Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Danmarks BNP-fald under krisen er enormt, men alligevel er der en hel del, der peger den rigtige vej herhjemme. Udbetaling af feriepenge vil give ekstra løft, selv om ikke alle vil tage imod. Globalt er fokus især på smittespredning, der nu ser ud til at aftage i USA.

Der tegner sig et billedede af, at den forfærdelige økonomiske tilbagegang i første halvår var noget mindre markant i de nordiske lande, på trods af, at de ellers er så forskellige. Globalt er genopretningen taget lidt af i styrke, men stemningen på de finansielle markeder er fortsat ganske god.

Mens Markedspladsen har holdt sommerferie, er opsvinget fortsat i Europa oven på den dybe nedtur under nedlukningen. I USA ser det ud til, at fornyet smittespredning rammer økonomien, og politisk uenighed skaber også problemer. På de finansielle markeder kan man nu ikke spore den store bekymring, og vi ser fortsat stigende aktiekurser, lavere renter og en svagere dollar.

Da coronaen ramte, blev dollaren svækket markant. Da den blev værre, blev dollaren kraftigt styrket. Nu er dollaren så svækket igen, og bag det ligger også den store historie om, hvordan økonomien og markederne blev ramt og kom tilbage – nu, hvor frygten igen breder sig for en ny runde sygdom.

Vores, Nationalbankens og vismændenes nye prognoser peger alle på, at vi har undgået den helt store katastrofe ind til videre. Forbruget for eksempel vendt tilbage i takt med genåbningen, og også de ældre danskere agerer som normalt. Men tilbagegangen har været meget mere ekstrem i verden omkring os, og man kan blandt andet være bekymret for, om forbrugerne vil være lige så trygge andre steder. Vo...

Staten skal låne mange penge for at klare udgifterne til krisen, men der er også mange, som gerne vil låne penge til både staten og boligejerne i Danmark. Ude i verden er der fornyet uro på de finansielle markeder, som blandt andet hænger sammen med nye signaler fra USA’s centralbank og frygt for, at covid-19 skal begynde at brede sig mere.

Oprør i USA’s gader er ikke i sig selv noget, der ryster troen på opsvinget, men det øger bekymringen for, om sygdommen blusser op igen. Der er ellers flere tegn på bedring i økonomien både i USA og andre steder i verden, selv om det stadig er alt for tidligt at erklære krisen for overstået.

Tør og vil folk komme tilbage til butikker og restauranter, når de åbner igen? I Danmark er svaret klart ja. I omverdenen er det mindre klart, men takket være lav smittevækst fortsætter genåbningen de fleste steder, og det tager markederne godt imod.

Både Danmark og resten af verden er i dyb økonomisk krise, men mens det i Danmark går nogenlunde som forventet, er der endnu mere bekymrende tegn fra en række andre lande. I ugens løb har flere centralbanker afvist negative renter, og i den kommende uge kommer de første nøgletal for maj.

Danmark er måske lige knap så hårdt ramt af coronakrisen som frygtet, og står nu til at åbne en hel del op igen. Alligevel er regningen meget stor, og staten har som noget meget usædvanligt måttet låne næsten 90 milliarder kroner i udlandet. Ude i verden begynder den politiske borgfred at slå revner, men olieprisen stiger igen.

De fleste steder i verden er der planer i gang om at genåbne økonomien, og det vil trække op, men det er uklart hvor meget. Erfaringerne fra Kina er noget blandede, og der er også frygt for, at man bliver nødt til at lukke ned igen.

Et af de helt store spørgsmål lige nu er, om genåbning af økonomien rent faktisk vil føre til, at folk så også bruger penge igen. De første erfaringer fra danske frisører tyder på, at det vil de, og det er en god nyhed i en uge med mange deprimerende tal.

Nøgletal og prognoser fra IMF tegner et kulsort billede af økonomien, men blandt investorer stiger troen på, at krisen kan slutte hurtigt. Det hele afhænger af genåbning. EU har svært ved at finde modellen for at hjælpe blandt andet Italien, og topmøde i næste uge bliver vigtigt.

