Hvordan ved vi det?

Tidevand, flimrende kyster og et landskab, der aldrig står stille. Vores kystlandskab er i dag under pres både udefra og indefra, og det efterlader meget lidt plads til et hav, som af natur kommer og går. Med 9000 km kystlinje og byer bygget helt ud til havet gør stigende havvand og stormfloder os sårbare. Men hvad nu hvis vi i stedet for at bygge højere diger begyndte at tænke anderledes om vand,...

Da Danmarks tronstol stod færdig i 1671, hed det sig, at den var lavet af enhjørningehorn. Men sandheden viste sig at komme fra det blå dyb. For hornet stammede fra et dyr, som næsten ingen havde set: narhvalen.  I denne episode dykker vi ned under isen i Arktis sammen med professor i havbiologi Mads Peter Heide-Jørgensen og professor i statistik Susanne Ditlevsen . Hør, om narhvalens skjulte liv,...

Hvordan blev Mærsk en verdenssucces – og hvorfor er Danmark stadig en sværvægter til søs? Vi jagter svarene ombord på den første danske handelsflåde, der i 1618 stævnede ud mod Asien. En dramatisk rejse, udfordret af skørbug, søslanger og sømandsmyter – og starten på Danmarks rolle som søfartsnation i en globaliseret og kapitalistisk verden. Sammen med historiker Benjamin Asmussen og professor i i...

Når vi tænker på havet, ser de fleste af os fisk, tang og koraller for os. Men under overfladen gemmer sig en verden, vi sjældent tænker på: mikroorganismer. Faktisk udgør bakterier og virus over 90 % af havets biomasse, og de spiller en afgørende rolle for økosystemet og rummer måske løsningen på den antibiotikaresistenskrise, som lurer. I denne episode samtaler mikrobiologerne Lone Gram og Mathi...

Kæmpe tanglopper på 11 km’s dybde. Hvaler, der græsser på sletter 4-5 km under havoverfladen. Engang troede man, at det voldsomme tryk og de vanvittige livsbetingelser i dybhavet betød, at der var helt dødt. Men nyere forskning og avanceret robotteknologi har vist, at der findes både overraskende meget liv og værdifulde ressourcer i havets dybeste grave og mørkeste afkroge. Desværre findes der ogs...

Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen? I denne episode dykker vi ned i "blå mad" – havets spiselige rigdomme – sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt – og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”.  Ko...

Våbenkapløb mellem kiselalger og vandlopper medfører, at der lagres enorme mængder kulstof i havet. Når vi taler om, at naturen optager CO2 og derfor er vigtig for klimaet, tænker de fleste på skovene. Men den største klimaregulator gemmer sig under havets overflade. I denne episode zoomer vi ind på havets usynlige helte – de mikroskopiske organismer, der driver den såkaldte biologiske kulstofpump...

En isbjørn i Vendsyssel. Bopladser på bunden af Aarhus Bugt. En skov under Storebælt. Engang var Danmark et stort sammenhængende landområde. Men for ca. 9000 år siden steg havniveauet dramatisk på grund af klimaforandringer. Havvandstigningerne skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant. I denne episode dykker vi ned under havo...

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme, kreative geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståels...

Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen.  Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet? Hør profes...

Kan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser? I denne episode dykker vi bl.a. ned i et dansk forsøg med profilering af jobsøgende, der gik galt, og taler om, hvordan brugen af algoritmer til at vurdere borgernes langtidsledighedsrisiko resulterede i diskriminerende afgørelser. Men hvad er erfaringerne fra andre lande? Er kunstig in...

Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer - herunder verdens skove - forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse.  Mængden af tilgængelige satellitdata er eksploderet inden for de...

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens? Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og di...

Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det, som om det der grøn b...

Med udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme? Hør...

Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald? Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøje...