Søren og Mette på tur i salmebogen

En af de mest elskede nye salmer er Johs. Johansens ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Den viser at danskerne er parate til nye salmer. Der er et væld af gode digtere, hvis salmer melder sig. Holger Lissner, Hans Anker Jørgensen, Lars Busk Sørensen mfl. har været med i mange år.  Kvinderne er heldigvis også med:  Iben Krogsdahl, Janne Mark, Signe Gjessing mfl.. Fra rockens verden kommer Jo...

Da salme-ledet først var lukket op, væltede det i 1980’rne og 90’rne frem med nye salmedigtere. Også kvinderne kom med. Sognepræsten ved Risskov Kirke, Lisbeth Smedegaard Andersen, var en alsidig forfatter og digter. Hun skrev i 1984 salmen ”Du fødtes på jord”, der hurtigt blev meget populær efter årtusindeskiftet, da den kom med i salmebogen 2003, men den salmebog skuffede mange. Der kom alt for...

K.L. Aastrup havde lukket ledet op igen efter Grundtvig og Ingemann, og snart var der andre, der skubbede på. En af dem var sognepræsten på Thurø Johs. Johansen, der senere blev biskop i Helsingør. Han oversatte en svensk salme ”Det dufter lysegrønt af græs” til dansk, og den bragede igennem og blev et hit. Johs. Johansen skrev også egne salmer, der kom ud til menighederne, der gerne ville have ny...

Da man udgav en ny salmebog i 1898 kom der kun én ny salme med! Der var ikke megen bevægelse i dansk salmetradition, men det kom der, da præsten K.L.Aastrup i Vestjylland under krigen måtte flygte til Sverige. Dér opdagede han en række svenske salmer og oversatte dem til dansk. Salmen ”Du gav mig, O Herre en lod af din jord” stammer derfra, og det arbejde fik Aastrups navn frem, og man opdagede ha...

Da Grundtvig og Ingemann efterlod sig en kæmpearv af salmer mente mange især præster, at man nu havde nok. Der var ikke brug for flere, men en valgmenighedspræst og forfatter oppe ved Mariager Fjord, Jakob Knudsen, ville det anderledes. Han skrev salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”, og det var, som om der blev åbnet lidt for salmeledet igen. Tiden omkring år 1900 var på mange måder en mærk...

Grundtvig var godt i gang med at forandre Danmark og kirken med sine salmer. De var ikke altid lige lette at forstå, men det var Ingemanns – og på mange måder opnåede han en større folkelig bevågenhed. Hans salmer blev hits. Komponisten Weyse satte gode melodier til dem - og makkerparret Ingemann-Weyse kom til at præge skole, kirke og folk helt op til vor tid. At Ingemann også var en forfatter af...

Man kan rangordne salmerne på mange måder. Uanset, hvordan man gør det, kommer ”Hil dig, Frelser og Forsoner” ind på enhver liste. Den er dyb og stærk, sigende og bevægende. På en måde minder den om den begyndende grundtvigianisme, der tordner frem i årene efter Grundlovens indførelse 1849. Grundtvigs personlige livshistorie blev i København undertiden betegnet som skandaløs. Han vækkede forargels...

I denne episode er det Grundtvigs elskede påskesalme, der er udgangspunktet for samtalen om Grundtvigs forvandling til rockstjerne! Da han skrev salmen, var påskeliljen en uanseelig bondeblomst og slet ikke den flotte ranke lilje med den gule trompet, som vi kender. Grundtvig så sig selv som den – og udviklede sig i perioden frem mod 1840’rne og Grundloven til en inspirator for skolen, kirken og d...

Grundtvig bliver mere og mere et navn i løbet af de første årtier af 1800-t. Han bliver omsider præst i København, men det ender i meget ballade og afsked fra præsteembedet ved Vor Frelsers Kirke. Han ligger ikke på den lade side, men udgiver bøger i en jævn strøm. Danmark er ved at blive ændret. Godt nok går landet fallit i 1813, men en åndelig rigdom pibler frem - og Grundtvig får endda følgere...

Vi er nu kommet frem til de dramatiske år i begyndelsen af 1800-t. Englænderne terror-bomber København, og en bondestudent fra Sydsjælland bliver katalysator for mange forandringer i det nye århundrede. Grundtvig er på vej ind på scenen – og salmetraditionen fornys eftertrykkeligt, og præstestanden begynder at tale om noget andet end kartoffelavl. ”Dejlig er den himmelblå” varsler nye tider. Værte...

