Kongerækken

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618. Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen a...

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu. Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hin...

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter.  Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.  Klip og redigering...

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945.  Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune. Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal? Kongerækkens Kongeklub er nu i...

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71. En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission...

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab. Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark? Kongerækkens Kon...

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene.  Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget. Kongerækkens Kongeklub er nu i luften...

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige.  Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen. Kongerækkens Kongeklub er nu i luften....

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien. Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fej...

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre. Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans...

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922. Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele.  Serien er støttet af Carlsbergfondet. Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen   Klip/redigering: Nikolaj...

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset. Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917. Exit Nik...

I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856.  Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefo...

Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue. Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og St...

1812 blev et skælsættende år i russisk historie.  Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre. Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reform...

I dagens afsnit tager vi fat på to af de allerstørste skikkelser fra den russiske historie: Peter og Katarina, begge med tilnavnet 'den Store', kiggede begge mod Europa og forsøgte at reformere det lidt tilbagestående russiske samfund.  Men mange steder i Rusland var der utilfredshed med vestliggørelsen, og selv om Katarina er meget optaget af den vestlige oplysning, så var det svært at...

I dette afsnit ser vi nærmere på tiden efter Ivan den Grusommes regime.  Det var en tid med vild kamp om magten, og æraen er siden blevet kendt som 'forvirringens tid'. Men i 1612 indtog Romanov-dynastiet tronen og moskovitterne kunne fortsætte med udvide imperiet, og til sidst fik det næsten den størrelse, det har i dag. Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk. Konsulent:...

I dette afsnit får det lille storfyrstendømme Moskva i den grad vokseværk. Faktisk går det fra at være på størrelse med Danmark til at blive et af verdens største imperier. Samtidig sætter tsarer som Ivan den Store og hans barnebarn Ivan den Grusomme i den grad deres præg på livet i den voksende stat. Den sidstnævnte med en uhørt brutalitet, der leder tankerne hen på tiden under Stalin. Klip og ly...

Det tredje Rom eller håndlanger for de mongolske overherrer? I dette første afsnit af 10 om Ruslands historie diskuterer vi, hvornår landets historie egentlig skal begynde. For kan russerne trække deres historie helt tilbage til 900-tallets Rusrige, eller er det snarere Moskvas succes som skatteopkræver for mongolerne i 1300-tallet, der skal ses som startskuddet til det Rusland, vi kender i dag? K...

Fluepapir for både kongelige og stodderkarle. Københavns toldbods lange historie har budt på lidt af hvert, og det fortalte vi om foran publikum hos By & Havn på Kulturnatten 11. oktober 2024.  Udsendelsen er blevet til i samarbejde med By & Havn. Teknik og optagelse: Malthe Ramskov Østerberg Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Mange vil nok forbinde fortidens havn med mandfolk, men gennem historien har kvinder - mytiske som virkelige - også sat deres aftryk på Københavns havn.  Hør om havfruer og i 1400-tallets dronning Philippa, der ifølge fortællingen forsvarede København mod de angribende Hansestæder. Du kan også blive klogere på kvindelige ejere af handelskompagnier i 1700-tallet, og så fortæller vi naturligvis også...

Sidst i 1800-tallet var tiden løbet fra Københavns gamle havnefaciliteter. Der var ikke dybt nok til de moderne fragtskibe, og området omkring havnen var ikke gearet til en varestrøm af den karakter, fremskridtet efterhånden kunne levere.  Samtidig havde København udsigt til større konkurrence fra det fremadstormende Tyskland, der havde skabt en frihavn i Hamburg og gravede løs på den Kielerkanal,...

Dansk handel oplevede en et voldsomt opsving ad flere omgange i sidste halvdel af 1700-tallet, og det ses den dag i dag tydeligt rundt om i Københavns havn. For på Christianshavn og langs Toldbodgade ses enorme pakhuse, der blev opført for at håndtere de mange varer, der lagde vejen forbi København.   Men det er ikke kun historien om foretagsomme købmænd med sans for gode forretninger. Det er også...

I dagens episode gæster Kongerækken Middelgrundsfortet, som i 1890'erne blev bygget for at beskytte København mod en tysk invasion fra søsiden.  Den tyske trussel var den altdominerende sikkerhedspolitiske udfordring for Danmark i tiden mellem 1864 og afslutningen på Første Verdenskrig, og den danske småstat frygtede simpelthen at blive opslugt af det Tyskland, der blev samlet i 1871. Mange r...