder sig i starten af arbejdslivet? Hvad kan arbejdsgiverne, kollegerne og de unge selv gøre for at skabe et arbejdsliv, hvor de trives og har det godt?  Unge, der selv har oplevet mistrivsel i starten af arbejdslivet, giver deres råd, og det samme gør de deltagende eksperter. Vært : Professor Niels Ulrik Sørensen, Aalborg Universi...

Hvad er det er i unges overgang fra uddannelse til arbejdsliv, som kan være udfordrende og bidrage til mistrivsel? Hvad tager unge med sig fra ungdomskulturen og ind på arbejdspladserne, og hvilke betingelser skaber det for unges trivsel i arbejdslivet?   Programmet handler om at være ny i job, og om hvordan den arbejdskultur og det arbejdsmiljø, som unge møder på arbejdspladsen, virker ind på der...

Ungdomsliv og byliv er nært forbundet til hinanden. De fleste unge, der flytter hjemmefra, rykker til en af de større byer. Men nogle unge foretrækker at blive boende på landet, hvis det er der, de er vokset op. Men hvordan ser et ungdomsliv på landet ud, når man lige er flyttet hjemmefra? I dette program skal vi møde Nicolai på 21 år, der har købt hus i en lille by i Sønderjylland, få hundrede me...

Engang betød det at flytte hjemmefra, at den unge skulle ud og klare sig selv. Sådan er det ikke længere. Mange forældre er dybt involveret i deres børns liv, efter de er flyttet hjemmefra. Alligevel kan det være stort og overvældende for både den unge og forældrene, når den unge flytter. I dette program skal vi møde Casper på 48 år og Katrine på 20 år, der fortæller om deres store og små følelser...

Det er ikke usædvanligt, at unge oplever ensomhed, når de flytter hjemmefra. Familie og venner bor måske langt væk, og den unge skal ofte bygge et helt nyt liv op. Som regel går ensomheden over, men for nogle unge bider den sig fast. De kæmper med at fylde noget i hverdagen, som kan føles rungende tom. I dette program skal vi møde Sigrid på 26 år, der for nogle år siden flyttede fra Silkeborg til...

Vi ser i disse år unge, som aktivt fravælger uddannelsessystemet. De vil noget andet med deres liv. I dette program taler vi om unge, der mødes i makerspaces, byhaver, musikstudier og i værksteder omkring billedkunst, scenekunst og litteratur. Hvad foregår der på de her alternative arenaer? Vi undersøger, hvad de unge får der, som de tilsyneladende ikke kan få i uddannelsessystemet. Hvad får de ud...

Ciskønnet. Non-binær. Polyamorøs. Queer. Debatten om køn og seksualitet gløder. Samtidig identificerer de fleste unge sig som heteroseksuelle og som mænd og kvinder. Dette program handler om unges køn og seksualitet som noget flydende og mangfoldigt, men også som noget genkendeligt og traditionelt. Vi undersøger, hvad der nyt, og hvad der er gammelt, og hvilke muligheder og risici det skaber for u...

Nogle unge i dag er økonomisk afhængige af deres forældre langt op i tyverne, mens andre starter egen virksomhed i teenageårene. Så hvad ved vi om unges veje ind i voksenlivet? Dette program handler om nogle af de forskelle, ligheder og mønstre, der gør sig gældende i unges måder at blive voksne. Vi undersøger hvad fænomener som ændrede relationer, ny teknologi og corona betyder for unges overgang...

Det at opnå den flotte sunde krop er et projekt, som mange unge går langt for at opnå. Men hvad er der i spil i kulturen og hvordan ser det ud blandt de helt unge? Det undersøger vi i dette program, hvor vi også taler om, hvad det betyder for unges trivsel, fællesskaber og hverdagsliv. Hvad skaber unges forhold til deres kroppe, og hvilken rolle spiller skolen, sociale medier og kommercialiseringe...

I dette program tager vi livtag med spørgsmålet om unges behov for livsmestring i en præstationskultur. Er det presset på de unge, som er blevet større, eller er det de unges evne til at modstå presset, som er blevet mindre? Uanset svaret, er unges livsmestring for alvor kommet på dagsordenen. Men hvad er livsmestring? Er det noget, man kan sætte på skoleskemaet? Og er det overhovedet svaret på de...

Vi taler rigtigt meget om, at unge i dag er stressede og pressede, og at det skyldes præstationskulturen. Men hvad er præstationskultur for noget? Hvordan ser den ud fra unges perspektiv? Og fylder den rent faktisk så meget, som vi går og forestiller os? Det undersøger vi i dette program, hvor vi også taler om mestringskultur og faglig stolthed på erhvervsuddannelserne, og hvordan det kan være med...

I lang tid har de voksne været bekymrede for, om de unge generationer bærer vores demokrati videre. Ungdommen har været set som apatiske og uengagerede i vores samfund, men nu sker der noget. Vi undersøger i dette program om klimabevægelse, ’Black Lives Matter’ og identitetspolitik er en genopblomstring af ungdomsoprøret. Og om ungdommen faktisk har været så udeltagende og uengagerede, som vi har...