Bag scenen

”Jeg kan huske jeg var inde på Hofteatret, jeg ville sidde i kongelogen”, siger Camilla Hübbe, ”det er min første erindring om teatret”. Camilla er kunstnerisk leder på Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have – og har før det været produktionsdramaturg på en række af de store teatre rundt om i landet. Hun blev uddannet fra Dramaturgi på Aarhus Universitet – ”det var så sjovt!” – og skre...

Fra salonen til scenen. Den vej tog Helle Denhardt Knudsen heldigvis. Eller rettere: fra sin egen frisørsalon i Aalborg til bag scenen på Aalborg Teater. Helle er frisør og sminkør og leder af frisørafdelingen og påklæderne på teatret. En af dem, der kom fra et andet fag, her frisørsalonen, og ind på teatret og får det til at blive teater. En af dem, der opererer bag scenen og ude i kulisserne – o...

Drømmer jeg eller er jeg vågen? Sådan siger Holbergs Jeppe på bjerget . Og sådan har han talt til teaterhistorikeren og dramaturgen Bent Holm lige siden da. Bent har arbejdet med Holberg overalt i verden. Og det med øje for, hvad det historisk betingede har at sige nutiden og omvendt. Hele tiden har drømmens og maskeringens fænomen, hverdagslivets rollespil, været til forskningsmæssig og kunstneri...

At være eller ikke at være – oversætter. Det er kunsten og den kunst har Niels Brunse været optaget af, siden han som 14-årig dreng i Hamlets Helsingør kunne Hamlets verdensberømte monolog uden ad. Niels har gennem et langt liv i sprogets verden oversat et par hundrede både litterære og dramatiske værker, her i blandt Shakespeares samlede skuespil. Det gør han med kunstnerisk lydhørhed, et sprogli...

”Det er som om at det helt perfekte”, siger Sonja Lea, ”det findes bare ikke”. Sonja Lea er en af dem, der kaster lys over teatret. Og det har et hav af større og  mindre teatre rundt om nydt godt af. Nu som før er det, lyset og teaterteknik i det hele taget, måske noget af det vigtigste og magiske ved teatret. Lyset sætter stemningen og stedet og hele blikket på handlingen og ordene. Ikke mærkeli...

”Hvis du kan noget”, siger Pelle Koppel, ”så kan du mere end det”. Og det må man sige, han selv har levet op til. Pelle Koppel er leder af Teater V i Valby, København, men først var han håndboldspiller, så skuespiller og dramatiker, og i 2005 stiftede han så Teater V, som få år efter blev godkendt som Lille Storbyteater eller Bydelsteater, som de selv kalder det. Hør Pelle fortælle om hans og teat...

Atomforsker blev det ikke til. Teater kunne også gøre det, fortæller Stig Jarl, gennem generationer lektor og teatervidenskabsmand på Københavns Universitet. Men Stig tog også fra første færd livtag med det teater, der både var det klassiske og det samtidige. Det skete på universitetet, hvor teaterstudierne som så mange andre fag var under stærk forandring. Men det skete ikke mindst med teatret ud...

Teatret har flere stemmer end dem, vi hører fra scenen. Skjult ved scenen er af og til suffløren, der diskret hjælper ordene på vej, hvis skuespilleren har svært ved at få tungen på gled. Og bag scenen findes af og til en stemmecoach. En af dem er Klaus Møller, som er fast tilknyttet Det Kongelige Teater og underviser mange af Danmarks bedste skuespillere, musicalperformere og sangere. Hør ham for...

”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisit...

”Det er meget sjovt, at efter at jeg er blevet ansat af dig som chef, der har jeg fået mere at sige end da vi var et kollektiv”. Sådan sagde skuespilleren Lisbeth Knopper til Peter Westphael, da han var blevet chef for Randers Egnsteater. Peter er autodidakt skuespiller og leder – og har været den kunstneriske drivkraft og leder af teatret i et kvart århundrede, der i dag – med hans egne ord – er...

Teatret, samhørigheden og samskabelsen. Det oplevede Gitta Malling værdien af fra første færd som barn, når klassen fra Rødovre tog til Ishøj teater. Ikke så meget for forestillingerne, men for det samvær, der var med skuespillerne, mens madpakkerne blev spist bagefter. De værdier har hendes lange liv i teatret været båret af siden da. Gitta har været en kunstnerisk og organisatorisk drivkraft i d...

På din maske skal jeg kende dig, sagde Blixen. Spørger man maskemageren, skuespilleren og teaterpædagogen Finn Hesselager er masken fyldt med magi og med virkelighed af en anden verden. På sit værksted i en nedlagt landejendom i Nørre Snede og i tilknytning til det berømte Vækstcentret. ”Hvem er det egentlig vi er?”. Det er det, skuespilleren har en større spirituel bevidsthed om. ”Skuespilleren s...

”Og så sagde min farmor: Åh, det barn er jo et geni! Hun må jo til balletten”, fortæller Lone Hertz. Ja, men sådan skulle det ikke gå. Til gengæld fik krigsbarnet Lone siden et langt og mangeartet liv i teatrets verden. Fra ung skuespiller, der spillede sammen med de helt store stjerner i tiden som Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Ebbe Rode og Dirch Passer, til årene som teaterdirektør sammen med...

