Selvskadens psykologi

I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på mentaliseringsbaseret terapi (MBT) som behandling ved selvskade. MBT er en veldokumenteret terapiform, der tager udgangspunkt i vores evne til at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner. Men hvad betyder det egentlig at mentalisere, og hvilken rolle spiller mentalisering i udviklingen og behandlingen af selvskade? Sammen med...

Hvilken betydning har forholdet til kroppen for udviklingen af selvskadende adfærd? Og hvad er sammenhængen mellem kropsdysfori og selvskade? I denne episode taler vi med Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark om kønsinkongruens, kropsfremmedhed og selvskade. Sammen kommer vi ind på, hvordan det kan opleves at føle sig fremmed i egen krop, og hvorfor selvskade kan blive en måde...

I denne episode sætter vi fokus på dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) som behandlingsform ved selvskade. DAT er en af de mest anvendte og veldokumenterede terapiformer på området, men hvad indebærer metoden egentlig, og hvordan anvendes den i praksis? Sammen med psykolog Dorte Blisby undersøger vi, hvordan DAT forstår selvskade som en måde at regulere svære følelser på, og hvordan arbejdet med fær...

Ikke alle der skader sig selv har autisme og ikke alle med autisme skader sig selv. Selvom selvskade ikke knytter sig til bestemte diagnoser og altid bør forstås i relation til det specifikke individ, taler vi i denne episode om hvorfor det alligevel giver mening at zoome ind på forholdet mellem autisme og selvskade. Vi har besøg af psykolog Julia Ebdrup fra Konsulentenheden Autismefokus, som genn...

Selvskade og forstyrret spisning bliver ofte behandlet som adskilte problematikker, men i praksis ser vi, at de to adfærdsformer ofte hænger tæt sammen ved enten at pendulere mellem hinanden eller at sameksistere. Hvor den direkte selvskade (som at skære, brænde eller slå sig selv) medfører en umiddelbar skadevirkning på kroppen, så er spiseforstyrrelser indirekte selvskadeformer, hvor skaden typi...

Døgnafsnittet for Behandling af Selvskade (BAS) i Region Hovedstadens Psykiatri er det første af sin slags i Danmark og dermed en national frontløber for specialiseret behandling af selvskade under døgnindlæggelse. I denne episode har vi besøg af Rikke Stevns Sury, afsnitsledende læge på BAS og leder af den Kliniske Akademiske Gruppe for Selvskade.   Sammen taler vi om, hvordan selvskade typisk ko...

I denne episode deler Viktoria Holsting sin personlige fortælling om at leve med selvskade og langsomt finde en vej ud igen. Hun fortæller om, hvad selvskaden betød for hende, hvad der hjalp i processen mod at få det bedre, og hvordan recovery for hende ikke har været et enkelt vendepunkt, en gradvis og kompleks bevægelse. Samtalen kredser også om de fysiske spor, som selvskade kan efterlade. Vikt...

Tidligere på året udgav vi en episode om seksualiseret selvskade ud fra et personligt perspektiv. I denne episode vender vi tilbage til temaet – nu fra et forskningsfagligt ståsted. Forskning omkring seksualiseret selvskade er sparsom. Tættest kommer vi på Sex as Self-injury (SASI), som svensk forskning har sat fokus på, hvor sex anvendes som en selvskadende handling. Den danske betegnelse seksual...

Danske og internationale undersøgelser viser, at mange LGBT+ personer skader sig selv for at mindske negative følelser. En nyere dansk undersøgelse fra LGBT+ viser, at mere end hver anden har selvmordstanker og har selvskadet, i kontrast øvrige undersøgelser, som viser at en femtedel af danske unge har erfaringer med selvskade. Dette kan hænge sammen med, at LGBT+ personer er udsat for flere risik...

Samtaler om selvskade kan være svære – særligt når den, man taler med, står midt i det, lige har gjort det, eller forsøger at lade være med det. I denne episode møder vi Julie Hoffmann Jeppesen, psykolog og ansvarlig for Livsliniens telefonrådgivning. Med afsæt i erfaringer fra Livsliniens samtaler mellem brugere og frivillige rådgivere, hvor den særlige præmis er, at dem som ringer ind, er anonym...

I denne episode dykker vi ned i, hvordan ungdomslitteratur kan bruge som et pædagogisk redskab til at forstå og formidle emner som kan være svære at tale om. Ungdomslivet kan være komplekst og smerteligt, og når virkeligheden bliver for svær at tale om, kan litteratur være en vej ind til en samtale om det som gør ondt. Vi har besøg af Xenia Svensson, forfatter, foredragsholder og socialdiakon, som...

Selvskade kan tage sig ud på mange måder – nogle mere omtalte end andre. En selvskadeform, der ofte er overset og ej heller så velundersøgt endnu, men som antages at være langt mere udbredt, end vi ved, er seksualiseret selvskade. Der er ikke tale om én bestemt adfærd, men om selvinitierede handlinger, der føles grænseoverskridende eller er skadelige for den enkelte, og som har til formål at regul...

