Kongerækken hos Politiken Historie

De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat. Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke mindst blev det startskuddet til en ydmyg forsigtighe...

Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag. Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Allerede i 1872 havde Georg Brandes i sine udstukket e...

Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils version var helten Æneas, der blev romernes stamfader efter sin lange flugt fra Troja. Ingen af historierne virker videnskabeligt troværdige, men de gav næri...

Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en skræk i livet med sine krigselefanter. Romerne måtte ty til alternative metoder i kampen mod den stærke modstander, men til sidst stod de tilbage som sejr...

Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro. I Nordafrika gjorde kong Jugurtha livet surt for de udsendte soldater, indtil hærføreren Marius med sin reformerede hær i samarbejde med Sulla fik ram på...

Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius Cæsar og blev enormt magtfulde. Samarbejdet holdt dog ikke evigt, og da Cæsar havde erobret Gallien, sendte han efterfølgende sin hær mod Rom og tog magten...

Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk. Hærføreren Marcus Antonius gik sammen med opkomlingen Octavian i kødet på de sammensvorne bag mordet på Cæsar, og sammen med Lepidus tog de magten i Ro...

Octavian tog navneforandring til Augustus (den ophøjede) og blev Roms første kejser. Som ubestridt leder af Middelhavets største magt førte han en konservativ værdipolitik, hvor det handlede om at reducere romernes dekadente skørlevned til fordel for dyder som disciplin og ordentlighed. Kejseren selv afholdt sig dog ikke fra udenomsægteskabelige aktiviteter. Augustus markerer begyndelsen på imperi...

Digterne, som skrev omkring begyndelsen på vor tidsregning, markerer på mange måder et højdepunkt i romersk kultur. Catul skrev vise digte om kærlighedens natur, men også frække sager, som ifølge nogen kan ses som senrepublikkens mangel på moral. Hans digterkollega Ovid er stadig berømt for sine fabler og myter, men et muligt forhold til kejserens datter fik sendt ham i eksil i ’en ussel ravnekrog...

Der var svære vilkår for kejserne i tiden efter Augustus, men flere efterfølgere fra det Julius-Claudiske dynasti gjorde med deres opførsel heller ikke tingene lettere for sig selv. Den upopulære Tiberius endte med at isolere sig på middelhavsøen Capri, hvilke gav næring til ondsindede rygter om hans mærkelige tilbøjeligheder. Det var dog ingenting sammenlignet med Caligula, som opførte sig decide...

Det gik stærkt i det såkaldte ‘ Firkejserår ’. Efter Neros død tog den aldrene Galba magten, men han blev straks upopulær, og et oprør anført af Vitellius brød ud. Inden opstanden nåede til Rom, blev Galba dog myrdet af endnu en rival, Otho , der herefter blev kejser. Han forsøgte at mægle med Vitellius , men den fremstrakte hånd blev afvist, og Otho gjorde efter et nederlag på slagmarken nederlag...

I år 96 e. Kr. kom Nerva på kejsertronen og indførte adoption som nyt arvefølgesystem. Adoptionen af soldaten Trajan , der blev kejser i 98 e. Kr., indvarslede Roms sidste ekspansionsfase, hvor blandt andet Rumænien blev erobret. Den hedenske Trajan var så respekteret, at den kristne Dante mange år senere i sin Guddommelige komedie endda gav ham plads i paradis. Han blev i 117 e. Kr. efterfulgt af...

Roms imperium strålede under den elskede Antoninus Pius. Men da han døde efter et umådeholdent ostegilde, måtte afløserne, makkerparrret Marcus Aurelius og Lucius Verus, kæmpe med dræbende pestepidemier og voldsomme angreb fra både perserne i øst og germanerne i nord. Til sidst tog den 18-årige umulius Commodus over. Han klædte sig ud som Herkules og deltog i gladiatorkampe mod ubevæbnede modstand...

Efter en urolig periode med flere døgnfluekejsere bragte Septimius Severus stabiliteten tilbage i Romerriget. Men da han døde under et felttog i Brittanien, kom sønnerne Caracalla og Geta til magten sammen. Det gik ikke godt. Caracalla myrdede sin bror og blev enekejser, men også han endte med at blive dræbt. Inden da havde han dog nået at skænke alle i Romerriget borgerskab. Siden faldt tingene t...

Den ene kejser efter den anden blev myrdet under Roms store krise i 200-tallet. Af ikke mindre end 27 regulære kejsere blev hele 17 myrdet, mens omkring 50 generaler udråbte sig selv til kejser. Det var naturligvis ikke sundt for stabiliteten. Handlen gik tilbage, selveste Rom blev truet af invasion fra nord i 268 e. Kr. og dronningen Zenobia dannede sit eget rige i 266 e. Kr. i Syrien og Egypten....