At det økonomiske hul vi er i er ekstremt dybt bliver mere og mere tydeligt i tallene, som blandt andet viser ti millioner nye arbejdsløse i USA på to uger og noget nær kollaps i Europas servicesektor. Men meget bliver også gjort for at holde liv i virksomhederne ind til vi kan komme op igen. Den Europæiske Centralbank går nu foran efter en langsom start, og blandt andre Tyskland har virkelig åbne...

Økonomien har taget et meget, meget stort slag fra coronavirus og kampen mod den. Vi tror og håber, at der også kommer et kraftigt opsving, når samfundet åbner op igen, og vi derfor kan slippe med et BNP-fald på 2,5 procent i 2020. De finansielle markeder, inklusive realkreditmarkedet, har allerede fået det noget bedre. Læs også vores nye prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Resear...

At krisen som følge af den nye coronavirus er meget dyb står stadig mere klart, men der bliver også gjort rigtig meget for, at den ikke skal bide sig fast. I Danmark har vi set en voldsom stigning i de lange realkreditrenter, og det hjælper ikke ligefrem. Vi går lidt ned i maskinrummet og ser på, hvorfor renterne er steget så meget, og på, hvad fremtiden kan tænkes at bringe.

Ugen har budt på meget store udsving på finansielle markeder efter, at den nye coronavirus spreder sig hurtigt i Europa og USA. Regeringer og centralbanker er kommet på banen, især med tiltag, der skal hjælpe virksomheder med at overleve på kort sigt. Men der er mange ubesvarede spørgsmål, ikke mindst efter et uheldigt pressemøde i Den Europæiske Centralbank.

USA’s centralbank har reageret på spredningen af coronavirus med en rentenedsættelse, og der er mere på vej fra dem, men næppe fra Den Europæiske Centralbank. Rentenedsættelser ændrer ikke ved, at der er grund til bekymring også for de økonomiske effekter på kort sigt – men kan hjælpe genopretningen bagefter.

Aktiemarkedet har reageret meget negativt på, at den nye coronavirus for alvor spreder sig uden for Kina. Sygdommen, og kampen mod den, er da også noget, der kan få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser på kort sigt, også selv om man må regne med, at det går over igen.

Den stærke dollar siger meget om udsigterne på hver side af Atlanten, og der skal mere end et par gode europæiske nøgletal til at rykke ved, at amerikansk økonomi ser langt mere robust ud end europæisk. Det ikke mindst fordi manøvrerummet er et helt andet for den amerikanske centralbank end i ECB, og fordi en række af de midlertidige risici vi ser for tiden tegner til at ramme europæerne hårdest.

Mens den danske vækst kom pænt ud af 2019, så det langt mere sløjt ud i Tyskland, hvor industrien endnu ikke er kommet på fode. For tyskerne er der ikke meget hjælp at hente på den korte bane fra den Corona-ramte kinesisk økonomi, eller på den lidt længere bane fra den hemmelige finanspolitik, hvor uroen i tysk politik indvarsler endnu en periode med stilstand.

Politisk larm løber med overskrifterne, og virksomhederne er kastebold i handelskonflikter, men det vigtigste i USA’s økonomi er forbrugerne, og de har det fint. Virusudbruddet er gledet i baggrunden som markedstema, mens produktionen i Tyskland igen skuffer fælt.

Selv om det nye udbrud af coronavirus helt klart får økonomiske konsekvenser, så ser aktiemarkedet det mest som noget kortsigtet, også understøttet af nogle overraskende gode regnskaber fra virksomhederne. Og så er det jo nu, at Brexit endelig sker – eller er det?

Den kinesiske nytårsfest begynder nu, men landet er ramt af et alvorligt virusudbrud, som har ført til dødsfald og som temmelig sikkert også kommer til at kunne ses i økonomien, som ellers var på vej fremad. Og så er der god mulighed for en rentenedsættelse i Storbritannien i næste uge.

Som ventet fik vi en delvis handelsaftale mellem USA og Kina i denne uge, men vi fik også tal, der viste en BNP-vækst i Tyskland på kun 0,6 procent i 2019. Der er store problemer i især bilindustrien, men for de fleste tyskere går det egentlig meget godt – for nu.