STOF - Rusmidler, mennesker og samfund

Mange kvinder, som har et problematisk forbrug af rusmidler, opdager først sent, at de er blevet gravide. I sundhedssystem, familieafdelinger, på bosteder osv. møder de så jordmødre, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger, som skal hjælpe dem med at skabe et familieliv, hvor rusmidler fylder mindre. Mange af kvinderne lykkes med at stoppe eller nedsætte deres forbrug af alkohol og stoffer. M...

Vi har afprøvet en ny indsats - kaldet Adapt - til at mindske alkoholbrug samt fremme trivsel blandt elever i folkeskolens ældste klasser - og den ser ud til at virke. Metoden er baseret på viden om teenageres sociale evner og udvikling af kritisk tænkning og selvrefleksion. Adapt udføres gennem gruppesamtaler med de unge og et dialogmøde med deres forældre. Fokus er på at støtte de store skoleele...

Lovgivningen om stofindtagelsesrum siger, at det lokale politi skal definere et område ’i umiddelbar nærhed’ af et stofindtagelsesrum, hvor besiddelse af stoffer til eget brug normalt ikke vil forfølges af politiet, ’hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof’. I København er hele Indr...

Risici ved rusmiddelbrug fokuserer ofte på negative sundhedsmæssige konsekvenser, men hvad der opfattes som risici, varierer, afhængigt af hvem man er, og hvilken situation man befinder sig i. Det er vigtigt at få indsigt i forskellige perspektiver for at kunne udvikle rette forebyggelses- og behandlingstiltag.

Både danske og internationale forskere er aktuelt ved at undersøge brug af psykedeliske stoffer til behandling af PTSD og andre psykiske lidelser. Interessen findes dog ikke kun i forskningskredse. Undergrundsterapi med psykedeliske stoffer vinder frem, og nogle af de mere erfarne behandlere oplever forandringer i, hvad klienterne efterspørger.

Opioid-overdoser er et alvorligt problem i Danmark, men der er opnået gode erfaringer med det såkaldte RED LIV-program, som har til formål at uddanne stofbrugere og mennesker omkring dem i brugen af livreddende behandling ved overdoser. RED LIV er dog konstant truet på sin eksistens. Der er behov for en centralt styret indsats.

Danmark har ikke nogen nationale retningslinjer for udredning og behandling til unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer. Hvis man på et tidspunkt skal i gang med at lave nogle sådanne, vil man blandt andet kunne hente inspiration fra Norge, Australien og USA, hvor der findes retningslinjer.

Gruppebehandling tilbydes på mange af landets rusmiddelcentre, og effekten i forhold til individuel behandling har ofte været diskuteret. En gennemgang af den eksisterende forskning viser dog, at der er nogle fordele ved gruppebehandling, men at mange faktorer er afgørende for effekten.

Der er overlappende faktorer mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug, men sammenhængen er kompleks. En øget forståelse for de fælles genetiske, neurale, personlige og miljømæssige faktorer kan føre til bedre behandling for mennesker med samtidig rusmiddelafhængighed og psykisk lidelse.

’Dit valg!’ er en sundhedsfremmende indsats til at nedbringe fuldskabsorienteret druk og relaterede negative konsekvenser blandt unge. Indsatsen er afprøvet på et gymnasie, og samtaler med grupper af unge medvirkede til, at flere af eleverne begyndte at tænke mere over deres drikkevaner, og en del drak mindre alkohol.

Substitutionsbehandling - som er behandling med medicin til erstatning for brug af illegale stoffer - har dokumenterede positive effekter for stofbrugere. Såkaldt fremskudt behandling, dvs. behandling i eget miljø, fx. sit private hjem, er et vigtigt bidrag til at mindske skader hos udsatte stofbrugere. Det viser de første evalueringer af en ordning med fremskudt behandling, som blev etableret i K...

Hvilken funktion har brug af alkohol og stoffer for et menneske med afhængighed, og kan man holdes ansvarlig for egen afhængighed? Dette og meget andet diskuterer fem psykologer i en ny bog, som henvender sig til alle, der møder mennesker med afhængighed i deres hverdag enten som fagperson eller i privatlivet.

Som en del af et pilotprojekt spurgte politiet i løbet af et år knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Cirka hver fjerde tog imod politiets håndsrækning, og rådgiverne lykkedes med at få kontakt til knap 7 ud af 10 af dem, der tog imod tilbuddet. En del af dem blev interviewet af forskerne og fortalte, at k...

Der findes forskellige skadesreducerende tilbud til stofbrugere i de fleste danske kommuner uden for de største byer. Men i hvilket omfang stofbrugere benytter sig af og har adgang til tilbuddene, varierer dog. Det skaber ulighed i brugen af skadesreducerende hjælp som fx heroinbehandling og livreddende overdosisbehandling.