Imperiet overlevede krisen, og kejser Diokletian blev den stærke mand i midten. Han reorganiserede militæret og delte magten, så to overkejsere med assisterende underkejsere skulle tage sig af hver sin del af riget. Samarbejdet fungerede godt, selvom der stadig var problemer med oprørske provinser og ydre fjender. Til sidst kunne den aldrende Diokletian overlade magten til andre og gå på pension,...

Konstantin den Store er senantikkens helt store skikkelse og er i eftertiden blevet hyldet for at gøre kristendommen til ny statsreligion i Rom. Med til historien hører dog også, at han førte borgerkrig for at få magten og henrettede sin egen søn. Og mens de kristne indtog en central plads i den romerske verden, dyrkede Konstantin stadig det gamle hedenskab. Men den store kejser var ustoppelig, og...

Konstantin den Stores tre sønner Konstantin 2., Constantius 2. og Constans røg hurtigt i totterne på hinanden, og selvom Constantius endte som enekejser, begyndte imperiets vestlige og østlige del at række i hver sin retning. Den udvikling fortsatte under senere herskere, og da kejser Theodosius i 395 døde, blev sønnerne Honorius og Acadius ledere af henholdsvis Vest- og Østrom. Romerriget var nu...

Man plejer at sige, at Romerriget faldt i 476 e. Kr. Det er sandt, at riget var plaget af angreb fra både hunner og vandaler, men gik det nu så galt, som senere tiders historikere har udlagt det? For den almindelige romer gik livet videre med de kendte gamle institutioner. Forskellen var bare, at der ikke længere sad en kejser Augustus eller Konstantin på den romerske trone. See omnystudio.com/lis...

Den byzantinske kejserinstitution overlevede den vestromerske med næsten 1000 år. Konstantinopel var en nærmest uindtagelig fæstning, der blev flittigt vedligeholdt af lokalbefolkningen og derfor formåede man gang på gang at holde fjenden på afstand, mens man opførte storslåede bygningsværker som kristenhedens største kirke, Hagia Sofia. Med tiden svandt imperiet dog ind, og da nogen glemte at luk...

Kejserriget levede videre i forskellige versioner efter den sidste vestromerske kejsers fald i 476 e. Kr. I 800 lod den frankiske konge Karl den Store sig krone til romersk kejser. Ganske vist holdt han til i Achen og ikke Rom, men i sin egen selvforståelse førte han traditionen fra Rom videre. Karl måtte dog dele sin myndighed med paven i Rom, og så var banen kridtet op til middelalderens store e...

Hvordan kommer arven efter Rom til udtryk i nutiden? Ikke så få steder. Det antikke Rom har haft stor betydning for vor egen tids politik, arkitektur, massekultur og ikke mindst vores opfattelse af lov og ret. Samtidig er det måske også Rom, vi kan takke for en god del af vores egen selvforståelse. Rom er på godt og ondt Europas arnested og på samme tid modbillede og ideal for nordiske grødbønder...

Helt ærligt, vi har ikke ret mange sikre oplysninger om dronning Thyra (d. ca. 950). Men i Jelling er hendes navn mejslet i sten, og skal man tro middelalderens kristne kilder, var hun en snu type med en noget højere IQ end sin mand, vikingekongen Gorm den Gamle. Mest berømt er Thyra dog som nationalsymbol. Under den nationale vækkelse i 1800-tallet blev hun et billede på det allermest danske, og...

At dronning Margrete Sambiria ikke tælles med i den officielle række af danske regenter må betegnes som et af historiens uretfærdige luner. Da hendes mand Christoffer I døde i 1259, regerede hun på vegne af sin 10-årige søn Erik Klipping og fik til opgave at kæmpe kongemagtens sag i en kaotisk politisk situation. Hun stod over for vrede ærkebiskopper og genstridige adelige, og hun vandt sig det ma...

Den unge Birgitta blev født i 1303 og drømte om et liv som jomfru uden besværlige ægtemænd og huslige pligter, men blev tvangsgift med en svensk adelsmand. Alligevel levede hun et liv med pilgrimsrejser og åbenbaringer, og da hun blev enke, grundlagde hun klosterordenen ’Den allerhelligste Frelsers Orden’, også kendt som Birgittinerordenen. Her skaffede Birgitta adelskvinder adgang til ordentlig u...