Fra Frankrig kom der en ny tid, oplysningstiden. Pietismen døde med Brorson og Kong Christian den 6. Under den sindssyge konge Christian den 7. var der mange intriger, men også drømme om en ny salmebog, hvor husmoderen og salmedigteren Birgitte Boye blev et kæmpenavn og spået evig berømmelse. Det gik anderledes, men vi fik Johannes Ewald, hvis navn stadig huskes. ”Udrust dig, helt fra Golgata” ble...

Den har nu snart 300 år på bagen – og er stadig en af de mest populære salmer. Den er kendt af næsten alle danskere, så kendt, at en frisør udbrød i begejstring, at den er en del af hendes liv. Salmen er Brorsons mesterstykke i lovprisning af Gud, hvor vi alle kan være med, også muslimer. Vi er i pietismens zenit i midten af 1700-t, men det skal snart blive forbi. Værter: Mette Enevold og Søren He...

I denne episode er vi nået frem til en ny periode i Danmark: pietismen, der præger Danmark i midten af 1700-t. Det var en bevægelse, der kom fra Tyskland. Den blev grebet af tre Brorson-brødre fra Slesvig, hvor den yngste, Hans Adolph, blev både biskop i Ribe og en af alletiders salme-hitmagere. En af hans store hits er ”Den yndigste rose” – en julesalme, der blev en populær begravelsessalme. Vært...

Der var meget sorrig og glæde i Thomas Kingos liv. Det hører vi om í denne episode. Han har skrevet nogle af de største danske salmer – vi skal synge ”Nu rinder solen op af østerlide”.  Han var en kontroversiel mand. Kantet og nærtagende. Med bruddet med gamle adels- privilegier kunne mennesker fra borgerstanden gøre karriere – og det gjorde Kingo. Hans drøm om en ny salmebog blev dog et mareridt....

Vi er i denne episode trådt ind i barokken, der varer fra ca. 1660 til 1760 og med den fremstår en af de største navne i dansk åndsliv. Han var væversøn fra Slangerup i Nordsjælland og endte som biskop i Odense. Kingo er manden bag den elskede salme ”Sorrig og glæde”. I hans samtid kom der også en del kvindelige salmedigtere på banen. Der var grøde i den ellers stive statskirke.  Værter: Mette Ene...

Med Reformationen i 1536 og afslutningen på borgerkrigen i Danmark var kirken ændret fra katolsk til protestantisk – og kongemagten var blevet styrket. Nu stod det på opbygning af et nyt samfund og en ny kirke. Salmedigteren fra Helsingør Hans Christensen Sthen skrev salmen ”Den mørke nat forgangen er” i 1589. Med udgangspunkt i den oprulles de første protestantiske årtier efter en urolig tid. Vær...

I dette afsnit fortsætter vi vores fokus på den største ændring i Danmarkshistorien, Reformationen. Salmen ”Vor Gud, han er så fast en borg” er en kamp-salme. Melodie og tekst afspejler voldsomheden i den nye bevægelse. Snart myldrede det frem med nye salmer, og vi fik den første landsdækkende salmebog i 1569. Da var reformationen gennemført. Der var nu lutherske præster og biskopper over hele lan...

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i de voldsomme begivenheder i Tyskland, der betød, at den kristne kirke i Europa blev spaltet i to. Med Martin Luthers opgør med Pavekirken fødtes den protestantiske kirke. Her blev salmesangen på modersmålene et kendetegn. Allerede få år efter Luther skrev salmen ”Nu bede vi den Helligånd”, sang man den på dansk i København. De nye tanker sneg sig ind i kirken...

Der har været sunget salmer i den kristne menighed i hele dens lange historie- nærmest lige siden den første påskemorgen. I dette afsnit af vores rejse gennem salmebogen ser vi på tiden, før vi her i landet begyndte at synge på dansk. Den ældste salme er fra år ca. 150: ”Aleneste Gud i Himmerig.” Det er en kort redegørelse på 4 vers om hele kristentroen - den tro, der kom til at ændre Romerriget –...

Denne episode er en intro til en lang rejse på 500 år gennem salmebogens univers. Det var et nationalt gennembrud uden lige, da der kom danske salmer ind i gudstjenesten med reformationen.   I dag synger vi stadig salmer i folkeskoler, efterskoler, højskoler – i hjemmet juleaften og selvfølgelig i kirkerne. ”Dejlig er jorden” kan de fleste danskere, og den bliver startskuddet på turen i salmebogen...