Forsvaret
Forsvaret Moments
Overvejer du, om en karriere i forsvaret er noget for dig, men er du i tvivl om, hvad et arbejdsliv i forsvaret egentligt indebærer? Så lyt med i podcasten Forsvaret Moments og kom tæt på mennesker, der hver især har valgt en unik karrierevej i forsvaret.
Where to listen?
Podcasts in the app Replaio Radio Coming soonPodcasts are coming to the app soon. Install now and be the first to see a whole new take on podcasts
Episodes
Sprogofficer: Drevet af sprog og kultur (1/3) 11.11.2024 26:52
Hvad lærer man på sprogofficersuddannelsen? Hvad skal man være forberedt på? Og er det nødvendigt at være en sproglig mester for at blive optaget på uddannelsen? I dette afsnit tager Emil og Alexander os igennem deres tid på Sprogskolen og fortæller om deres baggrund og motivation for at blive sprogofficerer.
Sprogofficer: Forståelse gavner (2/3) 11.11.2024 30:51
Hvad består arbejdet som sprogofficer i? Hvilke oplevelser kan man se frem til? Og hvordan omsætter man sproglige og kulturelle teorier i praksis? I dette afsnit kommer vi tæt på Emil og Alexanders arbejde som sprogofficerer – et arbejde, der byder på spændende oplevelser og opgaver, hvor den faglige udvikling fortsætter, selv efter eksamensbeviset er i hus.
Sprogofficer: Den videre forståelse (3/3) 11.11.2024 19:46
Hvilke karriereveje åbner sprogofficersuddannelsen op for? Hvordan fungerer en reservekontrakt i Forsvaret? Og kan man bruge sin sproglige og kulturelle forståelse i det civile? I dette afsnit kortlægger Emil og Alexander deres karriererejse frem til i dag, hvor de fortsat er tilknyttet sprogofficersarbejdet – både professionelt og personligt.
Drømmen om at blive pilot i forsvaret: Gennem nåleøjet (1/3) 28.06.2024 30:54
I første afsnit, om pilotuddannelsen i forsvaret, taler vi med piloterne AVA, NEO og RIC om deres drøm om at blive pilot. Vi finder ud af, hvorfor det var netop denne uddannelse, de valgte, hvordan de forberedte sig til optagelsesprøven, og hvordan det føltes at komme igennem nåleøjet.
Drømmen om at blive pilot i forsvaret: Livet på flyveskolen (2/3) 28.06.2024 28:23
Efter at være kommet igennem nåleøjet begynder uddannelsen og den spændende hverdag på flyveskolen for alvor. Vi taler med piloterne AVA, NEO og RIC om den stejle læringskurve, udenadslære, eksaminer og ris uden så meget ros.
Drømmen om at blive pilot i forsvaret: Højt at flyve til hverdag (3/3) 28.06.2024 27:27
Drømmen om at flyve er blevet til virkelighed, og piloterne AVA, NEO og RIC fortæller nu om, hvordan det føles at have alle færdighederne til at navigere i hverdagens udfordringer, både i luften og på landjorden. De fortæller om første gang, de fik luft under vingerne efter endt uddannelse, om flytyper, karrieretanker og alt det, som det krævede at nå dertil.
Forsvarets faglærte: Intet forsvar uden os (3/3) 23.01.2024 21:43
Hvordan er det at være faglært i forsvaret kontra i det civile? Og hvilket arbejde er man som faglært med til at muliggøre? I dette sidste afsnit med Daniel, Thomas og Camilla, kommer vi nærmere ind på vigtigheden af deres arbejde som en del af forsvaret, hvor disciplin er essentiel, hvis man vil gøre en forskel for andre.
Forsvarets faglærte: Teknikken i fokus (2/3) 23.01.2024 22:30
Hvilke arbejdsopgaver har man som faglært i forsvaret? Og hvilke ting får man mulighed for at skrue på? I dette afsnit giver Daniel, Thomas og Camilla et indblik i deres hverdag som faglært i forsvaret, og debatterer ligheder og modsætninger af deres forskellige fagområder.
Forsvarets faglærte: Om de kyndige hænder og hoveder (1/3) 23.01.2024 23:07
Hvad det vil sige at være faglært i forsvaret? Og hvad kan man egentlig blive uddannet som? I dette afsnit møder vi Daniel, Thomas og Camilla, der hver især har valgt en erhvervsuddannelse i forsvaret. De er med til at holde forsvaret kørende igennem deres faglighed som lastvognsmekaniker, automatiktekniker og flymekaniker.
Livet i specialstyrkerne: En specialiseret hverdag (3/3) 29.09.2023 18:37
Hvordan skiller en karriere i Specialstyrkerne sig ud fra andre jobs? Og hvordan ser hverdagen ud, når man er en del af de Danske Specialstyrker? I det sidste afsnit i selskab med Thomas, Allan og Jakob bliver vi klogere på alvoren i arbejdet som Frømand, mens Allan reflekterer over sin rejse fra Værnepligten til Jægerkorpset. Og så hører vi om Jakobs sidste tid i Grønland, og den sværeste afsk...
Livet i specialstyrkerne: Oplevelser man ikke glemmer (2/3) 29.09.2023 20:47
Hvilke øjeblikke er med til at definere ens uddannelse og karriere i forsvaret? Og hvordan motiverer man sig selv til at fortsætte, når tingene bliver svære? I dette afsnit tager Allan, Jakob og Thomas os igennem nogle af de oplevelser, som har haft stor betydning for dem og deres karriere. Blandt andet en udsendelse til Afghanistan, den første patrulje i Grønland og en bekræftende helikoptertu...
Livet i specialstyrkerne: Når drømmen bliver til virkelighed (1/3) 29.09.2023 17:46
Hvor starter rejsen til at blive en del af de danske Specialstyrker? Og hvilke kompetencer skal man besidde for, at ens drøm bliver til virkelighed? I dette afsnit møder vi Allan, Jakob og Thomas, der hver især tager os med på deres vej til forsvarets Specialstyrker i henholdsvis Jægerkorpset, Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset.
Fra værnepligtig til en karriere i forsvaret: Hverdage med værdi (3/3) 11.09.2023 17:10
Hvordan er skiftet fra uddannelse til at skulle være operativ? Og hvad kan man forvente af sin hverdag, når man er professionel i forsvaret? I det sidste afsnit i dette kapitel, følger vi Emilie, Mads og Jonas’ hverdag på kasernen i Fredericia, ombord fregatten Niels Juhl og som del af det nationale luftoperationscenter.
Fra værnepligtig til en karriere i forsvaret: Nye udfordringer (2/3) 11.09.2023 15:23
Hvad er den største forskel på værnepligten og en videreuddannelse i forsvaret? Og hvilke oplevelser former dig som professionel soldat? I dette afsnit tager Emilie, Mads og Jonas os gennem deres rejse fra værnepligten og videre i forsvaret, samt de øjeblikke de husker bedst.
Fra værnepligtig til en karriere i forsvaret: Det første møde (1/3) 11.09.2023 14:16
Hvad gør indtryk, når man møder ind den første dag i værnepligten? Og hvornår overvejer man at videreuddanne sig i Forsvaret? I første afsnit af Forsvaret Moments møder vi Emilie, Mads og Jonas. De tager os med på deres vej i forsvaret og belyser den rejse, der nu har gjort, at de kan kalde sig professionel soldat i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.
Similar podcasts
Replaio is not a podcast publisher; show names, artwork and audio belong to their authors and are distributed through public RSS feeds.