Socialt Indblik

”Jeg havde det, som om jeg var fanget med nogle andre dyr og skulle prøve at lade, som om jeg var en tiger, selvom jeg var en chimpanse. Så der var hele tiden angst og frygt for, at nu finder de ud af, at jeg ikke er som dem. Det var enormt tidskrævende. Jeg har brugt rigtig meget tid på at sidde og se reality-tv og læse bøger for at prøve at forstå samspillet mellem andre. Og jeg stod foran spejl...

”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at forstå, at det er, fordi spiseforstyrrelsen hjælper mig med rigtig mange ting. Den hjælper mig med at håndtere nogle svære følelser. Den hjælper mig med at...

Hvordan man kan bygge et stærkt fundament af psykologisk tryghed ind i arbejdsfællesskabet som værn mod omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse?  Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton Andersen, som er optaget live på Folkemødet. Rikke Høgsted fortæller blandt andet om, hvorfor vi kan lære af spejderbevægelsen, forsvaret og fodboldhol...

Hvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen som moderator. Freja Sangild Boysen, der er grundlægger af nonprofit-organisationen SocialSpace, fortæller om, hvordan det var for hende at få en psyk...

Hvem er kvinderne bag sexarbejderne, der lever som migranter? Hvilke tanker og forestillinger har de om det liv, de ønsker at leve? Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”, og på Folkemødet interviewede journalist Eva Frydensberg Holm Sine Plambech om bogen og tog publikum med på en rejse ind i...

”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik, og så har han i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed. Selvom de fleste sikkert allerhelst vil glemme alt om Covid-19 og pandemien for bare...

En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt  Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret.   Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thoms...

Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større.   ”Det er meget sjældent jeg møder noge...

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om.  Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for ps...

”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til...

Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.  Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et inte...

”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publiku...

Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det. Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom...

”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet...

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders sit...

”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser. I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spise...

”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i Joannahuset.” Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset so...

Hvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv? Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden...

”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virkeligheden er,” siger Carsten René Jørgensen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, o...

Mette Borup er frivillig arkitekt i Røde Kors’ indsats Fra Bolig til Hjem, hvor hun sammen med andre frivillige arkitekter hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter til egen bolig, med at skabe et hjem. ”Min indsats handler derfor meget om at hjælpe dem med at mærke, hvad der er vigtigt: Hvad er et hjem for dig? Har du en yndlingsfarve? I begyndelsen svarer de fleste: Bare mine børn får et v...

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. For hjælpen efter krisecentret er ikke lovpligtig for kommunerne, og derfor er hjælpen til kvinderne tilfældig. Men indsatser baseret på frivillighed gør en stor forskel for kvinderne. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Rø...

”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket”. Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står...

Naturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed. Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge. Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006. Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organi...

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de ki...

I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold. Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing,...