Kongerækken hos Politiken Historie

Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et forhandlingsmøde kombineret med en jagttur gik helt galt, da Valdemar Sejr tog til Lyø i 1223. Konsekvenserne af Lyøturen kom til at ramme Danmark, men havde tråde ud til resten af Europa. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor? Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den h...

Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne. Ikke en særlig sandsynlig historie,...

Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere konge Rolf Krake, hvilket Saxo Grammaticus fandt anled...

Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre. Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen. Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøgg, der tidligere havde fået ikke bare én, men hele...

Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op. Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt. Historien om Frode Fredegod har kunne anvendes både som...

Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang. Men den mægtige konge blev til sidst svigtet af Odin, som han elle...

Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge. Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holste...

Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krig med Ruslan...

I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger. Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk...

Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin id...

I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig. Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en lille blomsterpige ride med et stykke af vejen. M...

Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret. I dag har både det tyske og...

For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk. I løbet af middelalderen kom inuitterne vandrende fra nord og et gådefyldt kulturmøde fandt sted. For udraderede inuitterne nordboerne med vold, eller spillede andre fakto...

Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhed i området omkring nutidens Nuuk. Men Egede fik efterhånden lært sproget og fik med møge og drøje omvendt et antal grønlændere, og kristendommen bed...

Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende...

Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende...

Mens Europas stormagter bekrigede hinanden i sidste halvdel af 1700-tallet tallet, holdt Danmark sig ude af større konflikter og slog dørene op for Det Kongelige Kunstakademi. Stigende velstand betød flere kunstsamlere og grundstenen for det næste århundredes kunstneriske guldalder blev lagt. Ude i verden skete store forandringer. Amerikanerne løsrev sig fra det britiske overherredømme, og den fra...

Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og D...

Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag. Sådan var det dog ikke for alle. For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber, levede store dele af befolkningen i total armod, og fængselsoprøret i 1817 og de antisemitiske optøjer under Jødefejden i 1819 vidner om, at ikke a...

En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele af befolkningen. Træer voksede dog ikke ind i folkestyrets himmel: Kun ca. 3 procent af befolkningen kunne tage del i forsamlingernes diskussioner, og...

I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab. At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og ånd på højskolerne, mente Grundtvig. Med folkelig...

De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet. Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme, som forstærkede modsætningerne mellem tyske og da...