Socialt Indblik

”Man kan starte med at se i øjnene, at man formentlig overvurderer, hvor trygt der er i gruppen. Det er et virkelig godt sted at starte,” siger Rikke Høgsted til spørgsmålet om, hvordan man som leder kan vurdere niveauet af psykologisk tryghed i organisationen.  I tredje afsnit af miniserien om psykologisk tryghed handler det særligt om lederens rolle, og hvordan lederen kan styrke den psykologisk...

”Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg kan gøre en forskel. Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg ikke mister mig selv. Det, at jeg har skrevet det ned, har været så terapeutisk, fordi man er sådan, ’det er sket’. Og nu, hvis jeg nogensinde glemmer mig selv, så kan jeg gå tilbage og huske mig selv, og vide, hvor stærk jeg egentlig plejede at være.”  Sådan fortæller Kayla om at være en del af Bogen ”Kh...

”Jeg er meget nervøs for, hvad reaktionerne på bogen kommer til at være. Om folk virkelig kommer til at se bogen og høre den og læse den. Så ja, jeg er nervøs, men jeg er også virkelig, virkelig glad for, at jeg deltog i det. Mit kapitel hedder ’Brudstykker’, fordi man får ikke for meget, men man får heller ikke for lidt.”  Sådan fortæller Glara om at være en del af bogen ”Kh Børnene” og arbejdet...

”I stedet for også at sige, ’åh, vi lavede en fejl,’ kan vi også sige, ’hey, vi har identificeret et læringspunkt her, og nu har vi lært det, fordi nu har vi sammen arbejdet med det på en eller anden måde’.”  Sådan siger psykolog Rikke Høgsted i det andet af tre programmer om psykologisk tryghed.  Rikke Høgsted er aktuel med bogen ” Håndbog i psykologisk tryghed ” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi l...

”Vejen til mere psykologisk tryghed vil altid i ét eller andet omfang indebære en konfrontation med frygt”.  Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ” Håndbog i psykologisk tryghed ” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være? Og netop frygten tager vi fat på i det første af i alt tre podcast, hvor Rikke Høgsted fortæller om psykologisk tryghed. Rikke Høgsted har som psykolog en lang erf...

”Prøv at lukke øjnene og tænk på et menneske. De færreste tænker på en person med et handicap. Og det er jo fordi, vi har lært at tænke på mennesket som værende et kropskapabelt menneske.”  Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere over, hvordan vi mere eller mindre ubevidst diskriminerer mennesker med handicap, fordi vi har indrettet samfundet ud fra en tanke om ”et normalt menne...

”Jeg kan huske, at da jeg kom på krisecenteret, kunne jeg ikke særlig meget. Altså, det var virkelig sagsbehandlerne, der måtte hjælpe mig med alle mulige ting. Ting, som jeg ellers havde kunnet før, jeg mødte den her mand. Så da jeg kom ud i min egen lejlighed, var jeg rigtig bange for, om jeg overhovedet kunne finde ud af at bo alene.”  Sådan sagde Iris Gold, da hun sammen med Jeanette Andersson...

”Hvordan forvalter vi det, når livet bliver mørkt og dårligt, og hvordan kan vi forstå, at det ikke bare skal gå væk? Og hvordan kan vi forstå, at det er flugten fra det og kampen mod det, der ender med at blive lidelsen?”  Sådan spørger psykolog Anders Sørensen i et podcastinterview. Han er ud over psykolog og ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka også forfatter til...

”Jeg havde det, som om jeg var fanget med nogle andre dyr og skulle prøve at lade, som om jeg var en tiger, selvom jeg var en chimpanse. Så der var hele tiden angst og frygt for, at nu finder de ud af, at jeg ikke er som dem. Det var enormt tidskrævende. Jeg har brugt rigtig meget tid på at sidde og se reality-tv og læse bøger for at prøve at forstå samspillet mellem andre. Og jeg stod foran spejl...

”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at forstå, at det er, fordi spiseforstyrrelsen hjælper mig med rigtig mange ting. Den hjælper mig med at håndtere nogle svære følelser. Den hjælper mig med at...

Hvordan man kan bygge et stærkt fundament af psykologisk tryghed ind i arbejdsfællesskabet som værn mod omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse?  Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton Andersen, som er optaget live på Folkemødet. Rikke Høgsted fortæller blandt andet om, hvorfor vi kan lære af spejderbevægelsen, forsvaret og fodboldhol...

Hvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen som moderator. Freja Sangild Boysen, der er grundlægger af nonprofit-organisationen SocialSpace, fortæller om, hvordan det var for hende at få en psyk...

Hvem er kvinderne bag sexarbejderne, der lever som migranter? Hvilke tanker og forestillinger har de om det liv, de ønsker at leve? Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”, og på Folkemødet interviewede journalist Eva Frydensberg Holm Sine Plambech om bogen og tog publikum med på en rejse ind i...

”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik, og så har han i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed. Selvom de fleste sikkert allerhelst vil glemme alt om Covid-19 og pandemien for bare...

En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt  Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret.   Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thoms...

Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større.   ”Det er meget sjældent jeg møder noge...

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om.  Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for ps...

”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til...

Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.  Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et inte...

”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publiku...

Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det. Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom...

”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet...

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders sit...

”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser. I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spise...

”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i Joannahuset.” Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset so...