Hvad har CaféTeatret, Jytte Abildstrøms Riddersalen, mågerne Kaj og Børge fra Scanlines’ berømte tv-reklame fra 1990'erne (’Hej Kaj - Halløj Bøje’), Rasmus Klump og Cirkus Nemo med hinanden at gøre? Det hele peger hen på Paul Arne Kring, dukkemager, dukkespiller og meget andet. Kring er en af dansk teaters skjulte helte gennem et halvt århundrede. Engang skabte han også tegneserier, bl.a. om...

”Jeg var 800-meterløber i 10-12 år af mit liv”, siger Kitt Johnson, ”så sporten var det, der fyldte det hele, og jeg vidste meget lidt om kunst og havde været meget lidt i teatret”. Det kom hun så eftertrykkeligt efter, fra hun var midt i tyverne. I dag er Kitt Johnsen en af Danmarks internationalt anerkendte performere og dansekoreografer, der bruger det fysiske udtryk og tilstedeværelse i konkre...

”Jeg ville være balletdanser”, siger Jørgen Carlslund. Sådan gik det ikke, men det fortæller noget om, at ikke mindst teatrets verden er fyldt med mennesker, der er kommet snublende ind i det, der blev deres faglige skæbne. Jørgen Carlslund er som så mange andre i kunstens verden autodidakt og har i flere årtier først og fremmest været en kunstnerisk og organisatorisk drivkraft i udviklingen af da...

”Det bizarre ved min historie ind i teatret er jo”, siger Line Knutzon, ”at jeg kommer fra en teaterfamilie, men det interesserede mig ikke”. Line Knutzon er prisbelønnet dramatiker og har været det på sin helt egen måde, siden hun debuterede i starten af 1990’erne med De usynlige venner i 1992 og ikke mindst Først bli’r man jo født i 1994. Hun beskriver sig selv mere som et lydmenneske end som et...

”Vi var seks instruktørstuderende, tre fra Europa og tre amerikanere”, siger Jens Svane Boutrup. ” Vi havde intet tilfælles og det, der var dejligt ved det, det var, at vi fandt jo så ud af, hvornår noget var godt og hvornår noget ikke var godt – og at det ikke havde noget med smag at gøre”. Jens har de seneste 16 år været leder af Bornholms Teater, et af Danmarks mange mindre egnsteatre, der give...

”Der var ikke en af dem, der havde ti fingre på det tidspunkt”, fortæller Ruth Grønborg om dengang hun mødte de mennesker og det miljø, der viste hende vej ind i teatrets verden. Ruth er teatermaler på Aarhus Teater. Hun er en af dem, der arbejder bag og med kulisserne, og som har kæmpebeundring for de andre i teatret, for skuespillerne og instruktørerne. ”Sikke en masse snak, der er en gang imell...

”Sådan noget gad jeg godt at lave”, siger Michael Nøhr. Han fortæller om dengang i 1988, hvor man markerede 200-året for stavnsbåndets ophævelse. Det gjorde man også indenfor teatret, og også i Vestjylland, hvor Michael voksede op. I en forestilling om en herremand og hans stavnsbønder, var herremanden og hans folk, sådan som man også ofte ser det i Jeppe på bjerget , klædt i store rokokokostumer....

”Jeg er skideglad hver morgen, når jeg står op og ved at nu skal jeg lave det”, siger Hans Nørregaard, ”og jeg er også glad for de lange pauser ind imellem, hvor jeg ikke skal lave det”. Hans Nørregaard er 76 år og en af de seneste generationers drivkræfter inden for børneteater af forskellig slags rundt om i Danmark. I dag lever han sammen med sin kone i Mols Bjerge, i et hjem præget af et langt...

”I Toronto mødte jeg så andre”, siger Anne Middelboe Christensen, ”som også var bidt af tanken om at sætte ord på dans”. Anne Middelboe Christensen er en af Danmarks flittigste og mest dedikerede anmeldere af dans og scenekunst, ja og forfatter, dramaturg og underviser i kulturjournalistik. Der er ikke det hjørne af Danmark og af scenekunsten, hun ikke har været i og skrevet om. Men det startede m...

”Da jeg startede på Møllen, havde jeg ikke set en eneste teaterforestilling”, siger Gitte Kath. Gitte er som så mange andre ildsjæle i danske teaters historie uddannet til noget andet, nemlig som væver og tekstilkunstner. Men hendes kurs tog snart en anden retning. Hendes livslange virke er tæt forbundet med Teatret Møllen i Haderslev, et af Danmarks ihærdige og ældste – nu mere end 50 år gamle –...

”Jeg har ikke haft den der skuespillerdrøm som noget professionelt”, fortæller Marc van der Velden, ”det var bare noget man gjorde, det gjorde alle”. Efter nogle år i Italien og med inspiration i bl.a. Odin Teatrets praksis kom Marc til Danmark i 1988. Siden da har han været en af de dedikerede drivkræfter i udviklingen af teater for børn og unge. Hør ham fortælle om de kollektive, sociale, mennes...

”En enorm oplevelse ”, siger Benedikte Hammershøy Nielsen, ”selv om den jo faktisk handler om Vietnamkrigen”. Det er musicalen Hair , hun taler om. Det var 1972 og hun var 12 år. Hendes forældre havde taget hende med ind i Cirkusbygningen for at se den også for hende banebrydende forestilling om nutiden og tilværelsen her og nu. Den overvældede hende og det har teatret gjort mange siden da, ikke m...