Jeg Plejede At Tro På For Evigt

Martins mor døde efter længerevarende sygdom og hendes død kom derfor ikke uventet. Det gjorde til gengæld hans fars død kun tolv dage senere. 

André var en kreativ sjæl, som nåede meget i de 29 år, han nåede at leve. Her fortæller hans bror Philip om tabet af broren, som han altid bare havde taget for givet, at han skulle blive gammel sammen med.

Nogle af de smukkeste stunder med hendes mor var på den mest forfærdelige baggrund. Sådan beskriver Tina idag den sidste tid med hendes mor. Moren døde efter et langvarigt kræftforløb, hvor hun både nåede at give helt op og have stunder fuld af livsmod og energi.

Hvorfor forsøger børn i sorg at tage sig af de voksne i sorg, hvorfor er det ikke nødvendigvis en god idé at sende dem til psykolog og hvorfor er der forskel på hvor meget, vi får lov at sørge. Det og meget mere taler Julie og Pernille med klinisk psykolog Jesper Roesgaard Mogensen om i det her særafsnit.

Bente har mistet Aase, som var hendes livspartner gennem 30 år. Aase døde efter et kort kræftforløb og Bente ville idag ønske, at de havde brugt mere af den sidste tid på at snakke deres liv og tankerne om døden igennem - i stedet for at fokusere på alt det praktiske i hverdagen. Efter Aases død tog Bente hende med hjem og tog efterfølgende urnen med på tur rundt i Danmark til alle de steder, Aase...

Da Catrine var bare 7 år gammel døde hendes mor af kræft. Hun havde en fornemmelse af, at hun var syg, men vidste det ikke med sikkerhed, før hun pludseligt var væk. Det skulle tage 20 år, før hun for alvor snakkede med nogen om, hvordan det havde påvirket hende og 38 år senere er der stadig billeder fra moren død, der har printet sig fast i hendes hukommelse

Selvom alle vidste at hun skulle dø, så valgte Emilies søster og hendes kæreste at blive gift en måned før hun døde. Bagefter følte Emilie, at hun var nødt til at kaste sig ud i nogle vilde eventyr alene for at vise sig selv og søsterens børn, at de stadig var i live og kunne klare livets udfordringer.

Da Ida var otte år gammel slog hendes far både hendes mor, mormor og lillebror ihjel. Idag har hun selv stiftet familie, men det har taget næsten hele hendes liv at komme frem til et sted, hvor det kunne lade sig gøre og idag ville hun ønske, at nogen havde taget sig bedre af hende dengang.

Da Lawand var 13 år gammel tog hans mor sit eget liv. Han blev først ramt af både en voldsom sorg og en lettelse og så en voldsom skyldfølelse over at føle en lettelse. Samtidig stod det lysende klart for ham, at han selv havde truffet et valg, som formentlig var stærkt medvirkende til at moren valgte selvmordet.

Da Astrid skulle føde sit fjerde barn, Sigfred, vidste hun godt, at han allerede var død i maven. Sorgen omkring dødfødte er kompliceret og kan være svær for andre at forholde sig til, fordi det er en sorg over et menneske, som ingen andre lærte at kende. I dag er Astrid rigtig glad for, at hun tog Sigfred med hjem for at have lidt tid med ham og for at han kunne møde sine søskende.

Cecilie har mistet sin bedste veninde, som døde i forbindelse med en planlagt operation. Selvom de kun havde kendt hinanden i fire år, var veninden den person i verden, hun stolede allermest på - med hendes egne ord ikke en kæreste og ikke en søster, men alt derimellem.

Marias søn tog sit eget liv bare 23 år gammel. Daniel led af bipolar lidelse og selvom hun godt ved, at det i sidste ende var sygdommen, der tog livet af ham, så ville hun have ønsket, at de havde snakket mere om døden, mens han stadig levede.

Daniel mistede i 2012 sin far, som døde pludseligt af et hjertestop. Daniel var på det tidspunkt 23 år og lige flyttet alene fra Jylland til København, så udover tabet af hans far, som var bindeleddet i hele familien, så var han også meget alene om sorgen - langt væk fra familie og venner.

Anjas mand Frank lider af en form for demens, som betyder at han langsomt forsvinder fra hende og også kommer til at leve kortere. Anja har derfor ikke mistet som de fleste, men mister hele tiden lidt af den mand, som hun kendte og giftede sig med. 

Søren mistede som 23-årig sin mor til kræft i 2001. I dag 18 år senere fylder tabet stadig rigtig meget i hans liv. Men der gik mange mange år, før han helt forstod, hvor meget det har præget hans liv og tanker og hvor forskelligt folk sørger

For seks år siden tog Livas mor livet af sig selv på psykiatrisk afdeling. I det her afsnit fortæller den nu 18-årige Liva historien om morens sygdom og død, om hvordan hun undervejs endte med at blive skilt fra sin tvillingebror og traf nogle store valg for sit eget liv.

Vi er tilbage med flere historier om at miste, men det er også nye tider. Fremover bliver Jeg plejede at tro på for evigt også sendt på landsdækkende radio på Radio 4 og for at radiolytterne også skal have en chance for at forstå, hvorfor vi laver podcasten og hvem vi er, er første afsnit i den nye sæson et helt nyindspillet afsnit med vores egne historier om tabet af Pernilles bror, Jonas og Juli...

Kimie har mistet sin kæreste Lasse, som også var far til deres to drenge. Lasse tog sit eget liv og efter hans død opdagede hun nye sider ved ham, som hun aldrig havde kendt til

Adam har mistet sin mor til en hjerneblødning og for alvor mærket, hvad det vil sige at blive ramt af dyb sorg midt i et hektisk ungdomsliv, hvor det for ham har været meget lettere at snakke med pigerne end med drengene.

Trine har mistet sin søn Mathias, som døde af hjernehindebetændelse (menigitis) - et pludseligt og fuldstændig uventet tab af en ellers frisk og sporty 16-årig dreng. Et tab der både har fået Trine til at ønske inderligt, at hun var religiøs og som stadig får hende til at ryste på hovedet, når hun fortæller om det. 

Ina mistede for et år siden sin mand Lasse, der også er far til hendes fire børn. Lasse døde af ALS, som er en nervesygdom, som betyder at man langsomt mister alle kroppens funktioner og til sidst ikke kan trække vejret. 

Marie er idag 14 år, men da hun kun var ni mistede hun pludseligt sin far til en hjerneblødning. Det fik hende til at reagere på måder hun ikke rigtig forstod selv og så gav det hende en sorg, som hun selv beskriver som en kuffert, hun stadig bærer rundt på og som nogen dage er tungere end andre. 

Peter er 88 år gammel og har efter 67 år sammen mistet sin kone Helga. Et tab der har slået bunden væk under ham og kastet ham ud i et liv, hvor han pludselig skal vænne sig til at gøre rigtig mange ting alene. Men han har også fundet nye måder at holde sig i gang.

Johannes har mistet sin lillebror Peter, som kastede sig i døden fra en bro under en gymnasietur til Italien. Men selvom hans død er et selvmord, er det usikkert om han overhovedet ønskede at dø. 

Christian Juul Busch er ikke med, fordi han har mistet, men fordi han ved rigtig meget om at miste. Christian er til dagligt hospitalspræst på Rigshospitalet og er nok en af de danskere, der har talt med flest mennesker, som har mistet folk tæt på.