Konsekvenser af ulighed i samfundet kan ses i mange sammenhænge, når man beskæftiger sig med rusmiddelforskning, bl.a. rusmiddelbrug, -distribution, -policy, -behandling og -forebyggelse. Til trods for at Danmark er et af de mest lige lande i verden, er ulighed stadig en kritisk faktor, der påvirker mange mennesker.

I hjemmeplejen og på plejehjem findes ældre mennesker med rusmiddelproblemer, som personalet savner specialiseret viden om for at kunne hjælpe. Det drejer sig bl.a. om komplekse sundhedsudfordringer, som disse ældre mennesker kan have, og om, at arbejdet med de ældre indebærer en række etiske og praktiske dilemmaer.

Velfærdssystemet er komplekst og kræver overskud og ressourcer at navigere i. Noget, som de mest udsatte mennesker i vores samfund som regel ikke har. Ofte er det tilfældigheder og enkelte individer, der er afgørende for, om udsatte mennesker får den hjælp, de har ret til og behov for.

Den offentlig debat om seksuelt samtykke og seksuelle overgreb handler mest om heteroseksuelle kvinder og mænd. og kvinder. Dermed glemmer vi de une LGBT+-personer og deres oplevelser, som er nok så vigtige idet de ifølge undersøgelser er i større risiko for at opleve seksuelle krænkelser end andre unge. I denne artikel fortæller psykolog og ph.d.-studerende Evangelia Kousounadi Knountsen om oplev...

“LSD kan føre til drab og selvmord” “Psykedeliske stoffer kan være en vej til et sundt sind” Sådan lyder to avisoverskrifter fra henholdsvis Ekstra Bladet 20. juli 1996 og Kristeligt Dagblad 5. november 2021. Udviklingen fra den første overskrift til den i 2021 illustrerer meget godt, hvordan mediernes beskrivelser af brug af fx LSD og psilocybisvampe har udviklet sig de seneste årtier. Samtidig s...

Ord som pusher, narkohaj eller dødens købmænd er nogle af de ord, vi bruger om personer, der sælger ulovlige stoffer som hash, heroin, kokain og ecstasy. Men verden er ikke så simpel, at mennesker enten bare er gode eller onde. Og det gælder også for mennesker, som sælger stoffer. Fx er der en del stofbrugere, som sælger stoffer, for at finansiere deres eget forbrug. En del lovlydige 'almindel...

Socialarbejdere er bekymrede for unge udsatte grønlænderes forbrug af stoffer. Socialarbejderne oplever nemlig, at hvor den tidligere generation af udsatte grønlændere i Danmark mest drak øl og spiritus og røg hash, så tager de unge grønlændere hårde stoffer som heroin og kokain. Det kan bl.a. betyde, at unge kvinder må prostituere sig for at betale narkogæld og at mænd får bank, hvis ikke de kan...

Blandt myndigheder og politikere har der de senere år været stigende bekymring for unges brug af lattergas som rusmiddel. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at unge bruger lattergas på mange forskellige måder med forskellige grader af risiko for skader. Artiklen er skrevet af  Vibeke Asmussen Frank, Else-Marie Elmjholdt og Maria Herold.

Cannabisbrug er mest udbredt blandt unge, og de er særligt sårbare overfor potentielle skadelige virkninger, fordi deres hjerner stadig er under udvikling. Derfor bør vi sikre, at flere unge, der har et skadeligt brug af cannabis, får hjælp i tide. Indholdsstoffer fra cannabisplanten kan muligvis bruges til at behandle de unge. Artiklen er skrevet af Kristine Rømer Thomsen og Birgitte Thylstrup, d...

Udsatte stofbrugere i København lever i risikofyldte miljøer. Det er vigtigt at kende de sociale, politiske og materielle faktorer i miljøer, der belaster stofbrugere, for at kunne hjælpe dem. Mindst lige så afgørende for hjælpen er det dog at forstå, hvilke ressourcer, menneskene har, og hvilke muligheder det giver for at skabe mere tryghed og sundere liv. Artiklen er skrevet af lektor og sociolo...

Tre medarbejdere fra Center for Rusmiddelforskning har undersøgt udbredelsen af skadesreducerende tilbud til mennesker, der bruger stoffer, uden for de største byer i Danmark. Deres kortlægning viser, at der er mange tilbud om hjælp rundt omkring, som fx udlevering af rene sprøjter og uddannelse i at bruge Naloxon (mod overdoser). Dog varierer det meget, hvilken hjælp folk bliver tilbudt i de fors...