Kongerækken

Vi kender Christianshavn som et hyggeligt, gammelt københavnerkvarter med fine bindingsværkshuse og hygge langs kanalen.  Sådan har det imidlertid ikke altid været. Da Christian 4. satte sig for at tilføje byen en ny bydel i 1600-tallet, var det svært at få folk til at bosætte sig i det nye kvarter, og store dele af området stod hen som våde byggetomter. Og hvor man havde forestillet sig, at Chris...

Et 90 meter højt tårn på Langelinie, en såkaldt hængefærgebro fra Nordre Toldbod over til Nyholm og - måske - et atomkraftværk i stedet for fortet Trekroner? Det er bare nogle af de vilde projekter for Københavns havn, der ikke blev til noget.  I hvert fald ikke endnu. Lyt med! Et par af projekterne er virkelig skøre, mens andre nok kunne trænge til at blive taget op af skuffen for skrinlagte idee...

I dag er Islands Brygge blevet et af Københavns mest populære badesteder, men for ikke så lang tid siden var kvarterets havnekaj domineret af bunker af koks og kul og ikke mindst den stinkende og sundhedsskadelige Dansk Sojakagefabrik. Områdets beboere var godt trætte af den ildelugtende og forurenende nabo, og en gigantisk eksplosion i fabriksanlægget blev i 1980 startskuddet til kvarterets foran...

Engang regnede man grundlæggelsen af biskop Absalons første borg i 1167 for Københavns fødsel.  Både skriftlige kilder og arkæologiske fund har dog for længst vist, at der boede mennesker i København siden overgangen fra vikingetid til middelalder, og undersøgelser af den københavnske undergrund har i de sene årtier budt på interessante opdagelser af den allertidligste byddanelse. Men hvad med hav...

En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes. Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter.  Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmæ...

Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand.  Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københ...

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre. De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. ...

Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang.  I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Juni...

Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme?  Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt. Stri...

Den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede ønskede en fri forfatning og et Danmark til Ejderen. Da flere oprør brød ud rundt om i Europa i 1848 greb de chancen, og under truslen om at ty til "fortvivlelsens selvhjælp" fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning i marts 1848.  Men da arbejdet med grundloven skulle begynde senere sa...

I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat.  Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning. Serien laves i samarbejde med Folketinget....

I år fylder grundloven 175 år, og det markerer Kongerækken sammen med Folketinget med en serie på seks afsnit om Danmarks forfatningshistorie med særligt fokus på udviklingen siden Junigrundloven i 1849. I første afsnit tager vi fat på grundloven og de dramatiske begivenheder i 1848-49, men vu kommer også omkring nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæst...

2023 var 100-året for det moderne Tyrkiets opståen ovenpå ruinerne af Osmannerriget. Vi ser på de regionale konsekvenser af den tidligere stormagts opløsning, vi diskuterer religionens rolle i Tyrkiet, og  så vender den begyndende muslimske indvandring fra primært Tyrkiet til Danmark fra 1960'erne og frem. Historiker Mogens Pelt hjælper os med at fortælle om Tyrkiets præsident Erdogans genint...

Osmannerriget forsøgte i 1800-tallet desperat at reformere samfundet, så man kunne hamle op med de fremadstormende europæiske stormagter. Alligevel tog f.eks. briterne en ordentlig bid af imperiet, da de fik kontrol med det Egypten, der tidligere havde været osmannisk kerneland. Det har påvirket forholdet mellem Vesten og Mellemøsten helt op til i dag. Inden da havde en dansk ekspedition i 1761-67...

I 1750'erne indgik Danmark efter hårdt diplomatisk overarbejde aftaler om fri sejlads i Middelhavet med Osmannerriget og de nordafrikanske barbareskstater, som tidligere havde taget mange slaver blandt danske søfolk. Samtidig blev der også sendt muslimske gesandter til Danmark, og det blev nogle  interessante kultursammenstød mellem nordafrikansk og skandinavisk etikette. Det var dog et krise...

Da middelalderens islamiske kalifat faldt fra hinanden, tog osmannerne over og kom til at herske over store dele af den muslimske verden. I 1453 lykkedes det osmannerne at erobre Konstantinopel og dermed lå vejen til Europa åben. De gamle europæiske korsfarernationer stod ikke længere sammen mod de muslimske modstandere, og derfor kunne osmannerne opnå støtte fra f.eks. Frankrig i sine krige mod d...

I den gængse danmarkshistorie er korstog noget, der finder sted i Østersøen. Men det er kun en del af sandheden, for danske konger og riddere drog også på korstog i Det Hellige Land og på Den Iberiske Halvø. Faktisk stod korstogene centralt i de danske kongers politik, og kan ligefrem være årsagen til, at Valdemar Sejr i 1214 giftede sig med den portugisiske prinsesse Berengaria.  Professor i midd...

Kongerækken er tilbage med en ny podcastserie: 'Danmark og islam - 1000 års kulturmøde'. I dette afsnit taler vi om islams opståen samt forbindelserne mellem vikingetidens nordboere og den muslimske verden. For faktisk var Bagdad centrum for en sølvøkonomi, der havde helt afgørende betydning for vikingetidens Danmark. Vi taler også med professor emerita Else Roesdahl om helt helt særligt...

Velkommen til Kongerækkens nye podcastfeed. Det er her, du kan finde os i fremtiden.