Kvindeord

Oppe på loftet i mit barndomshjem i Radsted, var der en helt bestemt stemning. Stråtaget gjorde at der altid føltes lunt og rart.  Det var også mit ynglings alene legested som barn, jeg tænkte ikke at jeg kedede mig, jeg gik bare på opdagelse, det var en skattejagt. Sandt at sige, blev der altid sagt ”Lene du må ikke røre noget i de kasser, der står deroppe, det er Grethe, Anni, Sonja, Karen, Jytt...

En sommerdag i 1962 vågnede jeg inde på mit lille værelse hjemme i huset i Radsted. Jeg var på vej til 7 år og måske har du ikke læst om min start i livet, men jeg blev født udenfor ægteskab og skulle faktisk på børnehjem. Min biologiske mor Jytte, var nummer to i en række af ni børn, fra en arbejder familie i Radsted på Lolland. Hun var voldsomt ordblind, og måtte arbejde som stuepige på et stort...

Jeg har ofte lyst til at kombinere digt og billed. Disse små hverdags stemninger har jeg gemt, og tænkte jeg ville indtale her på min podcast. Det betyder meget at skrive stemninger ned, det giver en mulighed for at reflektere, huske og lære. Disse digte er en del år gamle, men når jeg læser dem, kommer jeg tilbage til den dag jeg skrev dem. Nogen gange er det for undgå tårer og håbløshed, nogen g...

Jeg var så ung, da vi mødtes.. Har aldrig fortrudt Du bor i mig for evigt Alt var kærlighed Dine øjne, din stemme, din favn, din latter, din ro Kun spiritussen var fjenden. Dette er fra min digtsamling Smedekonens Digte, som er udgivet på forlaget Kahrius 2013, som delvis selvudgivelse. Dansk Metal støttede . Udsolgt, men kan lånes på bibliotek. Jeg har også været andet i perioder end Smedens kone...

Dette er foreløbig sidste afsnit i skæbnefortællingen , her hvor jeg er midt i 30’erne. og oplever den fantastiske følelse det er at turde stole på egne evner, at være målbevidst og opfylde drømme, både som kvinde og mor. Jeg har skrevet om alle de fantastiske. mennesker som har enten har givet mig livet, omsorgen, trygheden, venskaber, lærdom og kærlighed. Men jeg har også været ærlig omkring de...

Jeg smilede til hende, hun så jo lige gennem mig, og vi havde snakket sammen og jeg var inviteret på kaffe hos hende og hendes dejlige familie i Jystrup, så der fortalte jeg videre, mens Rikke og Tina og hendes datter lærte hinanden at kende og kunne lege sammen. Der er ikke noget som at få en rigtig veninde i livet, hun var så kreativ og lavede alt muligt håndarbejde i sin fritid. Jeg nød hvert s...

En gang i mellem sker alting så stærkt og føles så intenst, at man ikke forstår hvad der egentlig skete før lang tid efter. Vores liv var som en følelses mæssig orkan og ind i mellem befandt vi os i orkanens øje og troede alt var roligt. Lykke var at blive mor igen, at opdage lykken ved uddannelse og kreativitet og lykke var at få den smukkeste gave midt kaos og krise.

Efter bryllup kom hverdagen, hus og forpligtelser, men selvom kærligheden var størst, så begyndte livet at gøre ondt, der skete dog noget lykkeligt, som fik alle skyer på himlen til at forsvinde.. et lille barn var på vej..

Et møde lige der hvor jeg var flyttet hen betød hele mit blev forandret, og kærligheden havde ramt mig fuldstændig. Men i kulisserne var der stadig det med løgnen i familien og pludselig mødte jeg nye holdninger til min rolle og det satte gang i reflektionen. Men størst af alt var kærligheden lige foran mig, og den tog jeg imod ...

Sommeren 1970 blev min sidste på Bækvejen i Radsted . Charlo og Kristine var på ferie i Norge, jeg var begyndt i forpraktik i specialbørnehave i Nykøbing F. og en kollega fortalte om en lejlighed jeg kunne leje 1. September ..

Ind i mellem i vores barndom møder vi nogle vigtige mennesker udenfor familien som betyder en positiv forskel i livsretning. For mig blev mødet med to kvinder på Radsted Skole særlig betydningsfuld. Det var fru Ømosegård og fru Birthe Geertsen.

Uddrag af mit hyldestdigt til Tove og hendes mor fra Roebørnehaven .. “Børnene fik tryghed, mad og søvn, altsammen i en venlig ro, favnende og omsorgsfuldt. De var datidens heltinder “

Det er den største gave man kan få med sig fra barndommens land “at nogen elsker dig” og uanset hvad der er sket eller sker har mine mostre som blev kaldt søstre givet mig styrke og familie kærlighed . Jeg har også fået knubs og modstand, men ikke mere end jeg modnede og fandt min egen sti.

At være født i 1955 og vokse op i et stråtækt hus i en lille landsby på Lolland, som plejebarn gav mig nogle kreative og fantasifulde evner som jeg ikke ville have udviklet i dagens computer verden . Jeg er også grebet af teknologien, men når jeg tænker tilbage på min barndoms lege er det så anerledes end nu .Meget af det jeg fik med i bagagen har jeg senere brugt som mor og mormor, samt fagligt s...

Jytte er ordblind, og sendes som mange arbejdere ud at tjene efter konfirmationen, hun er bare stadig som et lille barn.. En dag gik en bonde over stregen, og Jytte fandt styrken til modstand ..

1961.. pludselig hørte jeg ikke til længere på Bækvejen, jeg var jo ikke det “rigtige” barn . Hemmeligheden blev afsløret. Kristine og Charlo var min mormor og morfar og Jytte var min rigtige mor . Som voksen skrev jeg for at tilgive løgnen .. og forstå

Charlo og Kristine’s søn blev ramt af en livslang tragisk skæbne, han var dog humoristisk, kreativ og stærk men mistede til sidst livet i endnu en ulykke. Men der er også kommet noget lykkeligt ud af hans liv, nemlig hans datter Christina

Charlotta Niklasdottor Nilson uvandrede som ung fattig kvinde og forelskede sig i Karl på Falster og alt var lykkeligt indtil den dag i april hvor hun skulle føde deres lille søn. Hun blev ramt af en blodprop under fødslen.

Marie og Rasmus’s datter Kristine må ud og arbejde som 14 årig på en gård og lærer at klare sig selv. Hun kommer heldigvis ud i huset til nogle ordentlige mennesker i Rørbæk, som hjælper hende med at få sine første briller. Og så en dag ....❤️

Jeg har drømt om at dele nogle af de skæbnefortællinger som jeg gemmer i mit hjerte. Jeg hylder de mennesker som var helte og heltinder i mit liv, samt dem der blev mine livsændrende møder i barndom og ungdom. Jeg vælger at starte med denne kærligheds fortælling hvor tragedien rammer hårdt...