Selvskade er et sårbart emne, og når det vises i film og medier kan det trigge svære følelser og trang til selvskade, men det kan også vække genkendelse og bidrage til at afstigmatisere. Det er derfor afgørende, at selvskade og mistrivsel portrætteres sobert og med respekt og blik for kompleksiteten bag adfærden. I denne episode dykker vi ned i kunstens verden med filminstruktør, Søren Green. Søre...

I modsætning til hvad mange af os tror, er det ikke kun piger, som skader sig selv. Selvom de fleste undersøgelser viser en lille overvægt af piger, der skader sig selv, så findes der også undersøgelser, der viser en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Når vi alligevel ofte opfatter selvskade primært som et ”pige-problem”, så kan en af årsagerne være, at de to køn benytter forskellige former for og...

Oftest når der er tale om selvskade tænkes der på direkte selvpåførte skader, men sådan er det ikke altid. Selvskade kan også komme til udtryk gennem selvskade by proxy, hvor skaden eller smerten er initieret af én selv, men påføres af et andet menneske eller dyr. Selvskade by proxy er et vigtigt fænomen at forstå, fordi det har en stor udbredelse i den almene befolkning. Under valideringen af spø...

Der er flere komplekse dynamikker på spil, når unge med selvskadende adfærd indlægges på døgnafsnit. Der er mange svære følelser i spil både hos patienter, pårørende og personalet, som indbyrdes påvirker hinanden. Man siger, at handling avler handling, fordi omgivelserne oftest handler som svar på den selvskadende adfærd i steder for at mentalisere og bevare roen. Præcist hvad der sker, når et men...

Selvskade og selvmordsadfærd bliver ofte forvekslet med hinanden, men i virkeligheden er de to vidt forskellige fænomener med modsatrettede motiver, baggrunde og konsekvenser. Alligevel hænger selvskade og selvmordsadfærd tæt sammen. Blandt andet udgør selvskade den største risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Spørgsmålet er, hvordan ? Hvordan kan vi forstå det selvmordstruede menneske i forho...

De sociale medier er for flere og flere unge en udløsende eller eskalerende faktor for udviklingen af deres selvskadende adfærd. Her spiller online fællesskaber med selvskade som omdrejningspunkt en stor rolle. Dagens episode er en hudløst ærlig samtale om et sårbart emne, når My Laub fortæller om sine egne oplevelser med selvskade på det sociale medie Tumblr og i det lukkede Instagram fællesskab,...

Sociale medier spiller en stor rolle i manges liv i dag og debatten om de sociale mediers konsekvenser er mere aktuel end nogensinde – og med god grund. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem eksponering for billeder af selvskade og risikoen for selv at begynde at skade sig selv. Især på Instagram har man set denne tendens, hvor der eksisterer lukkede og hemmelige online netværk med sel...

Selvskade vækker ikke kun svære følelser hos den enkelte, men sætter også gang i svære og ofte modsatrettede følelser i det omgivende miljø. Dette gælder ikke kun de pårørende, men også det personale, som arbejder med personer med selvskadende adfærd. Specialpsykolog og Ph.d.-studerende Kristine Høst Poulsen har en substantiel viden på dette område og fokuserer i sit Ph.d.-studie på indflydelsen a...

Det er efterhånden udbredt viden, at selvskade er en strategi til at regulere svære følelser. Men hvorfor har selvskade denne effekt? Hvad sker der rent neurobiologisk, når kroppen udsættes for smerte? I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af Nicolas Rescalvo Hansen, som er cheflæge for Psykiatrien Øst i Region Sjælland, som vil gøre os klogere på de biologiske aspekter af selvskad...

Hvad stiller vi op, når vi som forældre finder ud af, at vores barn skader sig selv? Hvordan reagerer vi på en støttende og konstruktiv måde, når vi samtidig fyldes af frygt, afmagt, utilstrækkelighed og måske endda skyld? Hvordan passer vi på øvrige søskende og familien som helhed? Når et barn eller en ung skader sig selv, rammes ikke kun den enkelte, men hele familien. Mange forældre oplever en...

I både medierne og i forskningen associeres mennesker som skader sig selv ofte med en ung kvinde fra en socialt belastet baggrund. Men er en sådan stereotyp retvisende og repræsentativ? Hvad ved vi om personer, der skader sig selv? Er der nogle fællestræk? Kan og bør vi overhovedet tale om en bestemt gruppe mennesker her? Disse spørgsmål afspejler et aspekt ved selvskade, som er grundlag for rigti...

Det er ikke muligt at opstille en universel teori til at forstå hvorfor nogle mennesker skader sig selv, da en sådan handling er kontekstuelt bestemt og drevet af individuelle motiver. Alligevel er der nogle fællestræk, når vi skal forstå hvorfor lige præcis selvskade har været eller er en strategi for mere end 10 procent af den danske befolkning. Disse fællestræk kan opstilles i mulige forklaring...

Danske undersøgelser viser, at mere end hver femte elev i niende klasse og hver tredje elev på gymnasiet har erfaring med selvskade, og tallene er tilsyneladende stigende. Selvskade er oftest forbundet med stor skyld og skam, og derfor går mange længe og holder deres selvskade hemmeligt for deres omgivelser. Derfor er det også et fænomen, som mange omkring personen har svært ved at forstå og håndt...